Dansk hotelkæde åbner hotel i attraktiv, europæisk metropol
22.1.2020 13:15:00 CET | Core Hospitality A/S | Pressemeddelelse

Ved udgangen af 2019 offentliggjorde Zleep Hotels, at de i 2021 åbner hotel i den spanske hovedstad; Madrid. Den danske hotelkæde indleder nu det nye år med endnu en stor hotelnyhed. I samarbejde med kædens tyske medejer, hoteloperatøren Deutsche Hospitality, melder Zleep Hotels nu, at de i 2022 åbner det første, tyske Zleep hotel. Et hotel med adresse i Tysklands næststørste by: Hamborg.
204 værelser i det nordlige Hamborg
Zleep Hotel Hamburg Altonaer Volkspark får 204 værelser, reception med bar og lounge samt et stort morgenmadsområde. Dertil følger gode parkeringsforhold. Med adresse nord for togstationen Bahnhof Hamburg-Altona og tæt på multiarenaen Barclaycard Arena og Volkspark Stadion er infrastrukturen i området god, og dét både hvad angår offentlige transportmuligheder og adgang til motorvejsnettet.
”Zleep Hotels er efterhånden et velkendt brand i Danmark, og vi er godt på vej ind i Sverige, så nu er derfor et oplagt tidspunkt at prøve kræfter med det tyske hotelmarked. Vi har et dedikeret team i ryggen, som, i mine øjne, er som skræddersyet til at stå i spidsen for en hotelåbning i det dynamiske Hamborg”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.
Foruden de to arenaer har mange store virksomheder, herunder Montblanc og DESY Research Center, tillige hjemme i nærområdet, og også danske Oticon har en tysk afdeling i den nordlige ende af Hamborg.
Nordisk hotelkvalitet i Tyskland
Zleep Hotels’ tyske medejer ser også frem til hotelåbningen i 2022. En åbning der samler samtlige af hoteloperatørens fem brands i et og samme land:
”Hele vores brandportefølje vil være repræsenteret i Tyskland med åbningen af Zleep Hotel Hamburg Altonaer Volkspark i 2022. Hermed vil vores gæster også kunne finde nordisk kvalitet og service til gode priser, når de bladrer vores hoteludbud igennem. Hamborg er en yderst attraktiv metropol, hvor både Steigenberger Hotels & Resorts og InterCityHotel allerede er repræsenteret”, fortæller CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms.
Projektudvikler på det nye hotelbyggeri er tyske Farnhornstieg 8 GmbH, der er et samarbejde mellem SORAVIA og Kiskan Kaufmann Architekten: ”Vi er ekstremt stolte over at stå i spidsen for byggeriet af det første Zleep hotel i Tyskland”, fortæller Roland Paar, Head of Hotel Investment i SORAVIA.
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder
Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og fire nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne.
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Marriott-rebrand giver effekt: Et år med stærkere global rækkevidde4.2.2026 14:35:42 CET | Pressemeddelelse
Da 14 danske hoteller for et år siden rebrandede til Four Points Flex by Sheraton - et nyt hotelkoncept under Marriott International - var ambitionen klar: at styrke hotellernes internationale synlighed, digitale distribution og direkte relation til gæsterne. Ét år senere gør driftselskabet, Core Hospitality, nu status på det første år med konceptet.
Ny struktur skal styrke hotelgruppes kommercielle indsats22.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Core Hospitality indleder 2026 med en opdateret organisering af den kommercielle afdeling. Målet er at skabe tydeligere ansvar, tættere samarbejde og et endnu skarpere fokus på både salg og professionel gæstekommunikation.
Core Hospitality ansætter ny salgschef i Norge13.1.2026 13:35:11 CET | Pressemeddelelse
Helene Myre får ansvar for ehvervskunder og firmaaftaler på Moxy Bergen og Moxy Tromsø.
Nyt samarbejde skal tiltrække internationale virksomheder til Nordhavn11.11.2025 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Fairfield by Marriott Copenhagen Nordhavn og CodeNode Copenhagen gør det markant lettere for virksomheder at afholde professionelle events i hjertet af Nordhavn. Kombinationen af high-tech eventfaciliteter og international hotelstandard giver arrangører en gnidningsfri oplevelse - fra idé til evaluering.
Rejsegilde markerer næste skridt for Moxy Aarhus og udviklingen af Sydhavnskvarteret7.11.2025 13:37:40 CET | Pressemeddelelse
I et kvarter, der summer af kreativitet, tager Aarhus nu næste skridt mod at blive en international hotelby. Med rejsegildet på Moxy Aarhus er byen ét skridt tættere på et hotel, der ikke bare handler om overnatning, men om liv, events og fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

