Forsker modtager prestigefuld tysk pris
17.9.2023 10:31:49 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Lektor i tysk Søren R. Fauth modtager den 21. september prisen Jacob und Wilhelm-Grimm-Preis. Det er første gang, prisen gives til en dansk forsker.
For en forsker i tysk er det en af de største hædersbevisninger og udmærkelser, man kan modtage som international forsker.
Bag prisen står Deutscher Akademischer Austauschdienst (DAAD), og den tildeles internationale forskere for deres banebrydende forskning inden for tysk sprog, litteratur og kultur. Derfor er det også en meget taknemmelig prismodtager, der svarer på, hvad prisen betyder:
”Alverden. Det er en af de højeste internationale anerkendelser, man kan modtage som germanist. Min kærlighed til mit fag (det tyske sprog, den enestående tysksprogede litteratur og filosofi) er grænseløs, og jeg er lykkelig for, at mit virke har modtaget denne udmærkelse. Det sætter med rette Aarhus Universitet på verdenskortet som et af de førende universiteter i verden inden for humanistisk grundforskning og åndsvidenskab.”
I juryens begrundelse for prisudnævnelsen fremhæver de blandt andet i deres pressemeddelelse:
”På Aarhus Universitet uddanner Søren R. Fauth den akademiske unge generation inden for tysk sprog og kultur og er en efterspurgt gæsteforelæser ved universiteter over hele verden, fra Yale til Reykjavik til Shanghai. Derudover er han ambassadør for germanistik og har i de seneste år publiceret talrige indlæg i radio, fjernsyn og aviser om betydningen af det tyske sprog, litteratur og kultur samt om de dansk-tyske kulturforbindelser. Søren R. Fauth arbejder desuden som oversætter af tysk litteratur og er blevet belønnet flere gange for sin lyrik."
Med prisen følger 10.000 euro, og prisen inkluderer også et fire ugers forskningsophold i Tyskland, som Søren R. Fauth allerede har lagt planer for.
”Fremfor alt glæder jeg mig til at komme en måned til Tyskland og fordybe mig i et af mine mange projekter. Jeg har længe haft en drøm om at skrive en større monografi om Kafkas forfatterskab. I øjeblikket arbejder jeg på flere større kollektive forskningsprojekter, bl.a. med gode kollegaer fra Tyskland og USA, der reaktualiserer den tyske tænker Arthur Schopenhauer.”
Prisen er blevet uddelt siden 1995, og Søren R. Fauth modtager den på DAAD’s 30. jubilæumskongres i Berlin.
Kontakter
Lektor Søren R. Fauth
Mail: tyssf@cc.au.dk
Mobil: +45 29 87 10 59
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Større fokus på børn og unges skrivelyst kan styrke både skrivning og læsning17.9.2026 10:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unges skrivning står ofte i skyggen af læsning, der med de nye PISA-resultater igen er kommet i fokus i skoledebatten. Men de to kompetencer og elevers lyst til at skrive og læse hænger tæt sammen. Med en ny forskningsoversigt i serien Pædagogisk indblik fra DPU får vi for første gang på dansk et overblik over, hvad vi ved om børn og unges skrivelyst. Forskningsoversigten giver desuden konkrete anbefalinger til, hvordan elevers skrivelyst kan styrkes både i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Ny forskning om det romerske vejnet16.9.2026 07:44:50 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år kortlagde et internationalt forskerhold ledet af forskere fra Aarhus Universitet næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Fundet gav dermed et langt mere detaljeret billede af Romerrigets omfattende vejnet. Nu viser ny videnskabelig undersøgelse af forfatterne bag sidste års kortlægning, at Rom ikke var så central i det romerske vejnet, som man ofte antager. Undersøgelsen er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
NCUM: Kompetenceudvikling af matematiklærere og -vejledere kan løfte elever i matematik10.9.2026 09:43:32 CEST | Pressemeddelelse
De nye PISA-målinger viser et bekymrende fald i danske skoleelevers matematikkompetencer. En del af løsningen kan være toårige forskningsbaserede og praksisrettede kompetenceudviklingsforløb for matematiklærere og -vejledere på alle grundskoler, lyder anbefaling fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning.
Nyt forskningsprojekt vil kortlægge litteraturens sanselige kraft8.9.2026 09:14:38 CEST | Pressemeddelelse
Hvorfor kan en roman få os til at høre bølgerne slå mod kysten, mærke kulden i en vinternat eller næsten smage en madeleinekage? Det spørgsmål står centralt i et nyt forskningsprojekt fra Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet, som nu inviterer offentligheden til at hjælpe med at undersøge, hvordan litteratur aktiverer vores sanser.
Flere og flere skolebørn er dødtrætte12.8.2026 10:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Trætte skolebørn er et stigende problem over hele verden. Det går ud over deres læring. Ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet viser, hvor meget læring der går tabt, fordi eleverne møder søvnige i skole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
