Næstved Bibliotek og Borgerservice

Flere pladser til foredragsaften med Benjamin Koppel

Del

Mandag den 2. oktober kl. 19.00-21.00 kommer forfatter Benjamin Koppel til Næstved Bibliotek. Han fortæller om sin roman ”Annas sang” (2022) i samtale med kulturformidler Jens Kryger Nielsen.

Benjamin Koppel fortæller om sin roman ”Annas sang” (2022) i samtale med kulturformidler Jens Kryger Nielsen.
Benjamin Koppel fortæller om sin roman ”Annas sang” (2022) i samtale med kulturformidler Jens Kryger Nielsen. Foto - Sara Galbiati

Benjamin Koppel, bragede ind på den litterære scene med sin første roman ”Annas sang” i 2022. 

Romanen er en slægtskrønike om den musikalske familie, Koppelman og bygger på Benjamins grandtante Hannahs næsten 100-årige liv. Hannah / Anna vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman i 1930’ernes København. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre. Og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde. Men i hendes jødiske familie betyder slægten og traditionerne alt. Hun bliver gift i Frankrig, og hendes musikalske drøm brister.

En dramatisk og medrivende fortælling
”Annas sang” er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed, flugt, kvindeundertrykkelse og passion for musik, men også om livsmod og kærlighed.

Benjamin Koppel vil samtale med kulturformidler/bibliotekar Jens Kryger Nielsen om bogen og de beslægtede emner.  

I efteråret fokuserer Næstved Bibliotek og Borgerservice på temaet ”tid”. Foredraget med Benjamin Koppel er en del af dette.  

Billetter til 50 kr. kan købes på www.naesbib.dk  

Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

Kontakter

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye