Rekordstor tilslutning til VM i dart for landshold i Esbjerg
Antallet af dartspillere til WDF World Cup overgår alle tidligere verdensmesterskaber for landshold. 54 lande har tilmeldt sig, når første pil kastes i Esbjerg.
Fra den 26.-30. september indtager verdensmesterskaberne i dart for landshold, WDF World Cup 2023, Esbjerg.
”Hele byen er klar til at byde velkommen til dartspillere og -fans fra hele verden. Der har været en fantastisk opbakning blandt de nationale dartforbund, og den begejstring er Esbjerg klar til at matche”, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
Verdensmesterskaberne afholdes af den internationale organisation, World Darts Federation, mens det er Dansk Dart Union, Sport Event Denmark og Esbjerg Kommune, der har sørget for at få verdensmesterskaberne på dansk jord.
”Et VM i dart i Esbjerg er lige i bulls eye. Esbjerg har stor erfaring med international dart, og Danmark stor erfaring generelt med store, internationale sportsevents. Det er derfor også glædeligt, at vi allerede inden mesterskabet går i gang kan sætte rekord med både antallet af tilmeldte deltagere og nationer,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.
Normalt afvikles WDF World Cup hvert andet år, men på grund af COVID-19 er der gået fire år siden spillerne sidst dystede i Rumænien. Den lange pause virker til at have givet landsholdene fornyet blod på tanden, da verdensmesterskaberne i Esbjerg bliver med et rekordstort antal hold.
Lige knap 550 dartspillere vil besøge Esbjerg, og derudover har Dansk Dart Union allieret sig med frivillige fra hele landet, som fx hjælper med at holde styr på scoren ved dartskiverne.
" Vi har hele tiden haft som succeskriterie for VM 2023, at alle deltagere og publikum skulle have en speciel oplevelse i Danmark, så vi er utroligt stolte og beærede over, at så mange lande og deltagere har tilmeldt sig mesterskaberne. Vi forventer en folkefest i Esbjerg, og vi håber alle vender hjem fra VM med en oplevelse for livet,” siger Henrik Vestbo, formand for Dansk Dart Union.
Gratis indledende kampe
De spændende indledende kampe afholdes i Granly Hockey Arena fra den 26. til den 28. september. Skøjterne er dog pakket helt væk og isen bliver dækket til, mens 64 dartskiver danner rammer om de indledende kampe i Granly Hockey Arena.
Dansk Dart Union stiller med det danske herrelandshold bestående af Andreas Toft Jørgensen, Benjamin Drue Reus, Simon Bak og Tom Veje Kristensen. Damelandsholdet tæller Janni Larsen, Michelle Merlit, Henriette Honoré og Merete Kjær. De to sidstnævnte kommer virkelig på hjemmebane i Esbjerg, da begge til dagligt spiller i Dartklubben Kælderen Esbjerg.
Alle kampene i Granly Hockey Arena er gratis for publikum.
Dartfesten fortsætter i Blue Water Dokken
Højdepunktet under WDF World Cup 2023 bliver fredag den 29. og lørdag 30. september, når semifinaler og finaler spilles i Blue Water Dokken. I salen er publikum er klar til at råbe 180, hvis en spiller rammer den bedste score med alle tre pile, mens der også livestreames fra kampene.
Fredag eftermiddag og aften er der rig mulighed for at opleve dartspillets finesser. Billetterne til Bullseye-arrangementet med dartspil og hygge er så godt som udsolgt, men man kan stadig nå at reservere et bord til en hyggelig aften, mens der også er mulighed for at købe entrebilletter til både fredag og lørdag.
For yderligere information om WDF World Cup 2023 besøg dartsesbjerg2023.dk
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark, tlf. 40 31 48 55, ll@sporteventdenmark.com
Henrik Vestbo, formand, Dansk Dart Union, tlf. 25 53 45 67, henrikvestbo@gmail.com
Billeder
Links
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Lysfest i Det Internationale Kvarter13.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev en eftermiddag fyldt med lys, varme og fællesskab, når Lysfesten igen lyser op på en torsdag i januar-mørket. Alle er velkomne, og det er gratis at være med.
Telefonrobotten vender tilbage med en række forbedringer10.1.2025 12:19:15 CET | Pressemeddelelse
Efter en række justeringer er Esbjerg Kommunes telefonrobot fra mandag igen klar til at tage telefonen, når borgerne ringer.
Frivillige rollemodeller skal hjælpe sårbare unge på vej i Esbjerg8.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vindmøllen, ved Jobcenter Esbjerg, søger frivillige til indsatsen, der støtter sårbare unge i alderen 16-29 år. Mange af de unge mangler trygge voksne i deres liv, og frivillige rollemodeller kan gøre en stor forskel ved at tilbyde støtte, inspiration og hjælp til at finde retning i tilværelsen.
Familie i fire generationer stiller op til Royal Run i Ribe - træningen er i gang3.1.2025 09:38:50 CET | Pressemeddelelse
Fra oldemor til oldebarn - alle kan de lide at være aktive og skal selvfølgelig til Royal Run i Ribe den 9. juni 2025. Sammen har de allerede taget hul på at træne op til den store begivenhed. I juleferien stod programmet på en One mile (1,609 km) i Ribe, inden den fælles familiejulefrokost.
Farver på facaden3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du om at udsmykke din egen bygning med kunst, så har Esbjerg Kommune gjort det nemmere for dig at komme i gang. Samtidig vil kommunen også fremme mere street art i bybilledet via en ny handleplan
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum