FOA finder fremskridt i forlænget IGU
Ny trepartsaftale om integrationsgrunduddannelsen indeholder forbedringer, mener FOA, som efterlyser en mere individuel tilgang til integrationen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at forlænge den såkaldte IGU-ordning (integrationsgrunduddannelsen) i yderligere fire år. Den nye aftale betyder blandt andet, at der lægges mere vægt på danskundervisning, og sikrer en bedre evaluering af ordningen.
”Det er positivt, at sprogundervisningen er styrket i den nye aftale, og at ordningen ikke kun retter sig mod beskæftigelse. Vi taler om en målgruppe som har mange og forskellige udfordringer. Derfor har de også brug for en mere varieret indsats. Det er vigtigt, hvis IGUen skal kunne bane vejen til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse,” siger Helena Mikkelsen, forbundssekretær.
Hun fremhæver, at regeringen generelt har fokus på at forbedre danskundervisningen for udlændinge både i denne aftale og i den netop indgåede VEU aftale.
IGU-ordningen har eksisteret siden 2016, og skal give mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge, hvis kvalifikationer ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Forløbet varer to år, og kombinerer ansættelse i lønnet praktik på en virksomhed med skoleundervisning. Parterne er i denne omgang enige om at videreføre IGUen til udgangen af 2027.
Den nye aftale betyder også en styrket evaluering af ordningen med særligt fokus på, hvilken betydning sprogkompetencer har for deltagernes mulighed for at gå videre i ordinært arbejde eller uddannelse.
”Hvis integrationen skal lykkes bedre, end den gør i dag, så er vi nødt til at tænke helt anderledes og helt ned på individniveau. Det kræver mere viden om målgruppen og mere fleksibilitet i de tilbud, vi giver dem,” fastslår Helena Mikkelsen.
Nøgleord
Kontakter
Helena MikkelsenForbundssekretær
46 97 23 05
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Transportminister lover: Færre klip til førere af udrykningskøretøjer16.12.2024 09:56:17 CET | Pressemeddelelse
Transportministeren vil sikre førere af udrykningskøretøjer færre klip i kortet i fremtiden. Godt at ministeren har lyttet, siger FOA.
SOSU-mangel truer de ældres velfærd12.12.2024 08:05:26 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at de danske kommuner skal skaffe næsten 25.000 flere SOSU-ansatte frem mod 2034, hvis vi skal fastholde velfærden. Det udfordrer selve grundlaget for den nye ældrelov, advarer FOA.
FOA: Med finansloven holder vi hånden under velfærden22.11.2024 10:01:16 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, at velfærden holder skindet på næsen, lyder det fra FOAs forbundsnæstformand Thomas Enghausen som reaktion på den netop indgåede finanslov.
Mona Striib roser sundhedsreform og peger på monumental udfordring forude15.11.2024 11:01:13 CET | Pressemeddelelse
FOA kalder sundhedsreformen for både solid og klog. ”Med to streger under sundhedsreformen skal vi i gang med at løse den enorme rekrutteringsudfordring på social– og sundhedsområdet for at komme i mål med de mange store og ambitiøse mål i aftalen”, lyder det fra forbundsformand Mona Striib.
FOA: Psykiatriens ansatte skal kunne hemmeligholde navne12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Navnebeskyttelse bør være normen for ansatte i psykiatri og ældrepleje. Sådan lyder opråb fra FOA. Flere oplever at blive opsøgt privat og udsat for vold og trusler, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum