Særlig kulturpakke: Kulturen og idrætten prioriteres i nyt budget for København
13.9.2023 09:40:51 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Budgetkredsen indgår en bred budgetaftale for København, der både prioriterer kulturen og idrætten.
København får et tilbagevendende internationalt kunst- kulturevent, der skal sætte byen på det internationale verdenskort som kulturdestination, og så skal alle skolebørn i København stifte bekendtskab med kulturen i løbet af et skoleår og møde fx kunst og kultur på samme måde, som børnene møder idræt.
Det er nogle af kerneelementerne i en kulturpakke, som er del af næste års budget i Københavns Kommune.
”I mange år har vi talt om breddeidræt. Det er på tide, vi også begynder at tale om breddekultur. Kunst og kultur skal appellere til et bredere publikum - fra de eksisterende kulturforbrugere til dem, der møder den for første gang. Vi skal sørge for, at alle skolebørn i København bliver præsenteret for kulturen på samme måde, som de møder idræt. På den måde kan vi være med til at skabe nye fællesskaber i samarbejde med vores mange kulturaktører i byen,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Ud over et særligt fokus på kultur er der i budgetaftalen også blevet plads til at udvikle flere eksisterende idrætsanlæg i byen, som er finansieret via en fremrykning af Idrætsmilliarden.
Det gælder for både idrætsanlægget i Ryparken, Sundby Idrætspark og Tingbjerg. Samtidig skal København også have sit eget Gymnastikkens Hus.
”Jeg er glad for, vi er kommet i mål med en fremrykning af Idrætsmilliarden. I København er der tre-fire gange så mange indbyggere pr. idrætsfacilitet som på landsplan. Det gør vi igen noget ved, for det er afgørende, at man får mulighed for at indgå i sunde og aktive fællesskaber. Alligevel er det langt fra nok. Derfor håber jeg, at vi kan få en Idrætsmilliard mere, så vi kan komme endnu længere,” siger Mia Nyegaard.
Budgetaftalen er indgået af partierne bag Principaftalen for København.
Her er alle de vigtigste investeringer på kultur- og fritidsområdet:
- Der er afsat midler til en børnekulturindsats og en kulturpakke på 50 mio. kr. til kunst- og kulturevents.
- Parterne er enige om at sikre finansiering til udvikling og afholdelse af en tilbagevendende kunst- og kulturevent i København.
- For at styrke børnekulturen i København er parterne enige om at afsætte midler til, at flere børn kan møde kulturen i daginstitutioner, skoler samt i klub- og fritidslivet.
- Udviklingen af Tingbjerg Idrætspark skal gøre stedet til et mere multifunktionelt anlæg samt undersøge mulighederne for at etablere en multihal.
- Der er afsat midler til planlægning af en ny fægtesal samt overdækning af tennis- og beachvolleybaner i Ryparkens Idrætsanlæg samt til at afklare mulighederne for den videre udvikling af Ryparkens Idrætsanlæg.
- Der er i budgetaftalen for 2024 afsat midler til det videre arbejde med Sundby Idrætspark.
- Parterne er enige om, at der skal prioriteres midler fra Idrætsmilliarden til en bydækkende specialfacilitet til gymnastik med udgangspunkt i visionen om et Gymnastikken Hus.
Kontakter
Pressekontakt
33 66 23 45 (modtager ikke SMS)
Links
Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum