Jo mere vi motionerer, jo mere ligger vi på sofaen
Når vi dyrker mere motionstræning, har vi en tendens til at skære ned på vores almindelige fysiske aktivitet i det daglige og tage bilen i stedet for cyklen og elevatoren frem for trappen. Det viser et metastudie fra Københavns Universitet. Og det er vigtigt at tage højde for, når man gerne vil tabe sig, pointerer forfatteren bag studiet.
Måske kender du det selv. Efter en lang løbetur eller en omgang træning, synes du, at du har fortjent en ekstra lang slapper på sofaen eller at tage elevatoren i stedet for trappen.
Du er ikke alene. En lang række forskellige forskningsstudier viser, at når folk øger deres motionstræning, har de en tendens til at ’dovne den’ mere, når det gælder de daglige fysiske aktiviteter, som ikke er decideret motion.
”Vi kan se, at folk i 67% af studierne skærer ned på de fysiske aktiviteter i deres dagligdag som kompensation for mere motionstræning. Det kan fx være at gå mindre, cykle mindre og at tage elevatoren i stedet for trappen,” siger Julie Marvel Mansfeldt, kandidatstuderende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Hun er førsteforfatter til en systematisk gennemgang af 24 forskningsstudier, som alle beskriver niveauet af folks fysiske aktiviteter i dagligdagen før og under forsøg med forskellige træningsprogrammer. Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Nutrition Reports.
Og niveauet af den almindelige fysiske aktivitet ser ud til at kunne spille en væsentlig rolle for, om man har succes med at tabe sig eller ej.
”At tabe sig handler om at ændre balancen mellem den mængde energi, man indtager, og den mængde man forbruger. Man kan enten ændre sin diæt, så man spiser mindre, eller øge sin fysiske aktivitet,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:
”I teorien burde det føre til et vægttab, hvis du er i energiunderskud som resultat af mere motion, men i praksis ser vi, at det meget sjældent hænger sammen, og at vægttabet fra motion ofte er lavere end forventet. Det indikerer, at der må eksistere en form for kompenserende mekanisme. Modsat hvad mange tror, øger vi typisk ikke vores indtag af kalorier, når vi begynder at motionere. Dette peger i retning af, at vi i stedet reducerer den fysiske aktivitet i vores dagligdag, som ikke har noget med træning at gøre”
Et af studierne konkluderer netop, at denne nedgang førte til, at forsøgspersonerne tabte sig 22% mindre end forventet ud fra deres træningsprogram.
Vi synes, at vi fortjener det
Ifølge Julie Marvel Mansfeldt er vores tendens til at bevæge os mindre resten af tiden, når vi træner mere, formentlig en blanding af fysiologiske og psykologiske mekanismer i os.
”Kompensationen kan for det første komme af, at du simpelthen føler dig mere træt efter en tur i træningscentret. Men der er sandsynligvis også en psykologisk faktor i spil, som er en form for belønningssystem, der går i gang, og som gør at vi synes, at vi har fortjent at ligge på sofaen og droppe den lange gåtur med hunden eller at tage bilen ned i supermarkedet i stedet for at cykle,” forklarer Julie Marvel Mansfeldt.
Selv om mange af os sikkert kan genkende det at føle os mere sultne og spise ekstra, når vi har dyrket sport og motion, viser forskningen på området faktisk, at den form for kompensation ikke er lige så almindelig som at kompensere ved at skrue ned for den øvrige fysiske aktivitet.
Studierne viste samtidig, at den kompenserende neddrosling i de almindelige fysiske aktiviteter er en udbredt respons både blandt kvinder og mænd og blandt normalvægtige personer såvel som blandt overvægtige.
Forskerne håber nu, at den ny viden vil blive brugt i praksis både af den enkelte og af fagpersoner:
”Der bliver hele tiden flere og flere overvægtige. Derfor er det vigtigt at se på, hvad vi kan gøre for at fremme en energibalance i folk, hvor mængden af energi, man indtager, ikke er større end den mængde energi, man forbruger,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:
”I dag bliver det jo altid nævnt i vægttabsprogrammer, der indebærer motionstræning, at man skal passe på, at man ikke spiser mere. Men når nu det lader til, at denne her anden mekanisme også spiller en vigtig rolle, håber jeg, at det fremover bliver nævnt for folk, der starter på et motionsbaseret vægttabsforløb. At de skal huske at være ligeså aktive i det daglige, som de plejer, og være opmærksomme på ikke at droppe cyklen, gåturene, trappen og så videre.”
Julie Marvel Mansfeldt har udført metastudiet under vejledning af professor Faidon Magkos fra Institut for Idræt og Ernæring.
[FAKTABOKS:] ER DET SJOVT AT TRÆNE, SPISER DU MINDRE
Forskningen viste også, at personer, der havde en positiv følelse forbundet med fysisk bevægelse – som altså fx følte glæde og interesse ved at træne - også spiste mindre og derfor opnåede et større vægttab end dem, der havde en negativ følelse – som syntes det var hårdt og ikke særlig sjovt.
”Dette viser, at det psykologiske er vigtigt for, hvorvidt man har succes eller ej med sit træningsprogram. Det peger også i retning af, at man skal finde den type motion, som er den rette for en,” siger Julie Marvel Mansfeldt.
Nøgleord
Kontakter
Julie Marvel Mansfeldt
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
ntv628@alumni.ku.dk
30 20 49 55
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83
Billeder
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Antarctica: Historic Drilling Campaign Reaches more than 1.2-Million-Year-Old Ice9.1.2025 11:00:00 CET | Press release
An international team of scientists successfully drilled a 2,800-meter-long ice core, reaching the bedrock beneath the Antarctic ice sheet. These ice samples are expected to unveil, for the first time, critical details about Earth's climate and atmospheric history, extending beyond 800,000 years ago and showing a continuous record of the history of climate and greenhouse gasses as far back as 1.2 million years, and probably beyond.
Iskerneboring skriver historie: Forskere når ned i 1,2 million år gammel is og rammer grundfjeldet i Antarktis9.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har netop gennemført en 2800 meter dyb iskerneboring ned til grundfjeldet under iskappen i Antarktis. Det forventes, at målinger på denne iskerne for første gang vil afsløre afgørende detaljer om Jordens klima og atmosfærens historie for mere end 800.000 år siden. Kernen forventes at give en uafbrudt optegnelse over klimabegivenheder og drivhusgasserne, som når 1,2 millioner år tilbage i tiden – og muligvis endnu længere.
How chemical reactions deplete nutrients in plant-based drinks13.12.2024 10:38:06 CET | Press release
A University of Copenhagen study of plant-based drinks reveals a common issue: they are lacking in proteins and essential amino acids compared to cow’s milk. The explanation lies in their extensive processing, causing chemical reactions that degrade protein quality in the product and, in some cases, produce new substances of concern.
One of world's largest glacier floods triggered in Greenland12.12.2024 11:03:34 CET | Pressemeddelelse
For the first time, scientists have observed the release of a massive glacial lake outburst in East Greenland, where more than 3,000 billion liters of meltwater were unleashed in just weeks. This rare, natural flooding event, witnessed by University of Copenhagen researchers, provides new insight into the immense and potentially hazardous forces that meltwater can unleash.
Coming soon – offline speech recognition on your phone12.12.2024 09:39:46 CET | Press release
More than one in four people currently integrate speech recognition into their daily lives. A new algorithm developed by a University of Copenhagen researcher and his international colleagues makes it possible to interact with digital assistants like “Siri” without any internet connection. The innovation allows for speech recognition to be used anywhere, even in situations where security is paramount.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum