Nyt globalt værktøj skal hjælpe virksomheder med at opgøre deres aftryk på biodiversitet
Taskforce on Naturerelated Financial Disclosures (TNFD) har i dag lanceret et nyt globalt rapporteringsværktøj, som virksomheder kan bruge til at opgøre deres aftryk på og afhængighed af naturen. Det vil også gøre det lettere for banker og investorer at lede penge over i virksomheder, der ikke skader biodiversiteten. Finans Danmark og UN Global Compact Network Denmark har stået i spidsen for en Nordisk konsultationsgruppe, som har bidraget til at udbrede kendskabet til og udviklingen af det nye værktøj.
Biodiversitet er en væsentlig faktor for alle de virksomheder, hvis forretning forudsætter råvarer fra naturen, rent vand, ren luft og bestøvning af planter – og for de mange investorer og banker, der har givet lån til eller investeret i virksomhederne. Og nu får virksomhederne verden over for første gang et redskab til at vurdere, hvordan naturen påvirker deres forretning og dermed deres værdi. Når virksomhederne bliver bedre til at rapportere om deres aftryk på naturen, får finanssektoren også bedre muligheder for at sende pengene væk fra naturskadelige aktiviteter og i en retning, som hjælper biodiversiteten.
”Globalt harmoniserede data fra virksomheder er helt afgørende, for at banker og investorer kan sende kapital i en retning, der ikke ødelægger naturen, men som udvikler og skaber mere biodiversitet på verdensplan. Dén viden er vigtig både for de danske investorer, som vil være sikker på, at deres investeringer ikke er med til at skade naturen, og for den danske virksomhed, der skal tiltrække kapital fra udenlandske investorer. Det nye værktøj er et vigtigt skridt for den globale biodiversitet,” siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og opsparing i Finans Danmark.
Rapporteringsværktøjet består af generelle retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal opgøre deres påvirkning og afhængighed af naturen og en række oplysningskrav om blandt andet forurening, vandforbrug og geografisk placering. Desuden indeholder TNFD-rammen specifikke sektorbaserede vejledninger, hvor der er særligt fokus på sektorer med størst påvirkning og afhængighed af naturen. Den samlede pakke giver nu virksomhederne de nødvendige redskaber til at vurdere naturrelaterede risici og muligheder for forretningen.
Rapportering om biodiversitet fra 2024
På globalt plan er det indtil videre op til den enkelte virksomhed, hvorvidt de vil opgøre deres aftryk på biodiversitet – og tage det nye rapporteringsværktøj i brug. Men i Europa skal de største virksomheder allerede fra 2024 rapportere om deres aftryk på biodiversitet, hvis det vurderes væsentligt, som en del af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Selv om TNFD-værktøjet ikke nødvendigvis kan bruges direkte i CSRD-rapporteringen, er der et relativt stort overlap over kravene.
Derfor vil den nordiske TNFD konsultationsgruppe i den kommende tid fokusere på dels at udbrede kendskabet til TNFD-værktøjet, dels at hjælpe de nordiske finansielle og ikke-finansielle virksomheder med at komme i gang med at opgøre deres aftryk på biodiversiteten.
”Virksomhederne har nu fået et værktøj, som kan hjælpe dem med at reducere deres negative indvirkninger på natur og biodiversitet samt identificere de vigtigste kort -og langsigtede risici. Det er samtidig et værktøj, der understøtter EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering, som alle større virksomheder skal forholde sig til i disse dage. Med TNFD får de redskaberne til at gå i gang,” siger Sara Krüger Falk, Direktør, UN Global Compact Network Denmark.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar – henstilling om opsparings- og investeringskonti11.7.2025 13:24:12 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens høring om henstilling om opsparings- og investeringskonti.
Sommerens indtog bringer ny udbudsprisrekord: Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger markant9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2025.
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum