Nyt vejarbejde på vej til Helsingørmotorvejen
14.9.2023 10:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Denne gang er det Helsingørmotorvejens nordgående spor, der skal have udskiftet den gamle asfalt. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne fra lørdag 16. september til onsdag 27. september.

Vejdirektoratet har netop afsluttet arbejdet med at lægge ny asfalt på Helsingørmotorvejen i det indadgående spor mod København, og nu er turen kommet til asfalten på den anden side af midterautoværnet.
Fra lørdag 16. september og frem til onsdag 27. september vil der derfor blive udført vejarbejde på Helsingørmotorvejens udadgående spor fra København og Motorring 3 i retning mod Helsingør. Mere nøjagtigt finder arbejdet sted ved Lyngby og Jægersborg.
Sådan foregår arbejdet
Vejdirektoratets entreprenør indleder arbejdet med at affræse den gamle belægning, så de får adgang til den underlæggende belægning, der skal repareres. Herefter udlægger de det nye slidlag.
De slutter af med at lægge nye vejstriber på kørebanen.
Information til trafikanterne
Som følge af arbejdet bliver Helsingørmotorvejen spærret ved Brogårdsvej og Motorring 3 ved Jægersborg. Spærringerne sker dog ikke samtidig.
En række fra- og tilkørselsramper vil ligeledes blive spærret, når der arbejdes på de spor af Helsingørmotorvejen, der kommer fra København. Dette gælder fra- og tilkørsel 6 mod Jægersborg Station, fra- og tilkørsel 7 mod Jægersborgvej samt frakørselsrampe 16 mod Klampenborgvej.
Hver gang der bliver foretaget en spærring, sørger Vejdirektoratet for, at der også er en omkørselsrute, og at denne vil blive skiltet med på stedet.
På den tværgående Jægersborgvej vil der blive spærret for kørende lokaltrafik. Dette vil også påvirke trafikken fra nord ad frakørsel 17 mod Jægersborgvej, hvor venstresving mod øst – Jægersborg – ikke vil være mulig.
På Jægersborgvej vil der desuden blive slukket for signalreguleringen ved motorvejsramperne, hvorfor særligt cyklister og fodgængere bør være ekstra opmærksomme ved krydsning af vej og ramper.
Vejarbejderne er i gang mellem kl. 21.00 og 5.00, så de er til mindst mulig gene for trafikanterne. Dog er det forventningen, at der ikke vil blive arbejdet hen over nætterne i weekenden 22.-25. september.
I de perioder, hvor der ikke bliver udført arbejde, er der åbent for trafik i fuldt omfang. Trafikanter kan dog blive nødt til at køre på fræset eller ikke-afstribet overflade.
Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det ske, at det må udskydes som følge af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
Kom til informationsmøde om vejprojekter på Mors27.3.2026 13:59:50 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om de kommende vejprojekter langs rute 26 på Mors. Mødet finder sted torsdag den 16. april 2026 kl. 16.00–18.30 i Midtmors Sport i Øster Jølby og kan også følges online.
Første tilsagn sendt ud i pulje til grøn omstilling af tung transport27.3.2026 12:00:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratet har nu givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. Flere ansøgere får svar løbende.
Ny asfalt på E39 mellem Hjørring og Hirtshals27.3.2026 11:05:36 CET | Pressemeddelelse
Omkring 17 kilometer af motorvejen skal have ny asfalt. Arbejdet bliver udført fra mandag 13. april og seks uger frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum