Ny direktør til Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS, ved Aarhus Universitet
Andreas Roepstorff, professor i antropologi og viceinstitutleder ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, skal lede institut på AU, hvor tværfaglighed og internationalt netværk er i højsæde.

Andreas Roepstorff, professor i antropologi og viceinstitutleder ved Institut for Kultur og Samfund tiltræder pr. 15. september som direktør ved Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS, ved Aarhus Universitet.
Jørgen Frøkiær, bestyrelsesformand for AIAS og leder af Institut for Klinisk Medicin, siger:
”Med Andreas Roepstorff får AIAS en direktør med dybt kendskab til Aarhus Universitets kerneværdier og til universitetets fagmiljøer. Andreas er en stærk og visionær leder, som kan drive AIAS videre og indfri de mange ambitioner, vi har for excellent forskning og tværfagligt samarbejde nationalt og internationalt”.
Rektor Brian Bech Nielsen:
”Ambitionen hos AIAS med at bringe forskellige fagfelter sammen er mere relevant end nogensinde. Andreas Roepstorff forstår nytten af at tænke ud over sin egen faglighed og udvikle den i sammenhæng med andres indsigt og erkendelser. Han har gennem sit arbejdsliv gjort det selv. Han er gået foran, og han har gennembrudt gængse faggrænser og formået at motivere andre til at gøre det samme”.
Forskningsinstituttet AIAS fejrede tidligere i år 10-års jubilæum og har siden starten haft mere end 180 fellows fra hele universiteter i hele verden, fra AU og siden foråret 2022 også forskere på flugt fra krigen i Ukraine. Instiuttet er kendetegnet ved at kunne tilbyde talentfulde forskere fra alle fagområder en mulighed for længerevarende forskerophold, hvor der er særligt gode vilkår for at fordybe sig inden for sit eget forskningsfelt i kombination med, at man udvikler et både interdisciplinært og internationalt forskningsnetværk.
Professor Andreas Roepstorff (55 år) er uddannet biolog og antropolog fra Aarhus Universitet, hvorfra han også har sin ph.d.-grad i social antropologi.
”Det er vigtigt at kunne holde et nørdet fokus, og det er vigtigt at kunne hænge ud med dem, som kan noget andet end én selv. AIAS stiller et miljø til rådighed, som fremmer en kultur, hvor der er plads til at gå i dybden og samtidig åbner op for at udvikle nye projekter med andre. Det udvider den faglighed, man bærer med sig”, siger Andreas Roepstorff, som betoner, at det er med stolthed og ydmyghed, at han tiltræder som direktør.
”AIAS’ opgave er at bringe mennesker sammen på tværs af discipliner, nationaliteter og metoder for at udvikle nye forskningsretninger og tænkemåder. Jeg glæder mig til at være en del af det læringsrum”, siger Andreas Roepstorff.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Aarhus Universitets æresalumne 2023: Hæder for at bekæmpe fake news15.9.2023 13:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi udnævnes som æresalumne 2023 ved Aarhus Universitet. Prisen uddeles ved universitetets årsfest den 15. september.
Royal hæder til 5 AU-studerende7.9.2023 13:28:10 CEST | Pressemeddelelse
5 studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De er modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på senantikke byrum, politisk adfærd, hjernetumorer, molekylær medicin og ny computerteknologi.
Aarhus Universitet udnævner 5 æresdoktorer31.8.2023 12:18:58 CEST | Pressemeddelelse
Design af mikrochips, sundhedspolitik og RNA-molekyler. Forskningsområderne spænder vidt hos de 5 internationale æresdoktorer, som Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin snarlige fødselsdag.
Virksomheder styrker innovationskraften i alliance med Aarhus Universitet21.8.2023 09:39:15 CEST | Pressemeddelelse
Et videnskabeligt partnerskab med Aarhus Universitet baner vej for nye forretningsmuligheder. En frisk erhvervsundersøgelse viser gode resultater.
Nyt videnscenter skal sikre digital teknologiforståelse til alle børn og unge16.8.2023 08:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Universiteter og professionshøjskoler går sammen om et nyt initiativ, der skal udvikle et fagligt grundlag for digital teknologiforståelse som dannelsesfag i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det nye Videnscenter for digital teknologiforståelse realiseres med 50 mio. kr. i fondsstøtte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum