Danske forældre arbejder meget sammenlignet med andre vestlige EU-lande
I danske børnefamilier arbejder voksne mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kun Grækenland og Portugal overgår de danske børnefamilier.
ARBEJDSMARKED
I danske børnefamilier arbejder voksne i gennemsnit 27 timer om ugen, hvilket overgår 15 ud af de 26 andre EU-lande.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Eurostat.
“Arbejdstiden blandt danske børnefamilier er højere end i de fleste andre vestlige EU-lande. I modsætning til mange andre lande er det i Danmark nemlig typisk begge forældre, der arbejder, og ofte arbejder de begge fuldtid," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Voksne i svenske og hollandske børnefamilier arbejder i gennemsnit 25 timer om ugen, mens finske forældre arbejder 24 timer og tyske 23 timer.
"Det interessante er at se på, hvordan vi for eksempel ligger i forhold til vores nabolande, og der ligger vi faktisk højest," siger Sofie Holme Andersen.
"Tallene overrasker mig faktisk. Det tyder på, at danskere ikke rigtigt går ned i arbejdstid, når de får børn. Det er en af forklaringerne til, at arbejdstimerne er højere sammenlignet med mange andre EU-lande, hvor man ikke ser samme tendens," siger Sofie Holme Andersen.
Hun peger på gode muligheder for børnepasning, og at lønmodtagerne er produktive som årsag til, at danskerne i høj grad kan fortsætte med at arbejde mange timer, når de får børn.
"Fordi vi har mulighed for at få passet vores børn, behøver vi ikke at gå på deltid eller helt forlade arbejdsmarkedet, når vi bliver forældre. Og når vi samtidig har en høj produktivitet, har vi mulighed for at opretholde levestandarden," siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- I danske børnefamilier arbejder voksne i gennemsnit 27 timer om ugen. Det er mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, og er kun overgået af to vestlige EU-lande (Grækenland med 28 timer og Portugal med 32 timer).
- Den høje arbejdstid i Danmark skyldes især, at begge voksne arbejder i langt de fleste parfamilier med børn, og at langt de fleste arbejder fuldtid.
- I Danmark er familiens samlede arbejdstid stort set den samme blandt unge par med og uden børn. Det står i kontrast til de fleste andre EU-lande, hvor kvinder i parfamilier med børn i meget høj grad står uden for arbejdsmarkedet eller arbejder på deltid.
- Når arbejdstiden pr. beskæftigede dansker opgøres til lav sammenlignet med andre vestlige lande i andre undersøgelser, er det bl.a. en konsekvens af vores arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel og ikke et udtryk for at familier generelt har en lav arbejdstid.
Tabel: Danske børnefamiliers arbejdstid er høj sammenlignet med andre vestlige EU-lande
Tabellen viser den faktiske ugentlige arbejdstid per voksen i parfamilier med 0-14-årige børn i de 27 EU-lande. Vesteuropæiske EU-lande er fremhævet med fed.
Rangering |
Land |
Faktisk ugentlig arbejdstid per voksen I parbørnefamilier |
1 |
Østrig |
22,9 timer |
2 |
Tyskland |
23,0 timer |
3 |
Italien |
23,2 timer |
4 |
Finland |
24,2 timer |
5 |
Sverige |
24,6 timer |
6 |
Frankrig |
24,6 timer |
7 |
Slovakiet |
25,3 timer |
8 |
Holland |
25,3 timer |
9 |
Spanien |
25,5 timer |
10 |
Ungarn |
25,8 timer |
11 |
Irland |
25,8 timer |
12 |
Tjekkiet |
25,8 timer |
13 |
Estland |
26,7 timer |
14 |
Luxemburg |
26,9 timer |
15 |
Belgien |
27,1 timer |
16 |
Danmark |
27,2 timer |
17 |
Letland |
28,3 timer |
18 |
Slovenien |
28,3 timer |
19 |
Grækenland |
28,3 timer |
20 |
Cypern |
28,5 timer |
21 |
Polen |
28,5 timer |
22 |
Litauen |
28,7 timer |
23 |
Malta |
29,3 timer |
24 |
Bulgarien |
29,6 timer |
25 |
Kroatien |
29,6 timer |
26 |
Rumænien |
30,0 timer |
27 |
Portugal |
31,7 timer |
Kilde: AE på baggrund af Eurostats Labour Force Survey
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom29.11.2024 09:24:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.
Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 200828.11.2024 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Den offentlige beskæftigelse er blevet kaldt rekordhøj, men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt per indbygger, så er den faktisk faldet siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Almindelige lønmodtagere i Danmark har en høj levestandard sammenlignet med andre lande, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes især høj produktivitet og en stærk samfundsmodel.
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum