Verdens første metanol-drevne containerskib – Laura Mærsk –sættes ind med fast anløb til Fredericia Havn
15.9.2023 07:00:12 CEST | ADP A/S | Pressemeddelelse
Når verdens første metanoldrevne containerskib fra A.P. Møller – Mærsk sættes ind i Østersøen bliver det med fast anløb til Fredericia Havn. I de senere år har Fredericia Havn fået en større og større betydning på det europæiske containermarked, og den grønne transportkorridor med Fredericia Havn og Taulov Dry Port bliver nu en central del af fortællingen, når A.P. Møller – Mærsk skriver historie med verdens første metanoldrevne containerskib.

Fredericia Havn er ikke alene Danmarks 2. største containerhavn men samtidig også den første containerterminal med jernbanekobling mellem baglandsterminal i Taulov og havnen, hvilket er en væsentlig styrkeposition i forhold til at skabe grønne og konkurrencedygtige kombinerede transportløsninger på højde med internationale havne.
Beliggenheden i ét af Danmarks største multimodale transportknudepunkter med kobling af havn, motorvej og jernbane har tiltrukket nogle af Danmarks største virksomheder, som drager fordele af områdets grønne transportkorridor med lav-emissions lagerbyggerier,
en fremtidssikret, elektrificeret infrastruktur til lastbiler, terminalkøretøjer og kraner samt adgang til grønne brændstoffer med den kommende brintstation – løsninger, der understøtter nedbringelse af klimaaftrykket i supply-chain.
Nyheden om et fast anløb med verdens første metanoldrevne feeder containerskib betyder, at Fredericia skriver sig ind i historiebøgerne som én af de danske havne, hvor dekarbonisering af transportsektoren ikke bare er noget man taler om men noget, der bliver til virkelighed takket være A.P. Møller - Mærsk.
“A.P. Møller - Mærsk har en målsætning om at nå netto-nul drivhusgasudledninger i 2040, og vi er glade for at samarbejde med Fredericia Havn. Vores partnere hjælper os med at nå vores ambitiøse grønne mål, og med at sikre vores kunder en dør-til-dør service, der hjælper dem med at reducere klimaaftrykket i deres værdikæder. Ingen kan løse opgaven alene, og vi har brug for gode partnere for at den grønne omstilling af skibsfarten kan lykkes i tide,” siger Birna Odefors, Nordic Managing Director hos A.P. Møller - Mærsk.
Fredericia Havn bliver en del af rotationen Bremerhaven, Helsingborg, Halmstad, Kalundborg, Fredericia.
”Det glæder mig, at vores værdifulde og strategiske samarbejde med Mærsk nu viser sig med et fast anløb med verdens første metanoldrevne containerskib. Anløbet er næste skridt i udviklingen af den første europæiske, grønne transportkorridor, som vi er godt i gang med at realisere. Fredericia Havn og Taulov Dry Port er et stort knudepunkt for import og eksport for hele Danmark, og kunderne efterspørger løsninger til nedbringelse af klimaaftrykket. For os som havn er det et virkeligt stort skridt og et vigtigt konkurrenceparameter. Men størst af alt er det et virkeligt stort bidrag til den grønne omstilling af transportsektoren, at Mærsk indsætter verdens første metanol containerskib. Det bliver et meget vigtigt skridt til nedbringelse af klimaaftrykket” siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.
Borgmester i Fredericia, Steen Wrist glæder sig over den grønne nyhed:
”Jeg er enormt stolt over, at Fredericia kommer på verdenskortet med klimaneutral skibsfart, der er en styrkelse af området som grønt, multimodalt transportknudepunkt. Fremtidens løsninger til den grønne omstilling kræver fremsynede virksomheder og stærke partnerskaber, og det har vi i Fredericia med bl.a. A.P. Møller - Mærsk og ADP, siger Steen Wrist.
Stoltheden deler borgmesteren med formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune, Tommy Rachlitz Nielsen:
”Fredericia vil være centrum for den grønne omstilling og en markant nyhed som denne, hvor verdens første metanoldrevne containerskib får fast anløb i Fredericia, bidrager på bedste vis til Fredericia Byråds visioner og til at nå vores ambitiøse klimamålsætninger”, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Laura Mærsk er et feederskib på 2.100 TEU, hvor TEU er en angivelse for fragtkapacitet baseret på 20-fods containere. Første anløb med Laura Mærsk på Fredericia Havn er 1. november 2023.
Kontakter
Rune D. RasmussenCEO i ADP A/S
rdr@adp-as.dkTina Grønholdt HansenHead of Communication & Public Affairs
Tlf:+45 2969 2037tgh@adp-as.dkFølg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne30.5.2026 13:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte i dag, lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen.
Taulov Dry Port har taget det første spadestik til det fjerde generiske byggeri11.5.2026 16:33:37 CEST | Pressemeddelelse
Med spadestikket på 'Generisk 4' viser Taulov Dry Port, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj.
ADP og Grenaa Havn går sammen i et strategisk samarbejde7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ADP og Grenaa Havn tager nu første skridt mod et strategisk samarbejde, der bygger på komplementære styrker, en fælles strategisk retning og et kommercielt potentiale. Målet er at undersøge mulighederne for fælles løsninger inden for vind, offshore og bulk – og dermed gøre det mere enkelt for kunderne at få adgang til flere dybvandshavne og fælles servicering.
Kim Langkjær Fuglsang udnævnt som ny CEO i Taulov Dry Port6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som CEO i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang – senest ejendomschef i Salling Group – til at lede den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port.
ADP leverede rekordresultat med vækst i omsætning og indtjening i 202529.4.2026 12:06:21 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 leverede ADP det bedste regnskab i koncernens historie med vækst i både omsætning og indtjening på tværs af aktiviteterne. Udviklingen var drevet af øget volumen, høj kapacitetsudnyttelse og en stabil operationel drift og markerede samtidig begyndelsen på en ny udviklingsfase med ny medejer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum