Stor succes med elbiler til og fra hotellet
21.6.2018 12:00:00 CEST | Core Hospitality A/S | Pressemeddelelse

Hvordan forenkler man hotelgæsternes transport til og fra hotellet og samtidig skaber en værdi med fokus på bæredygtighed? Man tilbyder dem deres egen eldrevet bybil og et godt tilbud med 30 minutters gratis kørsel, så de kan opleve København på egen hånd, uden at skulle tænke på forsikring og parkering – Det gør det til et væsentligt billigere og bæredygtigt alternativ til en taxa.
I starten af april installerede bybilskonceptet DriveNow fire elektriske ladestationer på Zleep Hotel Copenhagen Airport i Kastrup, i et forsøg på at forenkle hotelgæsternes færden til og fra lufthavnen. Samtidig forbedres gæsternes mulighed for at opleve Københavns mange destinationer med bæredygtighed og miljø i fokus. Samarbejdet mellem DriveNow og den danske hotelkæde, Zleep Hotels, blev den første hotelaftale af sin slags og har siden start været en kæmpe succes, hvor rigtig mange af hotellets gæster har taget varmt imod bybilerne.
”Vi har siden starten oplevet en rigtig god respons fra vores gæster, der bl.a. har brugt DriveNow elbilen til og fra lufthavnen, men også til at opleve København. Selvom hotellet ligger tæt på det meste, så har rigtig mange af vores gæster alligevel fået øjnene op for den smarte elbil - specielt når de sammenligner vores introtilbud med taxapriserne og hører, at de for en fast lav pris kan køre i deres egen bil og selv bestemme destinationen – også er elbilen tilmed rigtig sjov at køre i”, fortæller Susanna Lund, Hotel Manager, Zleep Hotel Copenhagen Airport.
Godt for miljøet - og for pengepungen
En af Zleep Hotels’ kerneværdier er at arbejde for et bedre miljø, og dette må man sige understøtter samarbejdet med DriveNow helt perfekt. Den store interesse fra hotellets gæster har nemlig gjort, at én DriveNow bil allerede har kunne erstatte mindst tre private køretøjer, fordi flere af gæsterne vælger at lade deres private bil blive hjemme og i stedet låne en elbil til en fast lav pris – endda med et 30 minutters gratis introduktionstilbud, første gang man lejer bilen. Oplades bilen senere på hotellets p-plads, så optjenes der yderligere minutter på kontoen.
Masser af fordele ved at tage elbilen
Konceptet med at tage sin egen eldrevet bybil i stedet for en taxa eller den offentlige trafik, slippe for dyre parkeringsafgifter, udgifter til vedligeholdelse og opladning samt at bilen bare kan efterlades på en offentlig parkeringsplads, når man ikke vil køre i den mere, er ligesom Zleep Hotels’ koncept baseret på simplicitet - det skal være enkelt og nemt, men selvfølgelig også prisvenligt! Slut med at vente på andre, pak bilen og brug tiden på at shoppe på vejen.
Smartphonen er nøglen til at finde og reservere bilen. Man snupper bare sin DriveNow elbil og kører fra hotellet eller lufthavnen, når man har lyst. Man betaler kun en fast lav minut- eller timepris, som er inkl. leje af bil, forsikring, el og parkering. Derudover betaler man kun for den tid, man bruger bilen – der er ingen skjulte gebyrer eller faste udgifter. Med andre ord skal man kun tænke på én ting, og det er at nyde den korte tur fra lufthavnen eller centrum til Zleep Hotel Copenhagen Airport.
Hotelgæster får 30 minutter gratis kørsel
Samarbejdet byder udover en masse fordele også på en helt unik aftale for alle gæsterne på Zleep Hotel Copenhagen Airport. Ved at registrere sig via Zleep Hotels, får man del i tilbuddet med en opstartspris på kun 30 kr. i oprettelse, normalprisen er 89 kr. Oveni prisen medfølger 30 minutter gratis kørsel - mere end rigeligt til at komme til og fra lufthavnen eller Københavns centrum.
Elbilerne hos Zleep Hotel Copenhagen Airport lever op til EU’s krav til CO2-udledning. Med ladestationer lige foran hotellet, er Zleep Hotels med til at invitere alle gæster til en mere grøn og bæredygtig kørsel i byen. Samarbejdet med DriveNow er i denne sammenhæng et led i udviklingen om at blive en mere bæredygtig hotelkæde. Kommer gæsterne i deres egen elbil, kan ladestationerne også anvendes hertil - det kræver dog, at de har deres eget ladeudstyr og kort til aktivering med.
Fakta om Zleep Hotels
- Etableret i 2003 og opererer i dag 9 hoteller (870 værelser)
- Fem sikrede hotelprojekter i pipelinen til 2019 og 2020.
- Nettoomsætning på over 130 mio. i 2017 og mere end 100 medarbejdere
- Value-for-money koncept, der har fokus på at skabe rammerne om en god nats søvn
- Fællesområder på hotellerne er stemningsfyldte og med en hyggelig atmosfære
- Priserne hos Zleep Hotels starter fra 499 kr.
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder
Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Marriott-rebrand giver effekt: Et år med stærkere global rækkevidde4.2.2026 14:35:42 CET | Pressemeddelelse
Da 14 danske hoteller for et år siden rebrandede til Four Points Flex by Sheraton - et nyt hotelkoncept under Marriott International - var ambitionen klar: at styrke hotellernes internationale synlighed, digitale distribution og direkte relation til gæsterne. Ét år senere gør driftselskabet, Core Hospitality, nu status på det første år med konceptet.
Ny struktur skal styrke hotelgruppes kommercielle indsats22.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Core Hospitality indleder 2026 med en opdateret organisering af den kommercielle afdeling. Målet er at skabe tydeligere ansvar, tættere samarbejde og et endnu skarpere fokus på både salg og professionel gæstekommunikation.
Core Hospitality ansætter ny salgschef i Norge13.1.2026 13:35:11 CET | Pressemeddelelse
Helene Myre får ansvar for ehvervskunder og firmaaftaler på Moxy Bergen og Moxy Tromsø.
Nyt samarbejde skal tiltrække internationale virksomheder til Nordhavn11.11.2025 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Fairfield by Marriott Copenhagen Nordhavn og CodeNode Copenhagen gør det markant lettere for virksomheder at afholde professionelle events i hjertet af Nordhavn. Kombinationen af high-tech eventfaciliteter og international hotelstandard giver arrangører en gnidningsfri oplevelse - fra idé til evaluering.
Rejsegilde markerer næste skridt for Moxy Aarhus og udviklingen af Sydhavnskvarteret7.11.2025 13:37:40 CET | Pressemeddelelse
I et kvarter, der summer af kreativitet, tager Aarhus nu næste skridt mod at blive en international hotelby. Med rejsegildet på Moxy Aarhus er byen ét skridt tættere på et hotel, der ikke bare handler om overnatning, men om liv, events og fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



