Sidste uges vejrudsigt fra Danske Spil: ’Spredte million-byger over hele landet’
18.9.2023 09:49:46 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Det regnede med millioner på Fyn, i Sydjylland og i Køge i sidste uge, da der blev udtrukket vindere i Lotto og Eurojackpot. Tre heldige danskere fik tilsammen lige over seks millioner kroner.

Selv om sidste uge bød på dejligt sensommer-vejr, så var der alligevel spredte millionbyger i store dele af landet.
Tirsdag faldt der hele 4.042.173 kroner på en heldig person fra Køge, som havde spillet med i Eurojackpot om tirsdagen. Vedkommende havde spillet med via sin mobil og ramte fem rigtige vindertal og et stjernetal: Det rakte lige præcis til en guldrandet andenpræmie.
I lørdags var der ingen, der ramte de syv rigtige i Lotto, men som sædvanligt var der alligevel et par heldige danskere, der blev ramt af millionær-byger, da ekstratrækningen Millionærchancen sendte to gange 1.000.000 kroner ud over et par særligt heldige kunder hos Danske Spil.
Den ene million landede i Odense, hvor en dansker var heldig med sit PLUS-abonnement, mens den anden million blev vundet på en kupon, der er blevet spillet i den sønderjyske by Vamdrup.
Danske Spil ønsker alle ugens nye millionærer et stort tillykke.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Næste uges million-udsigt
Og så lige for en god ordens skyld kommer her prognosen for næste uge, hvor der også er gode chancer for spredte millionbyger. Det vurderer Danske Spils millionær-meteorolog.
Tirsdag er der 412 millioner i Eurojackpots førstepræmiepulje.
Onsdag er der 64 millioner i førstepræmiepuljen i Vikinglotto og 23 millioner i Joker.
Og lørdag er der 18 millioner til en enlig topgevinst i Lotto – og selvfølgelig også den sædvanlige ekstralodtrækning om to gange 1.000.000 kroner.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum