Arbejdsmarkedsudvalget indgår lokal velfærdsaftale for Aabenraa Kommune
I september sidste år blev Aabenraa Kommune udpeget som velfærdskommune på beskæftigelsesområdet. Efter afslag fra Beskæftigelsesministeriet i august vælger Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune at løfte intentionerne og de mange måneders forberedelser ind i en lokal velfærdsaftale med et løfte om at se indad og skabe en endnu bedre beskæftigelsesindsats for kommunens borgere.
Efter afslaget på en national velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet vælger Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune at indgå deres egen lokale velfærdsaftale. Det oprindelige politiske formål, den gode energi i projektet og den grundige forberedelse ligger til grund for den aftale, som Arbejdsmarkedsudvalget underskrev i går.
- Jeg er glad for, at vi i Arbejdsmarkedsudvalget har valgt at fortsætte med velfærdsaftaleprojektet. Ikke i de rammer, vi have ønsket og troet, men vores intention og politiske formål forbliver det samme. Vi tror på, at vi kan tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen endnu bedre og skabe merværdi for borgere, virksomheder og medarbejdere, også inden for de eksisterende rammer, siger Dorrit Knudsen, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
Den lokale velfærdsaftale løber fra 1. januar 2024 til udgangen af 2026 og vil være projektrammen for det igangværende og kommende strategiske udviklingsarbejde på beskæftigelsesområdet i kommunen. I den kommende tid arbejder Jobcenteret og forvaltningen videre med at planlægge interne indsatser og prøvehandlinger, der løbende vil blive evalueret og tilpasset.
- Det giver god mening at arbejde videre med en lokal velfærdsaftale. Der har fra begyndelsen været et stort politisk engagement og interesse, og både ledelse og medarbejdere på jobcenteret har lagt mange timer i idéudvikling og forberedelse. Alt det løfter vi ind i den lokale velfærdsaftale for Aabenraa Kommune til gavn for vores borgere, virksomheder og medarbejdere, siger vicekommunaldirektør Søren Lorenzen.
På onsdagens udvalgsmøde underskrev Arbejdsmarkedsudvalget velfærdsaftalen.
Fakta:
I den lokale velfærdsaftale i Aabenraa Kommune vil der i projektperioden arbejdes med strategiske udviklingspotentialer og prøvehandlinger, som giver mulighed for at afprøve ændringer i praksis. Der vil blandt andet blive arbejdet med:
- Digitalisering
- Rejsehold for sygedagpengesager
- Øget mulighed for videovejledning
- Flere og bedre småjobs
- Mindre bureaukrati
- Styrket virksomhedssamarbejde
Følg med på www.aabenraa.dk fra januar 2024
Kontakter
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen, tlf.: 27 21 95 67; e-mail: dmkn@aabenraa.dk
Vicekommunaldirektør Aabenraa Kommune, Søren Lorenzen, tlf.: 23 72 03 11; e-mail: slor@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum