Jubel på Arbejdermuseet – Københavns Kommune fortsætter opbakningen

Del

Arbejdermuseet har haft et fantastisk 2023. 40% flere besøgende har været igennem udstillingerne i Rømersgade og over 13.000 børn har allerede været med skolen til undervisning i det stemningsfulde museum. I foråret modtog Arbejdermuseet Europarådets Museumspris som det første danske museum nogensinde. Og nu giver Københavns Kommune et vigtigt tilskud til den videre udvikling. 

Kultur- og Fritidsudvalget har nemlig besluttet at forhøje det årlige tilskud og bidrager med 1,4 mio. kr. om året de næste fire år. 

Støtte til UNESCO-nominering
Københavns Kommune fortsætter også støtten til et af hovedstadens mest ambitiøse kulturprojekter, nemlig nomineringen af Arbejdermuseets bygning, den fredede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879, til UNESCO Verdensarvslisten sammen med en række arbejderforsamlingsbygninger i andre lande. Kulturministeriet har netop i disse dage afsendt den formelle tilkendegivelse om den kommende nominering til UNECOs hovedkvarter i Paris, og der venter nu en intens slutspurt med at færdiggøre den omfangsrige nomineringsrapport, der kan give København sin første UNESCO Verdensarvs-lokation.

Københavns Kommune støtter med 400.000 kr. til projektet i 2024 og 2025.

Opbakningen fra kommunen betyder, at Arbejdermuseet kan fortsætte sin strategiske udvikling fra at være et traditionelt museum til at blive et alsidigt og folkeligt mødested med rod i værdier om fællesskab, demokrati og dannelse. 

Arbejdermuseet åbnede Børnenes Baggård i juni måned, som giver helt nye muligheder for undervisning og formidling til børn. Og det næste trin i strategien bliver særudstillingen KVINDELIV, som slår dørene op d. 13. oktober 2023. Også det initiativ byder på et omfattende arrangements- og undervisningsprogram, som rigtig mange af Københavns skolebørn forhåbentlig kommer til at opleve.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Arbejdermuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdermuseet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye