Amalienborgmuseet fejrer H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag
13.9.2023 15:22:46 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Amalienborgmuseet fejrer søndag 1. oktober 14.30-16.00 H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag med foredrag, bobler og chokolade.

Prins Christians 18-års fødselsdag 15. oktober er en af de helt store mærkedage i Kongehuset i 2023. Denne dag fylder Prins Christian 18 år og bliver dermed myndig. Da Kronprins Frederik i 1986 kunne fejre sin myndighedsalder, blev traditionen i Kongehuset fulgt med tildeling af Elefantordnens blå bånd og udpegning til rigsforstander og tildeling af årpenge ved et højtideligt statsrådsmøde. Som søn af en kronprins og med en regerende farmor på tronen kommer 18-årsdagen for Prins Christian til at forme sig helt anderledes og efter andre og måske nye traditioner.
Museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling vil ved arrangementet på Amalienborgmuseet 1. oktober indføre publikum i historien bag en tronfølgers myndighedsalder. For hvordan har Kongehuset gennem historien fejret dagen, og hvad har det betydet for Prins Christians forfædre at opnå myndighedsalder? Med Kongehusets udmelding om fejringen af Prins Christian er der både tradition og fornyelse at spore, som i dagens indføring vil blive sat i et historisk perspektiv gennem nedslag fra Kronprins Frederiks fejring i 1986 til Christian 4.s kroning som konge, da han opnåede myndighedsalder i 1596.
Jesper Munk Andersen er cand.mag. i historie og har siden 2021 været ansat som museumsinspektør i Kongernes Samling, der driver Amalienborgmuseet, Rosenborg og Koldinghus. Interessen for Kongehusets historie går langt tilbage og har sammen med et indgående kendskab til dansk herregårdskultur udrustet ham med en solid viden om bl.a. opdragelse og uddannelse af adlens børn. En viden, som vil blive sat i spil under foredraget i anledning af Prins Christians forestående 18-års fødselsdag – for den kommende fejring spejler ikke alene nutiden, men trækker i høj grad også tråde tilbage i historien og ud i det danske samfund.
Arrangementet afsluttes med et glas bobler og chokolade.
Praktisk info
Hvornår: 1. oktober 2023, kl. 14.30-16.00
Hvor: Amalienborgmuseet, Christian VIII´s Palæ, 1257 København K
Pris: 249 kr. inkl. entré til museet. 199 kr. for årskortholdere og medlemmer af Erhvervsklubben Kongernes Samling.
Køb billetter her: https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/billetter-amalienborg/?cbpid=190&siteid=rosenbor
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


