Danske forældre arbejder meget sammenlignet med andre vestlige EU-lande
I danske børnefamilier arbejder voksne mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kun Grækenland og Portugal overgår de danske børnefamilier.

ARBEJDSMARKED
I danske børnefamilier arbejder voksne i gennemsnit 27 timer om ugen, hvilket overgår 15 ud af de 26 andre EU-lande.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Eurostat.
“Arbejdstiden blandt danske børnefamilier er højere end i de fleste andre vestlige EU-lande. I modsætning til mange andre lande er det i Danmark nemlig typisk begge forældre, der arbejder, og ofte arbejder de begge fuldtid," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Voksne i svenske og hollandske børnefamilier arbejder i gennemsnit 25 timer om ugen, mens finske forældre arbejder 24 timer og tyske 23 timer.
"Det interessante er at se på, hvordan vi for eksempel ligger i forhold til vores nabolande, og der ligger vi faktisk højest," siger Sofie Holme Andersen.
"Tallene overrasker mig faktisk. Det tyder på, at danskere ikke rigtigt går ned i arbejdstid, når de får børn. Det er en af forklaringerne til, at arbejdstimerne er højere sammenlignet med mange andre EU-lande, hvor man ikke ser samme tendens," siger Sofie Holme Andersen.
Hun peger på gode muligheder for børnepasning, og at lønmodtagerne er produktive som årsag til, at danskerne i høj grad kan fortsætte med at arbejde mange timer, når de får børn.
"Fordi vi har mulighed for at få passet vores børn, behøver vi ikke at gå på deltid eller helt forlade arbejdsmarkedet, når vi bliver forældre. Og når vi samtidig har en høj produktivitet, har vi mulighed for at opretholde levestandarden," siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- I danske børnefamilier arbejder voksne i gennemsnit 27 timer om ugen. Det er mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, og er kun overgået af to vestlige EU-lande (Grækenland med 28 timer og Portugal med 32 timer).
- Den høje arbejdstid i Danmark skyldes især, at begge voksne arbejder i langt de fleste parfamilier med børn, og at langt de fleste arbejder fuldtid.
- I Danmark er familiens samlede arbejdstid stort set den samme blandt unge par med og uden børn. Det står i kontrast til de fleste andre EU-lande, hvor kvinder i parfamilier med børn i meget høj grad står uden for arbejdsmarkedet eller arbejder på deltid.
- Når arbejdstiden pr. beskæftigede dansker opgøres til lav sammenlignet med andre vestlige lande i andre undersøgelser, er det bl.a. en konsekvens af vores arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel og ikke et udtryk for at familier generelt har en lav arbejdstid.
Tabel: Danske børnefamiliers arbejdstid er høj sammenlignet med andre vestlige EU-lande
Tabellen viser den faktiske ugentlige arbejdstid per voksen i parfamilier med 0-14-årige børn i de 27 EU-lande. Vesteuropæiske EU-lande er fremhævet med fed.
Rangering |
Land |
Faktisk ugentlig arbejdstid per voksen I parbørnefamilier |
1 |
Østrig |
22,9 timer |
2 |
Tyskland |
23,0 timer |
3 |
Italien |
23,2 timer |
4 |
Finland |
24,2 timer |
5 |
Sverige |
24,6 timer |
6 |
Frankrig |
24,6 timer |
7 |
Slovakiet |
25,3 timer |
8 |
Holland |
25,3 timer |
9 |
Spanien |
25,5 timer |
10 |
Ungarn |
25,8 timer |
11 |
Irland |
25,8 timer |
12 |
Tjekkiet |
25,8 timer |
13 |
Estland |
26,7 timer |
14 |
Luxemburg |
26,9 timer |
15 |
Belgien |
27,1 timer |
16 |
Danmark |
27,2 timer |
17 |
Letland |
28,3 timer |
18 |
Slovenien |
28,3 timer |
19 |
Grækenland |
28,3 timer |
20 |
Cypern |
28,5 timer |
21 |
Polen |
28,5 timer |
22 |
Litauen |
28,7 timer |
23 |
Malta |
29,3 timer |
24 |
Bulgarien |
29,6 timer |
25 |
Kroatien |
29,6 timer |
26 |
Rumænien |
30,0 timer |
27 |
Portugal |
31,7 timer |
Kilde: AE på baggrund af Eurostats Labour Force Survey
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Stigende langtidsledighed er drevet af ukrainere29.9.2023 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra et rekordlavt udgangspunkt er langtidsledigheden igen begyndt at stige, men stort set hele stigningen i langtidsledige skyldes flere ledige ukrainere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Derudover ligger knap 2.000 ukrainere lige under grænsen for langtidsledighed, hvoraf en del må forventes at blive langtidsledige i den nærmeste fremtid.
Erhvervsuddannelserne har mistet knap to milliarder kroner siden 201026.9.2023 06:57:33 CEST | Pressemeddelelse
En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Forskning: Stærke fagforeninger mindsker uligheden23.9.2023 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemgang af 123 forskningsartikler viser, at det øger indkomstligheden i et land, jo flere lønmodtagere, der organiserer sig i fagforeninger.
Analyse: Så meget har lavere skat på arbejde øget forskellene mellem top og bund de seneste otte år19.9.2023 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den fattigste tiendedel af befolkningen har tabt knap 800 kroner på den førte politik på personskatteområdet de seneste otte år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig har den rigeste tiendedel af befolkningen vundet 7.750 kroner.
Få almindelige lønmodtagere har råd til hus i hovedstadsområdet – se boligbyrden for ni faggrupper i din kommune28.8.2023 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligpriser og låneudgifter er ude af trit med indkomsterne for mange lønmodtagere i hovedstadsområdet og Aarhus, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For eksempel skal en social- og sundhedsmedarbejder bruge de første 80 procent af sin disponible indkomst på låne- og skatteudgifter ved køb af et hus i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum