Aalborg får nyt stort hotel
17.5.2017 16:20:00 CEST | Core Hospitality A/S | Pressemeddelelse

Et topmoderne hotel med 126 værelser helt centralt i Aalborg bliver nu til virkelighed. Den landskendte Zleep-kæde udvider til Nordjylland med et helt nybygget hotel.
Zleep Hotels gør comeback i Aalborg
Tidligere har Zleep-kæden drevet hotel i byen fra 2007 til 2011, og det har længe stået på kædens ønskeliste at vende tilbage, da et hotel i Nordjylland betyder, at Zleep Hotels bliver endnu bedre repræsenteret på landsplan.
Det fortæller stifter og adm. dir. i Zleep Hotels, Peter Haaber.
”Vi har set på utallige muligheder for at vende tilbage, siden vi forlod vores mindre hotel i Aalborg Øst. Men det er først med denne fantastiske lokation lige ved banegården i det centrale Aalborg, at det er lykkedes os at finde den rigtige placering”, siger Peter Haaber, der selv stammer fra Aalborg.
Den centrale beliggenhed på hjørnet af Aalborg Godsbane vil sikre en gunstig lokation for byens turister og forretningsrejsende, da hotellet blandt andet kommer til at ligge i gåafstand til shopping, Aalborg Kongres & Kultur Center, Musikkens Hus og Nordkraft.
Peter Haaber fortæller, at aktivitetsniveauet i Aalborg er i stor vækst, hvilket gør, at der er plads til mere hotelkapacitet i byen. Tilføjelsen af hotellet i Aalborg i Zleep Hotels' portefølje bliver især en fordelagtig mulighed for hotelkædens firmakunder, der får et bredere udvalg.
”Jeg har fulgt den fantastiske erhvervsudvikling, der er sket de sidste mange år i Aalborg – og som gammel aalborgenser bliver det en fornøjelse at åbne hotel i byen og være med til at understøtte denne udvikling”, fortæller Peter Haaber.
Zleeps hotelprojekt i Aalborg er udviklet med entreprenør A. Enggaard, som udover entreprisen også vil stå som ejer af ejendommen. Det nye hotel i Aalborg har potentiale til at komme rigtig godt fra start, idet markedet igennem flere år har udviklet sig positivt.
Byggeriet af det nye Zleep Hotel begynder i 3. kvartal af 2017, og hotellet åbner i 2019.
Fakta - Zleep Hotel Aalborg
Zleep Hotels er kendt for sine kvalitetsprodukter til attraktive priser. Hotelkæden går nemlig ikke på kompromis med kvaliteten trods de gode priser. Zleep Hotel Aalborgs 126 værelser får et lækkert design og bliver indrettet med møbler af høj kvalitet. I morgenmadsrestauranten og i loungeområdet skaber Zleep Hotels en hyggelig atmosfære, så man som gæst kan nyde morgenstunden med en god kop FairTrade kaffe, slappe af med en bog eller drikke en øl med kollegaerne. Der bliver naturligvis gratis WiFi på hele hotellet. Overfor hotellet ligger et af Q-Parks parkeringshuse.
Fakta - Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Yderligere 2 hoteller er allerede offentliggjort. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.
Zleep Hotels i tal
- Etableret i 2003
- Opererer 9 hoteller (848 værelser) i 2017
- 2 sikrede hotelprojekter i pipelinen til 2019
- Nettoomsætning over 110 mio. i 2016
- Beskæftiger flere end 100 medarbejdere
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder
Information om Core Hospitality A/S
null
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Marriott-rebrand giver effekt: Et år med stærkere global rækkevidde4.2.2026 14:35:42 CET | Pressemeddelelse
Da 14 danske hoteller for et år siden rebrandede til Four Points Flex by Sheraton - et nyt hotelkoncept under Marriott International - var ambitionen klar: at styrke hotellernes internationale synlighed, digitale distribution og direkte relation til gæsterne. Ét år senere gør driftselskabet, Core Hospitality, nu status på det første år med konceptet.
Ny struktur skal styrke hotelgruppes kommercielle indsats22.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Core Hospitality indleder 2026 med en opdateret organisering af den kommercielle afdeling. Målet er at skabe tydeligere ansvar, tættere samarbejde og et endnu skarpere fokus på både salg og professionel gæstekommunikation.
Core Hospitality ansætter ny salgschef i Norge13.1.2026 13:35:11 CET | Pressemeddelelse
Helene Myre får ansvar for ehvervskunder og firmaaftaler på Moxy Bergen og Moxy Tromsø.
Nyt samarbejde skal tiltrække internationale virksomheder til Nordhavn11.11.2025 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Fairfield by Marriott Copenhagen Nordhavn og CodeNode Copenhagen gør det markant lettere for virksomheder at afholde professionelle events i hjertet af Nordhavn. Kombinationen af high-tech eventfaciliteter og international hotelstandard giver arrangører en gnidningsfri oplevelse - fra idé til evaluering.
Rejsegilde markerer næste skridt for Moxy Aarhus og udviklingen af Sydhavnskvarteret7.11.2025 13:37:40 CET | Pressemeddelelse
I et kvarter, der summer af kreativitet, tager Aarhus nu næste skridt mod at blive en international hotelby. Med rejsegildet på Moxy Aarhus er byen ét skridt tættere på et hotel, der ikke bare handler om overnatning, men om liv, events og fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


