Zleep Hotels bliver en del af Recharge City i Horsens
22.11.2022 12:00:00 CET | Core Hospitality A/S | Pressemeddelelse

Når parkerings- og opladningscentret, Recharge City, åbner i 2024, vil det 270.000 kvm store areal foruden parkeringsområde, restauranter og tankanlæg tillige huse et Zleep hotel. Zleep Hotel Horsens får 164 værelser fordelt over fem etager, lounge- og morgenmadsområde samt bar og reception. Hotellet får adresse centralt i landet ved afkørsel 57 Horsens Syd på motorvej E45.
”Jeg er glad og stolt over, at Recharge City har valgt at investere i Zleep Hotels til deres kommende parkeringscenter. Der er ingen tvivl om, at vi er et rigtig godt match, idet vi hos Zleep Hotels tilbyder en rigtig god overnatning, effektive systemer og en tidlig morgenmad, så langturschaufføren eller den almene bilist hurtigt kan komme på farten igen”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, og fortsætter: ”Desuden opleves mangel på værelseskapacitet i Horsens, når egnen huser koncerter, konferencer og kongresser, hvilket er endnu en god grund til, at vi selvfølgelig skal have et hotel nær byen”.
Også projektdirektør i Recharge City Charlotte Ørnsvig er begejstret for det nye samarbejde, idet Zleep Hotels allerede favner projektets ønskede målgrupper og vil kunne øge interessen blandt mulige restauratører:
”Vi er stolte over, at et kendt hotelbrand som Zleep Hotels er vores første officielle samarbejdspartner i porteføljen. Det er fantastisk, at de ser et stærkt potentiale i at være en del af Recharge City, hvor vi generelt ønsker at højne kvaliteten for det at holde et hvil og tage en pause. Zleep Hotels' produkt favner alle vores ønskede målgrupper – både chauffører, der skal holde 45-timers hviletid udenfor lastbiler, forretningsrejsende, turister eller overnattende, som er i området. Med en hotelaftale med Zleep Hotels forventer vi øget interesse fra restauranter, som kan komplimentere hotellets overnatningstilbud med frokost og aftenservering, og som også ønsker at være en del af fremtidens parkerings- og opladningscenter”, fortæller Charlotte Ørnsvig.
Recharge City er Europas første og største parkerings- og opladningscenter med EU-platincertificering. Området vil have plads til op mod 450 lastbiler, modulvogntog og specialvogntog og vil desuden rumme servicestation, tankanlæg, ladestandere, værksteds- og vaskeområder for tung trafik, gode toilet- og badeforhold samt udendørsområder, restauranter og naturligvis det kommende Zleep Hotel Horsens.
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder

Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 15 hoteller i Danmark og et i Sverige. Desuden er ni nye hotelprojekter allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025 i samarbejde med Deutsche Hospitality.
Om Deutsche Hospitality
Vision, passion og internationalisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking.
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Marriott-rebrand giver effekt: Et år med stærkere global rækkevidde4.2.2026 14:35:42 CET | Pressemeddelelse
Da 14 danske hoteller for et år siden rebrandede til Four Points Flex by Sheraton - et nyt hotelkoncept under Marriott International - var ambitionen klar: at styrke hotellernes internationale synlighed, digitale distribution og direkte relation til gæsterne. Ét år senere gør driftselskabet, Core Hospitality, nu status på det første år med konceptet.
Ny struktur skal styrke hotelgruppes kommercielle indsats22.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Core Hospitality indleder 2026 med en opdateret organisering af den kommercielle afdeling. Målet er at skabe tydeligere ansvar, tættere samarbejde og et endnu skarpere fokus på både salg og professionel gæstekommunikation.
Core Hospitality ansætter ny salgschef i Norge13.1.2026 13:35:11 CET | Pressemeddelelse
Helene Myre får ansvar for ehvervskunder og firmaaftaler på Moxy Bergen og Moxy Tromsø.
Nyt samarbejde skal tiltrække internationale virksomheder til Nordhavn11.11.2025 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Fairfield by Marriott Copenhagen Nordhavn og CodeNode Copenhagen gør det markant lettere for virksomheder at afholde professionelle events i hjertet af Nordhavn. Kombinationen af high-tech eventfaciliteter og international hotelstandard giver arrangører en gnidningsfri oplevelse - fra idé til evaluering.
Rejsegilde markerer næste skridt for Moxy Aarhus og udviklingen af Sydhavnskvarteret7.11.2025 13:37:40 CET | Pressemeddelelse
I et kvarter, der summer af kreativitet, tager Aarhus nu næste skridt mod at blive en international hotelby. Med rejsegildet på Moxy Aarhus er byen ét skridt tættere på et hotel, der ikke bare handler om overnatning, men om liv, events og fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
