Sikker forsyning i et helt grønt elsystem kræver nye løsninger og teknologier

I 2033 skal det danske elsystem være planlagt efter, at en dansk elforbruger i gennemsnit er uden strøm i 36 minutter. Det anbefaler Energinets årlige redegørelse om den danske elforsyningssikkerhed. Redegørelsen vurderer elforsyningssikkerheden ti år ud i fremtiden. 

Redegørelsen sendes nu i høring, inden en endelig udgave i november sendes til klima-, energi- og forsyningsministeren. Det er ministeren, der i sidste ende fastsætter planlægningsmålet.

36 afbrudsminutter i 2033 svarer til strøm i stikkontakterne i 99,993 procent af tiden og er to færre afbrudsminutter per dansker end planlægningsmålet i sidste års elforsyningssikkerhedsredegørelse for 2032. 

Ambitiøst mål
”Men det er ikke et udtryk for, at der er færre udfordringer eller problemer i fremtiden. Tværti-mod. Forudsætningerne for at sikre strøm i stikkontakterne ændrer sig ikke bare hastigt her-hjemme, men også i landene omkring os. Derfor er det et meget ambitiøst planlægningsmål, vi lægger op til, og det vil kræve både benhårdt arbejde og en masse nye løsninger og tekniske og politiske initiativer, for at vi undgår, at danskerne om ti år bliver ramt af både flere og længere-varende strømafbrydelser”, siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet og leder af afde-lingerne for Systemudvikling.

I 2022 var danskerne i gennemsnit uden strøm i ca. 24 minutter, hvilket svarer til elforsyning i 99,995 procent af tiden. 

Nyt system at drive
Fremtidens helt grønne elsystem baseret på hovedsageligt vind og sol vil på mange måder være et nyt elsystem at drive.

Risikoen for at kortslutninger eller andre fejl i højspændingsnettet kan sprede sig og medføre større strømafbrydelser stiger. De traditionelle kraftværker og deres roterende generatorer har i årtier leveret stabilitet i elsystemet, men de kører i færre og færre timer. Vindmøller og solceller er opbygget med effektelektronik og leverer ikke samme fx frekvensstabilitet og robusthed. Et helt grønt elsystem kræver nye komponenter, nye anlæg og helt nye tekniske løsninger.

Der er også større risiko for, at der i perioder ikke vil blive produceret strøm nok til at dække forbruget. Både i Danmark og nabolande vil der være mindre regulerbar kapacitet - typisk kraftværker som kan producere el uafhængigt af vind og vejr. Samtidig vokser elforbruget markant, fordi vi får flere elbiler, elektriske varmepumper mv. Redegørelsen viser, at risikoen for effektmangel – at der ikke bliver produceret nok strøm til at dække behovet – dækker over store udfaldsrum – fra ingen afbrudsminutter til 83 minutter uden strøm i 2033. 

Nabolande i hastig udvikling
”Elsystemerne i vores nabolande udvikler sig hastigt i samme retning som de danske – med mere fluktuerende elproduktion fra især vind og sol, og der vil blive behov for mere import og eksport og transport af el over grænser, for at vi kan dække Europas behov. Vi bliver mere påvirket og afhængige af hinanden, og man kan groft sagt sige, at hvis vi herhjemme sikrer, at vores elsystem er klar til at blive helt grønt, og at vores nabolande også håndterer deres udfordringer og udfald, så vil vi i Danmark sandsynligvis ikke opleve store strømafbrud. Hvis vi ikke gør noget, vil vi få flere afbrud. Og hvis udlandet ikke håndterer sine udfordringer, stiger risikoen for større og længere afbrud også herhjemme, siger Stine Grenaa Jensen.

Elforbindelser til nabolande har historisk spillet en stor rolle, og det vil de fortsat gøre. Men kabler til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England vil ikke kunne stå alene, forklarer hun.

Analyse i gang
Derfor analyserer Energinet efter dialog med Energistyrelsen behovet for en eventuel dansk kapacitetsmekanisme – hvor fx elproducenter betales for at stå klar i kulissen til at levere elpro-duktion, hvis den daglige elproduktion i kritiske timer eller dage ikke kan dække forbrugernes behov. Andre løsninger kan også komme i spil.

Stine Grenaa Jensen forklarer, at mange ting skal gå hånd i hånd, for at vi som danskere også i fremtiden har en af verdens højeste sikkerheder for strøm i stikkontakterne.

Fire grundpiller skal på plads
”Både klimaforandringerne og krigen i Europa har sat turbo på omstillingen væk fra fossile brændsler. Derfor skal vi sikre, at de fire grundpiller i forsyningssikkerheden også i fremtiden er på plads,” siger hun:

1.    Der skal være tilstrækkelig elproduktion – også når det er mørkt og vindstille. 
2.    Elnettet skal udbygges markant, fordi meget større mængder strøm skal transporteres over meget længere afstande. 
3.    Et helt grønt elsystem kræver, at robustheden i højspændingsnettet og evnen til at modstå kortslutninger og andre fejl sikres på helt nye måder. 
4.    IT-sikkerheden skal blive endnu bedre, for at vi kan sikre høj oppetid i elnettet og kan modstå cyberangreb. 

”På alle fire områder vil det næste tiår byde på meget store udfordringer og forandringer, som vi hurtigt skal finde løsninger på. Jeg er sikker på, at vi kan nå i mål, men omvendt lægger jeg ikke skjul på, at det en meget ambitiøs opgave at sikre, at danskerne også i fremtiden har en af verdens højeste sikkerheder for strøm i stikkontakterne. Heldigvis har de seneste år vist os, at vi herhjemme er klar til store forandringer, fx er rigtig mange elforbrugere blevet meget bevidste om elpriserne og tænder og slukker, alt efter om der er meget eller lidt vind og sol i elsystemet”, siger Stine Grenaa Jensen.

FAKTA

HVORFOR IKKE 100 PROCENT?
Det er ikke muligt at garantere, at alle til alle tider har strøm i stikkontakterne. Elsystemet kan blive ramt af fejl og udfald. Når Energinet anbefaler et mål på 99,993 procent og ikke endnu højere, fx 99,999 procent, skyldes det, at det vil være meget dyrt for samfundet at sigte mod endnu højere forsyningssikkerhed. De sidste minutter og sekunder er meget dyre.

HVORFOR ET FALD I AFBRUDSMINUTTER FRA 2032 TIL 2033?
Planlægningsmål på 36 afbrudsminutter i 2033 for en gennemsnitlig elforbruger svarer til et lille fald i forhold til sidste års redegørelse. Planlægningsmålet for 2032 var 38 minutter med 31 minutter til de lokale eldisributionsnet og 7 minutter til det overordnede eltransmissionsnet. Det lille fald i planlægningsmålet for 2033 skyldes alene en mere optimistisk forventning hos eldistributionsnettene på grund af en forbedring i prognosetilgangen, der bedre tager højde for eldistributionsnettenes aldring.

Læs mere på Energinets hjemmeside