Kongernes Samling

Koldinghus fejrer H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag

Del

Koldinghus fejrer torsdag 5. oktober 16.30 - 18.00 H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag med foredrag, bobler og chokolade.

Prins Christians 18-års fødselsdag 15. oktober er en af de helt store mærkedage i Kongehuset i 2023. Denne dag fylder Prins Christian 18 år og bliver dermed myndig. Da Kronprins Frederik i 1986 kunne fejre sin myndighedsalder, blev traditionen i Kongehuset fulgt med tildeling af Elefantordnens blå bånd og udpegning til rigsforstander og tildeling af årpenge ved et højtideligt statsrådsmøde. Som søn af en kronprins og med en regerende farmor på tronen kommer 18-årsdagen for Prins Christian til at forme sig helt anderledes og efter andre og måske nye traditioner.  

Museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling vil ved arrangementet på Koldinghus 5 oktober indføre publikum i historien bag en tronfølgers myndighedsalder. For hvordan har Kongehuset gennem historien fejret dagen, og hvad har det betydet for Prins Christians forfædre at opnå myndighedsalder? Med Kongehusets udmelding om fejringen af Prins Christian er der både tradition og fornyelse at spore, som i dagens indføring vil blive sat i et historisk perspektiv gennem nedslag fra Kronprins Frederiks fejring i 1986 til Christian 4.s kroning som konge, da han opnåede myndighedsalder i 1596.

Jesper Munk Andersen er cand.mag. i historie og har siden 2021 været ansat som museumsinspektør i Kongernes Samling, der driver Amalienborgmuseet, Rosenborg og Koldinghus. Interessen for Kongehusets historie går langt tilbage og har sammen med et indgående kendskab til dansk herregårdskultur udrustet ham med en solid viden om bl.a. opdragelse og uddannelse af adlens børn. En viden, som vil blive sat i spil under foredraget i anledning af Prins Christians forestående 18-års fødselsdag – for den kommende fejring spejler ikke alene nutiden, men trækker i høj grad også tråde tilbage i historien og ud i det danske samfund.

Arrangementet afsluttes med et glas bobler og chokolade.

Praktisk information
Hvornår: 5. oktober 2023, kl. 16.30-18.00
Hvor: Koldinghus
Pris: 249 kr. inkl. entré til museet. 199 kr. for årskortholdere og medlemmer af Erhvervsklubben Kongernes Samling

Køb billet her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/billetter-koldinghus/?cbpid=191&siteid=rosenbor

Kontakter

Billeder

H.K.H. Prins Christian. Foto: Franne Voigt
H.K.H. Prins Christian. Foto: Franne Voigt
Download
H.K.H. Prins Christian. Foto: Franne Voigt
H.K.H. Prins Christian. Foto: Franne Voigt
Download
Museumsinspektør Jesper Munk Andersen
Museumsinspektør Jesper Munk Andersen
Download

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Kongernes Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kongernes Samling

H.M. Dronningen markerede historisk milepæl med privat middag på Koldinghus16.7.2023 12:21:28 CEST | Pressemeddelelse

I midten af denne måned vil Hendes Majestæt Dronningen være den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien. Denne historiske milepæl valgte Dronningen at markere ved en privat middag lørdag aften 15. juli 2023 i Riddersalen på Koldinghus. I forbindelse med besøget i Kolding viste museumsdirektøren for Kongernes Samling Dronningen rundt om eftermiddagen i museets to aktuelle udstillinger: ”Flora Danica - Verdens Vildeste Stel” og ”Kongeskibet Dannebrog”.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum