Danmark støtter nødhjælpsindsatsen efter oversvømmelse i Libyen med 10 millioner kroner
De fatale oversvømmelser, som ramte Libyens østkyst natten til mandag, har ifølge Røde Kors, medført mindst 11.300 omkomne, og at yderligere 10.100 er meldt savnet. Over 30.000 vurderes internt fordrevet som følge af oversvømmelserne. Derfor bidrager Danmark nu med 10 millioner kroner.
”Den humanitære situation er yderst alvorlig. Der er et enormt behov for vores hjælp, og derfor har regeringen også valgt at støtte de tilstedeværende danske NGO’ers nødhjælpsarbejde. Vigtigst lige nu er at støtte de overlevne med at få adgang til rent vand, mad, medicin og støtte til at bearbejde tab og den voldsomme katastrofe,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Den danske bistand går gennem tilstedeværende danske NGO’er, som allerede er i færd med at yde assistance til befolkningen.
Den nye støtte kommer i tillæg til FN’s bidrag på omkring 75 millioner kroner fra FN’s centrale nødhjælpsfond (CERF), som blev aktiveret kort efter katastrofen. Her er Danmark 6. største donor.
For yderligere information, kontakt pressevagten 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202719.12.2025 12:42:29 CET | Pressemeddelelse
Har jeres organisation en stærk og formidlingsvenlig idé til et udviklingsprojekt, der kan gøre en konkret forskel for børn i et udviklings- eller mellemindkomstland – udenfor Afrika – og som samtidig kan fortælles engagerende til danske børn? Så inviteres I til at indsende en interessetilkendegivelse til Børnenes U-landskalender 2027.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.12.2025 11:43:59 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 16. december kl. 13.30.
Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab11.12.2025 18:54:31 CET | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre har afholdt et succesfuldt uformelt ministermøde sammen med Ukraine i Lviv den 11. december. Hovedfokus for mødet var, hvordan Ukraine kommer tættere på EU.
Europaministeren rejser til Ukraine for at holde møde om Ukraines vej til EU-medlemskab10.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mødet finder sted i den ukrainske by Lviv fra den 10.-11. december.
Dansk eksport i oktober 20259.12.2025 13:11:15 CET | Pressemeddelelse
I oktober 2025 faldt Danmarks samlede eksport 2,6 pct. i forhold til september. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 5,1 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum