Stærk profil skal lede dansk hotelkæde til svensk succes

Kun små to måneder efter at den danske hotelkæde, Zleep Hotels, åbnede sit første hotel i Sverige, er jagten nu for alvor sat ind på at erobre det svenske hotelmarked. Det har længe været en stor drøm for kæden at ekspandere mod nord, og nu skydes jagten så for alvor i gang med en nyoprettet stilling i ledelsen.
12 svenske lokationer er allerede på ønskelisten
Stillingsbetegnelsen lyder Director of Business Development Sweden, og manden til at løfte opgaven er svenske Jonas Holmer. Som Director of Business Development Sweden skal Jonas Holmer stå i spidsen for udviklingen af nye Zleep hoteller i Sverige, hvilket vil være til glæde og gavn for de mange svenske naboer, danske såvel som internationale feriegæster og kædens mange firmakunder, der jævnligt rejser i nabolandet mod nord. Zleep Hotels har allerede 12 svenske lokationer på ønskelisten, hvorfor tiden nu er kommet til en oprustning på udviklingsfronten.
Stærk sans for ejendomsudvikling
Jonas Holmer driver den svenske konsulentvirksomhed Finio Real Estate Solutions AB, der tilbyder kvalificerede løsninger inden for ejendomsudvikling. Derudover har Jonas Holmer blandt andet erfaring fra Stockholm Stad som Deputy Property Director, fra ejendomsfirmaet Vectura Fastigheter som ansvarlig for organisationsudvikling og endelig har Zleep Hotels’ nye Director of Business Development Sweden tillige erfaring som forretningsområdechef i ejendomsvirksomheden Centrumkompaniet i Stockholm:
”Jeg er enormt glad for at blive en del af Zleep og virksomhedens svenske ekspansion. Både forretningsmodellen og den fremragende udførelse er imponerende, og jeg er sikker på, at Zleep Hotels vil fungere rigtig godt i Sverige. Der er bestemt plads til dansk design og hygge til fornuftige priser i det svenske hotelmarked. Med over 20 års erfaring i ejendomsudvikling i både Sverige og Skandinavien har jeg en god portion viden passende til stillingen som Director of Business Development for Zleep i Sverige”, fortæller Jonas Holmer om at starte i hotelkæden.
Jonas Holmer, der tiltrådte stillingen den 1. marts 2019, er ansat som konsulent i Zleep Hotels og vil arbejde med stillingen på deltid.
Det svenske hoteleventyr fortsætter
Zleep Hotels favner såvel nybyggerier som renoverede ejendomme. Som eksempel på det første står Zleep Hotel Aalborg, der åbnede tilbage i januar, og som eksempel på sidstnævnte står hotelkædens hidtil eneste svenske hotel, Zleep Hotel Upplands Väsby nær Stockholm, der ligeledes blot har to måneder på bagen. Hvad angår det svenske marked, har også her både nybyggerier og overtagelse af eksisterende hotelejendomme værdi for Zleep Hotels, der er interesseret i ejendomsudviklere med lyst på investering i kædens nye, svenske hoteleventyr.
Med speederen i bund
Det er nu snart to måneder siden at den tyske hoteloperatør, Deutsche Hospitality, købte ejerskab i Zleep Hotels. Med Deutsche Hospitality som bagland har den danske hotelkæde nu kapital til yderligere ekspansion og vækst. Derfor vil det for Zleep Hotels være muligt at træde ekstra hårdt på speederen de kommende år, hvor især Sverige vurderes at have stort potentiale for det danske hotelbrand:
”Sverige og de øvrige nordiske lande er det oplagte sted for Zleep at udvikle sig yderligere. Der er, som i Danmark, et stort potentiale for at skabe en kæde af lavprishoteller med vægt på design og kvalitet. Konkurrencen i dette segment er overkommelig, og potentialet er stort. Jonas er derfor en enorm vigtig kapacitet for Zleep’s udvikling i Sverige”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder

Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris for de mange. I dag består hotelkæden af 10 hoteller i Danmark og et i Sverige, og fire nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Deutsche Hospitalitys investering i Zleep Hotels er et godkendelsesstempel for fremtidige ejendomsudviklere og samarbejdspartnere. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker: Steigenberger Hotels and Resorts, MAXX af Steigenberger, Jaz in the City og IntercityHotel. Deutsche Hospitalitys portefølje omfatter i øjeblikket over 130 hoteller på tre kontinenter. Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Hotelkæde bringer VIP-overnatning tilbage til Nibe Festival 202522.5.2025 10:38:38 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk kan erhvervsfestivalgæster nyde eksklusiv overnatning på Nibe Festival – men i år under nyt navn og med spændende tilføjelser. Det tidligere Zleep Hotel i Danmark er rebrandet til Four Points Flex by Sheraton, og det populære VIP-koncept vender stærkt tilbage under den nye identitet.
Topnavne fra erhvervslivet indtræder i hotelvirksomheds bestyrelse20.5.2025 10:55:56 CEST | Pressemeddelelse
Core Hospitality har etableret en ny professionel bestyrelse som led i virksomhedens strategi om at styrke sin position i hotelbranchen. Fem erfarne brancheprofiler vil bidrage med strategisk sparring og ledelsesmæssigt overblik, mens Core Hospitality fortsætter sin ekspansion i Danmark og Norge.
Nyt kapitel hos Core Hospitality: Nye direktørroller skal løfte nordisk vækst1.5.2025 13:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et skarpt strategisk snit og ny identitet til 14 hoteller rykker Core Hospitality ind i næste vækstkapitel – og to stærke profiler får nøglerne til hver deres direktørspor i en nordisk satsning på drift og udvikling.
Zleep Hotels bliver til Four Points Flex by Sheraton i Danmark30.1.2025 09:42:01 CET | Pressemeddelelse
28. januar 2025 - Fredag markerer en milepæl for den danske hotelbranche, når den danske gren af Zleep Hotels officielt rebrandes til Four Points Flex by Sheraton i samarbejde med Marriott International.
Ny Hotel Manager til Zleep Hotel Hillerød: En inspirerende karriererejse11.6.2024 15:25:00 CEST | Pressemeddelelse
11. juni 2024 - Zleep Hotels er stolte af at annoncere den nye Hotel Manager i hjertet af Hillerød fra juni 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum