Landsbyer vil øge sundheden gennem stærke fællesskaber
13.9.2023 09:30:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Gennem sociale sundhedsnetværk skal sundheden og trivslen øges blandt landsbyborgere. Det er ambitionen i et nyt projekt på knap 5 mio. kr., som Landdistrikternes Fællesråd, Nordea-fonden, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland står bag.

Selvom Danmark er et lille land, er der en geografisk ulighed i sundheden. Faktorer såsom alder, uddannelsesniveau og adgangen til sundhedsydelser spiller statistisk set en rolle for ens sundhed, og her er byerne generelt foran på point. Bor man i en landsby, har man fx længere til læge, specialistbehandling og sygehus, og derfor er det særligt vigtigt med et stærkt lokalt netværk i disse områder. Det vil en række landsbyer sætte fokus på gennem et nyt projekt under navnet Sundhedslandsbyer, der er støttet af Nordea-fonden.
Den usunde ensomhed
Langvarig ensomhed, isolation og lav grad af social støtte kan have alvorlige konsekvenser, som påvirker både helbred og trivsel. Et studie fra 2015 peger på, at ensomme har 26 procent højere risiko for at dø tidligt end ikke-ensomme. Noget tyder altså på, at der er en sammenhæng mellem vores sociale liv og vores sundhed. Det er her landsbyerne kommer ind i billedet.
For overalt i Danmark finder man mindre landsbyer, hvor en høj grad af fællesskab og frivillighed er livsnerven i byernes fremdrift. Det er lokale ildsjæle, der driver aktive idrætsforeninger, initiativrige lokalråd og sociale hobbyfællesskaber, såsom strikke-, vandre- eller fotoklubber. Hvis dette engagement kan udfolde sig gennem et frivilligt beredskab, der kan hjælpe unge som ældre med fysiske eller psykiske udfordringer ind i fællesskaber, så øger det både trivsel og sundhed.
200 landsbyborgere skal hjælpes ind i fællesskaber
Gennem projekt Sundhedslandsbyer går Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland snart på jagt efter 3-6 pilotlandsbyer, der skal bidrage med ny viden om, hvordan landsbyfællesskaber kan blive en aktør indenfor den fysiske og mentale sundhed. Målet er at hjælpe op mod 200 landsbyborgere ud af ensomheden og ind i sociale fællesskaber.
Det kan være et barn i en familie med begrænsede økonomiske og sociale ressourcer, som drømmer om at gå til nogle fritidsaktiviteter. Det kan også være mennesker ramt fysisk eller psykisk af sygdom, der har brug for at blive hjulpet ind i foreningslivet. Eller ældre, der mangler én til at bringe dem til fællesspisning. Her kan støttepersoner i nærområdet være nøglen til at bryde ud af ensomheden.
Projektleder Mette Boel fra Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at følge resultaterne fra projektet.
- Vi har nu sat turbo på projekt Sundhedslandsbyer, så det bliver en løftestang for de deltagende landsbyer. Ambitionen er, at deres foreningsliv bliver stærkere og bedre til at hjælpe mennesker i sårbare livssituationer ind i fællesskabet. Vores erfaringer peger nemlig på, at formår man fx at få angstramte godt og trygt ind i et fællesskab, så er det ofte en stor støtte, og det fremmer lysten til at gå ind i frivilligt arbejde, fortæller Mette Boel.
Om projekt Sundhedslandsbyer
Sundhedslandsbyer er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland. Det er støttet af Nordea-fonden med 3.375.000 kr., hvorom uddelingschef Christine Paludan-Müller siger:
- Når livet er svært eller slår en kolbøtte, så er deltagelse i fællesskaber af allerstørste betydning for vores robusthed.
Gennem pilotprojekter i 3-6 landsbyer har Sundhedslandsbyer til formål at etablere sociale sundhedsnetværk med udgangspunkt i de fællesskaber, der allerede eksisterer i byerne. Sideløbende vil Sundhedslandsbyer etablere samarbejde med fagprofessionelle, såsom social- og sundhedsplejen og læger.
Sundhedslandsbyer bygger videre på erfaringer fra dels et casestudie i Frome, England og dels projekterne ”Fællesskabsby” og ”Sundhed, bevægelse og trivsel i Purhus IF”.
Sundhedslandsbyer løber fra september 2023 til februar 2026.
For yderligere spørgsmål kontakt projektleder Mette Boel eller presseansvarlig Helle Vendelbo.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkMette BoelProjektlederLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:24900078mbo@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum