Varmen satte aftryk på løbefest i hovedstaden
27.000 løbere deltog søndag i Copenhagen Half Marathon i Københavns og Frederiksbergs gader. Mens mange fik indfriet forventninger om gode løbetider, oplevede ekstraordinært mange dog også, at varmen lagde en dæmper på præstationerne.

Temperaturerne i byens gader steg i løbet af dagen til 23 grader, og de varme vejrforhold viste sig at blive hårde for mange løbere, der endte med at blive overophedet. Flere end normalt måtte have behandling af løbets lægeteam for at komme til hægterne igen, og det skabte travlhed hos lægeteamet og øget belastning på linjerne, når løbets officials skulle rekvirere lægehjælp. I samarbejde med Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og Region Hovedstaden aktiverede løbsledelsen derfor ekstra behandlingskapacitet under løbet.
”Flere løbere end normalt blev overophedede i dag. Alvorligheden af tilfældene har ikke været alarmerende, men der har været ekstra mange tilfælde. Det skabte i en periode ekstra pres på telefonerne ind til vores behandlingscentral, når officials ringede ind for at rekvirere lægehjælp,” udtaler Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik og Løb, som er arrangør af Copenhagen Half Marathon.
”Vi har et centralt set-up, hvor vi sidder i samme rum som Region Hovedstadens Akutberedskab og andre myndigheder, så vi kan reagere hurtigt, hvis noget ekstraordinært skal håndteres. Og da vi begynder at opleve en øget belastning på vores telefoner og ressourcer, tilkalder vi ekstra ressourcer til målområdet,” forklarer Dorte Vibjerg.
”På trods af ekstraordinær travlhed har det hele tiden været vores og myndighedernes vurdering, at situationen var under kontrol. Det ændrer ikke ved, at det kan være ubehageligt, når man – som nogle af vores officials – står i en situation, hvor man ikke nødvendigvis kan vurdere, om der er tale om dehydrering, overophedning eller noget mere alvorligt,” siger Dorte Vibjerg.
”Vi lægger mange kræfter i at koordinere med myndigheder og beredskab i forbindelse med vores løb. At vi kan samarbejde om at mobilisere eller flytte ressourcer, når der er behov for det, fortæller os, at samarbejdet mellem alle parter fungerer, som det skal,” siger Dorte Vibjerg, der også roser alle officials for deres indsats ved løbet.
På trods af en varm dag kom rekordmange deltagere i mål. Samtidig levede ruten samt de nye start- og målområder på Frederiksberg fuldt op til arrangørernes forventninger, og Sparta Atletik & Løb glæder sig derfor til at kunne byde velkommen til 30.000 løbeglade deltagere i 2024.
Nøgleord
Fakta om Copenhagen Half Marathon
Siden etableringen i 2015 har CPH Half haft til mål at være blandt verdens hurtigste halvmaraton
-
Løbet er udsolgt med 27.000 deltagere
-
Copenhagen Half Marathon er et World Athletics Road Race Gold event
-
Løbet arrangeres af Sparta Atletik & Løb og Dansk Atletik
-
Founding Partners er: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark
-
Sponsorer og partnere er: Nike, High5, BMW, Sportmaster og PureGym
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Ed Cheserek delivers a big surprise win in Copenhagen17.9.2023 18:08:17 CEST | Pressemeddelelse
Kenyan runners dominated Sunday’s half marathon race in the Danish capital. Ed Cheserek won the men’s race in a close battle, while Irene Cheptai’s comfortably won the women’s race.
Kenyanere førte an i Københavns store løbsfest17.9.2023 17:55:55 CEST | Pressemeddelelse
En varm septemberdag lagde en lille dæmper på løbernes rekordjagt, da den 9. udgave af Copenhagen Half Marathon søndag blev afholdt. Både Norge og Uganda fik dog nye nationsrekorder i et løb, hvor verdensklasseløbere fra Kenya satte et tydeligt fodaftryk på elitekonkurrencen.
Norsk verdensstjerne til CPH Half15.9.2023 10:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Half Marathon melder klar til start med rekordmange deltagere og et af de stærkeste elite-felter i løbets historie. Blandt de hurtige løbere er der især een, der vil blive holdt ekstra øje med, nemlig den norske verdensstjerne Henrik Ingebrigtsen.
CPH Half: World-Class Runners Lead Record-Sized Field15.9.2023 10:34:10 CEST | Pressemeddelelse
The 9th edition of the Copenhagen Half Marathon, like in previous years, boasts a star-studded lineup, with nine runners having completed the distance in under an hour, while even more are poised to break that barrier for the first time.
Få et hurtigt overblik over de trafikale påvirkninger søndag den 17. september i forbindelse med Copenhagen Half Marathon 20238.9.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver løbefest i absolut verdensklasse, når der afholdes halvmaraton på Frederiksberg og i København. Derfor anbefales det også, at man orienterer sig om de trafikale ændringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum