Green Power Denmark

Høvsøre Testcenter for vindmøller kan vokse ind i fremtiden

Del

Høvsøre Testcenter bliver tilpasset, så vindmølleindustrien får mulighed for at teste fremtidens vindmøller. En politisk aftale, der netop er indgået, reducerer antallet af vindmøller på testcenteret fra syv til fem. Til gengæld bliver det muligt at teste vindmøller på op til 275 meter til øverste vingespids. Aftalen er enormt vigtig for industrien, mener Green Power Denmark.

 

Høvsøre er det ene af to testcentre i Danmark for store prototypevindmøller. Det ligger ved den jyske vestkyst nord for Nissum Fjord. Testcentrene er afgørende for, at vindmølleindustrien kan udvikle større og mere effektive møller.

- I Danmark har vi igennem årtier udviklet generationer af vindmøller, og det har skabt en vindmølleindustri, der skaber stor økonomisk værdi. Vores førerposition som produktionsland er dog helt afhængig af, at vi har gode forhold til at udvikle og teste vindmøller. Aftalen om Høvsøre Testcenter sikrer, at testcenteret forbliver tidssvarende og brugbart for vindmøllefabrikanterne, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance står bag aftalen. Antallet af vindmøller på testcentret bliver reduceret fra syv til fem. Til gengæld bliver højden på vindmøllerne sat op fra 200 meter til 275 meter.

- Hvis partierne ikke havde tilladt at øge højden på vindmøllerne, ville testcentret være blevet forældet inden for en kort årrække. Nu kan industrien fortsætte med at udvikle de fremtidige generationer af vindmøller i Høvsøre, og det er enormt vigtigt for industriens fremtid i Danmark, siger Kristian Jensen.

Med aftalen bliver der indført en ny såkaldt testcenterbonusordning. Naboer til de to store testcentre i Høvsøre og Østerild vil modtage en årlig kompensation på 7000 kroner, hvis de bor tættere på end 4,5 gange møllehøjden.

Pengene skal komme fra vindmølleindustrien, som i forvejen er hårdt presset økonomisk.

- Vi er enige i, at lokalsamfundene skal have glæde af, at der bliver opstillet vedvarende energi i deres nærområder, men vi er uforstående over for, at det også skal gælde Østerild, hvor der ingen forandring sker, siger Kristian Jensen.

En undersøgelse fra DTU viser, at vindmølle-testcenteret i Høvsøre skaber stor aktivitet i Lemvig og omegn i modsætning til ”almindelige” vindmøller, der bidrager langt mest i den korte anlægsfase. I alt bliver der brugt en halv milliard kroner på Høvsøre i driftsfasen. Halvdelen tilfalder lokale virksomheder.

Kontakter

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

COP29 førte kun til små fremskridt24.11.2024 10:20:49 CET | Pressemeddelelse

Med aftalen på COP29 flytter verden sig kun få millimeter i den rigtige retning. Det lykkedes at blive enige om et mål for klimafinansiering på 300 milliarder dollars om året. Men det er grundlæggende en svag aftale, som ikke afspejler, hvor travlt vi har med at bekæmpe klimaforandringerne. De største fremskridt på klimakonferencerne sker uden for forhandlingslokalerne, konstaterer Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Danske og hollandske virksomheder indgår aftale om grøn brint12.11.2024 07:00:26 CET | Pressemeddelelse

I dag underskriver en række danske og hollandske virksomheder en deklaration om grøn brint med overværelse af Kong Frederik og hollandske Kong Willem-Alexander. Producenter i Danmark og aftagere i Holland opfordrer til at sikre et brintrør mellem landene senest i 2030, og til at skabe de nødvendige rammevilkår, som kan gøre Nordeuropa til et knudepunkt for grøn brint og grønne PtX-brændstoffer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye