Nyt Zleep hotel på Havneøen i Vejle
18.12.2020 14:45:00 CET | Core Hospitality A/S | Pressemeddelelse

Hotelkæden, Zleep Hotels, har netop indgået en aftale med Kirk Kapital om etableringen af et nyt, stort hotel på Havneøen i Vejle. Hotellet forventes at stå færdigbygget i sommeren 2022. Kirk Kapital står for byggeriet, som Zleep Hotels lejer sig ind i på en lang lejekontrakt.
”Jeg er virkelig glad for, at Kirk Kapital har valgt at opføre et hotel i samarbejde med Zleep. Vejle er en interessant turist- og erhvervsby i et dynamisk område af Danmark, hvor vi ser gode muligheder for vores brand. Jeg glæder mig til at se hotellet blomstre op på den smukke havneø”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.
Det nye Zleep Hotel Vejle får 124 værelser heriblandt de såkaldte Zleep Living-værelser, der er udstyret med køkkenfaciliteter og velegnede til længerevarende ophold. Herudover vil hotellet indeholde 15 eksklusive hotellejligheder/suiter, der udover at være et mere luksuriøst supplement til hotellets øvrige værelser, også er tiltænkt som et long stay-koncept, hvor gæster får mulighed for at leje en møbleret bolig og samtidig gøre brug hotellets faciliteter, såsom rengøring, linned service og fitness. Den største suite måler 200m2.
I forbindelse med en udsigtsterrasse på øverste etage vil hotellet rumme en stor lounge med reception, bar og morgenmadsrestaurant, og i stueplan vil der blive drevet café og restaurant. Det nybyggede hotel forventes færdigt inden 3. etape af Tour de France, der har start i Vejle den 3. juli 2022 på netop Havneøen, som er et nyt og eksklusivt by- og boligområde tæt på centrum og beliggende ud til Vejle Fjord og Fjordenhus.
Hotelprojektet bliver afslutningen på Kirk Kapitals store ejendomsprojekt på Havneøen, som blev igangsat for mere end 10 år siden:
”Kirk Kapital er glade for, at Zleep ønsker at være med til at fuldende ejendomsprojektet, som i kraft af overnatnings- og bespisningsmuligheder gør Havneøen endnu mere interessant for dens beboere, nærområdet og tilrejsende,” siger Kim Gulstad, CEO i Kirk Kapital.
Hovedentreprenøren bag hotelprojektet er K. G. Hansen & Sønner, der i samarbejde med Arkitema Architects og Hundsbæk & Henriksen skal varetage og kreere hotellets konstruktion og ydre. Rådgivningshuset Telling & Nesager har rådgivet Kirk Kapital om hotelkoncept og valg af hoteloperatør.
Adressen på det kommende Zleep Hotel Vejle lyder Havneøen 5, 7100 Vejle.
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder
Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 13 hoteller i Danmark og et i Sverige, og otte nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne.
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Marriott-rebrand giver effekt: Et år med stærkere global rækkevidde4.2.2026 14:35:42 CET | Pressemeddelelse
Da 14 danske hoteller for et år siden rebrandede til Four Points Flex by Sheraton - et nyt hotelkoncept under Marriott International - var ambitionen klar: at styrke hotellernes internationale synlighed, digitale distribution og direkte relation til gæsterne. Ét år senere gør driftselskabet, Core Hospitality, nu status på det første år med konceptet.
Ny struktur skal styrke hotelgruppes kommercielle indsats22.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Core Hospitality indleder 2026 med en opdateret organisering af den kommercielle afdeling. Målet er at skabe tydeligere ansvar, tættere samarbejde og et endnu skarpere fokus på både salg og professionel gæstekommunikation.
Core Hospitality ansætter ny salgschef i Norge13.1.2026 13:35:11 CET | Pressemeddelelse
Helene Myre får ansvar for ehvervskunder og firmaaftaler på Moxy Bergen og Moxy Tromsø.
Nyt samarbejde skal tiltrække internationale virksomheder til Nordhavn11.11.2025 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Fairfield by Marriott Copenhagen Nordhavn og CodeNode Copenhagen gør det markant lettere for virksomheder at afholde professionelle events i hjertet af Nordhavn. Kombinationen af high-tech eventfaciliteter og international hotelstandard giver arrangører en gnidningsfri oplevelse - fra idé til evaluering.
Rejsegilde markerer næste skridt for Moxy Aarhus og udviklingen af Sydhavnskvarteret7.11.2025 13:37:40 CET | Pressemeddelelse
I et kvarter, der summer af kreativitet, tager Aarhus nu næste skridt mod at blive en international hotelby. Med rejsegildet på Moxy Aarhus er byen ét skridt tættere på et hotel, der ikke bare handler om overnatning, men om liv, events og fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



