Andel og Copenhagen Infrastructure Partners indgår nyt strategisk partnerskab om havvind
Energi- og fibernetkoncernen Andel og kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners indgår konsortium og tæt samarbejde om bud på Hesselø Havvindmøllepark i Kattegat nord for Sjælland og Kriegers Flak II i Østersøen sydøst for Sjælland.
Tempoet i den grønne omstilling skal sættes op, hvis Danmark skal indfri de nationale klimamål og reducere andelen af fossile brændsler i energiforsyningen. Dette kan kun ske ved at accelerere udviklingen af vedvarende energi og ved at fremskynde udviklingen og opførelsen af offshore-vindmølleparker.
Tidligere på året skabte en politisk aftale grundlaget for den hidtil største danske udbygning af offshore-vind på historiske 9 GW. Partnerskabet mellem Andel og CIP vil spille en central rolle i udbygningen og realiseringen af de nationale ambitioner. To af landets mest fremtrædende virksomheder indenfor vedvarende energi vil således samarbejde om offshore-vindmølleparker, der er attraktivt placeret tæt på Sjælland. De to parker vil have kapacitet til at levere strøm svarende til forbruget i cirka to millioner private husstande.
"Den internationale klima- og energikrise truer vores energiforsyning, og det er af stor betydning, at vi støtter udbygningen af vedvarende energi. Vi er meget glade og stolte over at danne dette stærke strategiske partnerskab med CIP, et firma med solid ekspertise inden for udvikling, konstruktion og drift af offshore-vindmølleparker. I Andels investeringsprogram investeres der frem til 2035 op mod 90 mia. kroner i vækst og den grønne omstilling. Nu står vi sammen med CIP, og det er vores klare mål at vinde udbuddene for Hesselø og Kriegers Flak II," siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i Andel.
Den fortsatte udbygning af offshore-vind i Danmark tjener ikke kun overgangen til vedvarende energi, men vil også være central for Danmark, hvis vi skal bevare vores ledende globale position inden for vedvarende energi. Ydermere vil økonomien vokse og skabe jobs både under konstruktion og drift.
"Hesselø og Kriegers Flak II er meget vigtige brikker i det puslespil, der udgør transformationen af det danske energisystem. Det er af allerstørste betydning, at vi holder omstillingen i gang, og hos Andel og CIP er vi klar til at gøre vores del af jobbet. Andel har stærke kompetencer inden for drift af elforsyning og handel med energi i store volumener – både finansielt og til slutkunder. Så Andel er en partner, der supplerer vores kompetencer virkelig godt. Vi har en fælles ambition om at være en vigtig aktør, når potentialet for endnu større vedvarende energiproduktion i danske farvande realiseres," siger Jakob Baruël Poulsen, managing partner i CIP.
De danske myndigheder har udvalgt attraktive områder til nye offshore-vindmølleparker i Nordsøen, Kattegat og Østersøen gennem en screeningproces efterfulgt af forundersøgelser af områderne. Hesselø Offshore Wind Farm er planlagt til at være færdig i 2029, og Kriegers Flak II i 2030. De to parker vil have en samlet installeret minimumkapacitet på 1,8 GW.
Om Andel
Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, og en andelsejet koncern med datterselskaber. Andel er sat i verden for at skabe velfærd og vækst regionalt og i samfundet med vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger.
Andel har 2,8 millioner kundeforhold og ejes af 400.000 andelshavere. Selskabets vision er at tage ansvar for at skabe en grøn fremtid for alle og spille en ledende rolle i den grønne omstilling. Det sker gennem en ambitiøs investeringsstrategi, hvor der frem mod 2035 investeres op mod 90 mia. kr. havvind, infrastruktur til elektrisk opladning og eldistribution samt kundeorienterede energiløsninger. Andel har 2.300 medarbejdere. I 2022 var omsætningen cirka 369 mia. kr. For mere information, besøg www.Andel.dk
Om Copenhagen Infrastructure Partners:
Copenhagen Infrastructure Partners P/S (CIP) blev grundlagt i 2012 og er i dag verdens største dedikerede fondsforvalter inden for investeringer i grønne energiprojekter og en global leder inden for offshore-vind. Fondene, som CIP forvalter, fokuserer på investeringer i offshore- og onshore-vind, solcelleanlæg, biomasse- og affald-til-energi anlæg, transmission og distribution, reservelagerkapacitet, lagring, avanceret bioenergi og Power-to-X.
CIP administrerer elleve fonde og har indtil videre cirka 25 milliarder euro til investeringer i energi og tilknyttet infrastruktur under forvaltning fra mere end 150 internationale institutionelle investorer. CIP har cirka 400 medarbejdere og 12 kontorer over hele verden. For mere information, besøg www.cip.com
For yderligere information, kontakt venligst:
Andel:
Morten Kidal, pressechef
Telefon: +45 21703799
E-mail: mkl@andel.dk
Copenhagen Infrastructure Partners:
Oliver Routhe Skov, Head of Media Relations
Telefon: +45 30541227
E-mail: orsk@cip.com
Thomas Kønig, Partner – Investor Relations
Telefon: +45 7070 5151
E-mail: tkon@cip.com
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Sparekassen Sjælland-Fyn og Andel vil etablere en erhvervsdrivende fond for udviklingen i Region Sjælland4.10.2024 06:59:39 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Sjælland-Fyn og energi- og fibernetkoncernen Andel lancerer et nyt samarbejde, der skal drive nye indsatser, partnerskaber og projekter, som stimulerer udviklingen i Region Sjælland. Parterne bidrager samlet med 10 mio. kr. til etablering af ny erhvervsdrivende fond.
Andel investerer 5 millioner kr. i fremtidens grønne kompetencer23.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel støtter et treårigt projekt, der skal skærpe interessen for de naturvidenskabelige emner i Folkeskolens 8. klassetrin i Region Sjælland. Fra 2025 vil flere skoleelever kunne eksperimentere og udforske matematik, fysik og teknologi i nye rammer
Clever udvider bestyrelse med tech- og digitaliseringsprofil16.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Natasha Friis Saxberg, CEO i brancheforeningen IT-Branchen, træder nu ind i bestyrelsen hos Danmarks største ladeoperatør Clever, der har andelsselskaberne Andel og NRGi som ejere.
Sparekassen Sjælland-Fyn og Andel investerer 8 millioner kroner i bekæmpelse af stormflod2.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kalundborg-virksomheden Environment Solutions udvikler pålidelige og effektive løsninger, som beskytter udsatte områder mod stigende vandmasser og oversvømmelser, fx ved stormflod. En økonomiske indsprøjtning fra Sparekassen Sjælland-Fyn og energi- og fibernetkoncernen Andel skal styrke virksomhedens vækst.
Andel fastholder historisk høje investeringer og strammer bæltet30.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen for en grønnere fremtid vil energi- og fibernetkoncernen Andel investere historisk høje over 5 mia. kr. i 2024. Med investeringer på 2,3 mia. kr. i årets første halvår er koncernen godt på vej mod at indfri målet. Eksterne faktorer som varierende energipriser, materialepriser og renteniveauet påvirker sammen med tab på gamle gaskapacitetskontrakter koncernens halvårsregnskab. Det skaber behov for at reducere omkostningerne og øge indtjeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum