Vejarbejde påvirker trafikken ved Hvidkilde
Arbejdet med at bygge en ny cykelsti forbi Hvidkilde Gods på Sydfyn er i gang, og det begynder trafikanterne nu at mærke. I den kommende tid vil der være vejarbejde på Fåborgvej og Svendborgvej, som gør, at vejene er helt eller delvist spærret.

Langs Fåborgvej er Vejdirektoratet i gang med at bygge en ny cykelsti, der skal gøre det mere sikkert for cyklister at køre på strækningen.
Som en del af dette arbejde bliver buske og større træer fældet på det stykke, hvor den nye cykelsti skal ligge. Mens det arbejde står på, er entreprenøren nødt til at bruge en del af vejen som arbejdsareal. Det gør, at Fåborgvej og Svendborgvej i perioder vil være helt eller delvist spærret.
På nuværende tidspunkt arbejder entreprenøren på strækningen mellem Ollerup og Hvidkilde Gods. Der er kun et spor farbart på strækningen, og derfor er der opsat et trafiklys, der dirigerer trafikken forbi vejarbejdet.
Trafiklyset vil blive flyttet rundt på strækningen i den kommende tid i takt med, at vi rydder buske og træer forskellige steder. Trafikanterne må derfor påregne ekstra rejsetid, når de tager turen ad Fåborgvej.
Fire dage med fuld spærring
I de kommende uger rykker vejarbejdet hen til alléen ved Hvidkilde, hvor der blandt andet skal fældes lindetræer. Træerne skal fældes dels for at gøre plads til den nye cykelsti, og dels fordi flere af dem har en svampeinfektion og dermed også udgør en fare for trafikken.
Vejdirektoratet planter nye lindetræer langs alléen som erstatning for de fældede træer.
Når træfældningen går i gang langs alléen, vil en del af Fåborgvej og Svendborgvej være spærret for trafik i begge retninger, og trafikanterne bliver sendt ud på en omkørselsrute.
Datoer for vejspærring:
Uge 38: Fredag den 22. september og lørdag den 23. september
Uge 40: Torsdag den 5. oktober og fredag den 6. oktober
Spærringen vil strække sig fra Øster Skerningevej til T-krydset, hvor Fåborgvej og Ring Nord mødes.
Trafikanter, der skal benytte Fåborgvej de pågældende dage, vil blive ledt syd om Hvidkilde Sø. De der skal vestpå mod Svendborg bliver ledt ned til Skovsbovej, mens trafikanterne, der skal mod Ollerup, skal køre ad Hellegårdsvej. Der er forskellige omkørselsruter for de øst- og vestgående trafikanter for at fordele trafikken på de små veje.
Der vil være skilte i området, som viser vej uden om vejarbejdet.
Naboer vil fortsat kunne komme til og fra deres ejendom, selvom vejen er afspærret.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Peter Lund HansenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 38plh@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner i starten af november16.10.2025 12:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart se frem til endnu en strækning uden vejarbejde. Den nordligste del af udbygningen mellem Skanderborg og Vejle står færdig med tre spor i hver retning tidligere end planlagt, og trafikanterne får dermed glæde af bedre fremkommelighed og færre gener på motorvejen gennem Østjylland.
Vestvejen ved Horsens spærres fra mandag til tirsdag på grund af nedrivning af bro ved Annasmindevej9.10.2025 10:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Vestvejen syd for Horsens spærres i op til et døgn, når broen ved Annasmindevej rives ned som led i udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
3. Limfjordsforbindelse: Forundersøgelser begrænser adgangen til området ved Verdens Ende9.10.2025 08:53:40 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende måneder bliver adgangen til området ved Verdens Ende i Lindholm periodevis afspærret, når Vejdirektoratet foretager forskellige forundersøgelser, inden arbejdet med at anlægge den 3. Limfjordsforbindelse kan begynde. En midlertidig sti er anlagt, så det stadig er muligt at bruge en mindre del af området.
Arbejdet med Nordhavnstunnelen går op i kadence9.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør Besix–MTH JV på Nordhavnstunnelen intensiverer arbejdet med støbning af tunnelen. Entreprenøren vil fremover arbejde seks dage om ugen, og på hverdage bliver der arbejdet både om dagen og i aften-/natskifte. Dermed håber entreprenøren at indhente noget af den forsinkelse, der har oparbejdet sig på projektet.
Til- og frakørslerne ved Ejer Bavnehøj Øst <54> på E45 Østjyske Motorvej spærres i nordgående retning8.10.2025 11:17:09 CEST | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres ved Ejer Bavnehøj Øst <54> ad to omgange. Den første spærringsperiode starter fredag den 10. oktober kl. 06.00 og gælder i nordgående retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum