Hotel Niels Juel rebrandes til Zleep Hotel Køge

Hotel Niels Juel skifter i dag navn til Zleep Hotel Køge og bliver dermed en del af Zleep Hotels’ efterhånden store hotelportefølje. En portefølje der nu rummer hele 15 hoteller i norden. Som led i rebrandingen er en omfattende modernisering og udvidelse af hotellets værelseskapacitet igangsat.
Det er nu godt otte måneder siden, at Zleep Hotels i en pressemeddelelse kunne løfte sløret for kædens kommende franchisehotel i Køge, og nu er dagen endelig kommet, hvor Zleep Hotels overtager drift og salg. Dagen har været længe ventet, ikke mindst af Hotel Manager Lene Haslund:
”Jeg har set frem til denne dag med stor glæde. At blive del af en større koncern, der ligger inde med effektive distributions- og driftsværktøjer samt stærke kompetencer og ressourcer inden for blandt andet salg og markedsføring, er netop hvad vi har brug for, da det skaber grobund for øget vækst. Køge er en fantastisk destination, som jeg kender ganske godt, og Zleep er et rigtig godt produkt, der egner sig perfekt til byen”, fortæller Lene Haslund, Hotel Manager på Zleep Hotel Køge.
For at udvinde lokationens store potentiale har franchisetager valgt at modernisere store dele af hotellet og samtidig fordoble værelseskapaciteten fra 50 til 100 værelser, hvilket en ændring i lokalplanen tillader. I den tidligere pressemeddelelse slog hotelkædens administrerende direktør, Peter Haaber, da også fast, at en udvidelse er nødvendig, såfremt byen skal kunne favne det stigende antal gæster. For at imødekomme behovet og ønsket om en udvidelse har Zleep Hotels valgt at omdanne hotellets restaurant og mødefaciliteter til hotelværelser samt at tilbygge en ekstra værelsesfløj. Moderniseringen og udvidelsen forventes afsluttet senest primo 2024. Hotellet holdes åbent under hele moderniseringen.
Det nye Zleep hotel har adresse på Toldbodvej 20 i Køge.
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder

Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025.
Om Deutsche Hospitality
Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Nyt samarbejde skal tiltrække internationale virksomheder til Nordhavn11.11.2025 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Fairfield by Marriott Copenhagen Nordhavn og CodeNode Copenhagen gør det markant lettere for virksomheder at afholde professionelle events i hjertet af Nordhavn. Kombinationen af high-tech eventfaciliteter og international hotelstandard giver arrangører en gnidningsfri oplevelse - fra idé til evaluering.
Rejsegilde markerer næste skridt for Moxy Aarhus og udviklingen af Sydhavnskvarteret7.11.2025 13:37:40 CET | Pressemeddelelse
I et kvarter, der summer af kreativitet, tager Aarhus nu næste skridt mod at blive en international hotelby. Med rejsegildet på Moxy Aarhus er byen ét skridt tættere på et hotel, der ikke bare handler om overnatning, men om liv, events og fællesskab.
Core Hospitality udvider hotelkapaciteten i Esbjerg – 97 nye værelser står nu klar6.11.2025 09:13:38 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg fortsætter sin udvikling som en af landets mest dynamiske byer, og Core Hospitality følger trop med en markant udvidelse af hotelkapaciteten. Med 97 nye værelser står A Place To Hotel nu med i alt 214 moderne værelser, mod tidligere 117.
Styrket sikkerhed for gæster og personale: Core Hospitality indgår samarbejde med Verkada6.10.2025 10:51:36 CEST | Pressemeddelelse
Core Hospitality har indgået samarbejde med sikkerhedsleverandøren Verkada for at modernisere sikkerheden på kædens hoteller i Danmark og Norge.
Housekeeping i egne hænder: Core Hospitality hæver standarden på A Place To Hotel15.9.2025 12:49:05 CEST | Pressemeddelelse
Core Hospitality har pr. september valgt at insource housekeeping på A Place To Hotel i Esbjerg. Dermed følger hotellet samme driftstruktur som koncernens øvrige hoteller, hvor rengøringen varetages internt af hotellets egne medarbejdere. Med tiltaget byder hotellet 14 nye kolleger i housekeeping velkommen som en fast del af teamet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
