Uddannelsesaftale hjælper de rigtige grupper
Det er godt, at der nu er landet en trepart omkring voksen- og efteruddannelserne, som sikrer de uddannelser, der er målrettet de faglærte og ufaglærte. Sådan lyder det fra Dansk Metal.

Det er meget positivt, at trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse her til aften er endt med en aftale. I Dansk Metal glæder man sig over, at aftalens 360 millioner kroner årligt gøres permanent.
I den endelige aftale prioriteres AMU-systemet, og det falder i god jord hos forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat, Kasper Palm, der har deltaget i forhandlingerne. Han glæder sig over, at pengene går til dem med mindst uddannelse.
- Der er et godt resultat, vi i fællesskab har landet her til aften. For os at se er det vigtigt, at vi prioriterer at styrke de basale færdigheder og udvikle kvalitet og forsyningssikkerhed i AMU-systemet. Det er nemlig uddannelse til dem, der har fået mindst, eller som har størst behov, siger Kasper Palm.
AMU-uddannelserne er efteruddannelser til faglærte og ufaglærte, og nu er der udsigt til, at takstforhøjelserne på 119 millioner kroner årligt videreføres. Det er meget godt, men det nytter kun noget, hvis der også er folk på kurserne.
Derfor er det positivt, at der også er afsat penge til at sikre mere opsøgende arbejde og bedre samarbejde mellem virksomheder og medarbejdere. Konkret drejer det sig om seks millioner kroner om året til 2027 og syv millioner årligt derefter.
- Det er ingen hemmelighed, at aktiviteten har været faldende på AMU-området. Derfor har det været vigtigt for os, at vi forsøger at tænke nyt i forhold til at blive bedre til at levere kurserne til rette tid og rette indhold. Det er der sat penge af til. Kombineret med de afsatte penge til opsøgende arbejde, som vi har kæmpet for, har vi store forventninger til, at vi kan få forhøjet leveringssikkerheden, siger Kasper Palm.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkKasper PalmForbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat
Tlf:26187047kapa@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Ny EU-aftale om lægemidler undgår skrækscenariet11.12.2025 08:40:05 CET | Pressemeddelelse
Den lægemiddelpakke, der er landet i nat, afværger de værste scenarier, mener Dansk Metal.
Dansk Metal: Ny aftale om regelforenkling er et positivt skridt for Europas industri9.12.2025 07:28:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal hilser den nye Omnibus-aftale i EU velkommen. Aftalen forenkler kravene til blandt andet bæredygtighedsrapportering til gavn for konkurrenceevnen i Danmark og Europa.
Dansk Metal glæder sig over dagens EU-dom om mindsteløn11.11.2025 09:16:43 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har i dag valgt at annullere dele af mindstelønsdirektivet. Det vækker glæde i Dansk Metal, der har kæmpet mod det fra start.
Dansk Metal: Forskningsplan prioriterer og giver retning6.11.2025 09:57:48 CET | Pressemeddelelse
Det er rigtig godt, at regeringen og forligspartierne har præsenteret en flerårig forsknings- og innovationsplan, der finansierer flere vigtige teknologier. Der er dog også mangler.
Dansk Metal: Positivt med flere muligheder for unge i fritidsjob3.11.2025 11:01:41 CET | Pressemeddelelse
Hos Dansk Metal ser man positivt på, at unge mellem 13 og 17 år nu får lettere adgang til flere fritidsjobs inden for eksempelvis industrien. Det er godt for både de unge og for samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum