EIFO-rapport: Kraftig opbremsning i lån, men optøning på venturemarkedet

Del

Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond. (EIFO) Analysen dækker udviklingen på de danske markeder for vækstkapital i 2022 og første halvår 2023.

EIFO har igen i år udarbejdet analysen ”Fra startup til scaleup”. Analysen giver en status på kapitalmarkedet for danske iværksættere og vækstvirksomheder, og opsummerer de mest centrale tendenser i den makroøkonomiske udvikling siden begyndelsen af 2022, hvor især krigen i Ukraine har spillet en stor rolle.

En af de tydeligste tendenser er en meget kraftig opbremsning på lånemarkedet samt en lille bedring på venturemarkedet i 2023, som tyder på en større risikoappetit. Bedringen i markedet for finansieringen af virksomheder kommer efter en kraftig afmatning i det meste af 2022.  

”Forsigtigheden er ikke lige så udtalt længere. Men det er også tydeligt, at de internationale investorer som f.eks. de amerikanske, de koncentrerer sig i højere grad om deres eget marked lige nu,” siger investeringsdirektør i EIFO, Erik Balck Sørensen og forklarer, at især amerikanerne har været tilbageholdne med investeringer i Danmark, efter at krigen i Ukraine skabte usikkerhed i Europa.

Krigen i Ukraine har haft stor betydning

Den makroøkonomiske udvikling siden krigens udbrud i Ukraine har dermed medvirket til mindsket risikovillighed blandt investorer og långivere, hvilket har skabt sværere betingelser for virksomheder med behov for at rejse risikovillig kapital, især i de senere stadier. Så krigen har haft stor betydning for muligheden for at rejse midler.

Udviklingen materialiserede sig bl.a. i en afmatning på venture- og buyoutmarkedet, stramning af pengeinstitutternes kreditstandarder til erhvervslivet, samt en markant tilbagegang i antallet af danske børsnoteringer i 2022, der blev til en total opbremsning i 2023.

”Men udviklingen i første halvår af 2023 indikerer, tegn på forsigtig optimisme, siger Erik Balck Sørensen,”.

Derudover er det positivt at se udviklingen i grønne ventureinvesteringer, som har haft fremgang (både i allokeret kapital og antal investeringer) over hele perioden siden 2018.

Hård opbremsning på lånemarkedet

Der har også været fremgang på det grønne lånemarked, men ser man på EIFOs samlede udlån, er billedet et andet.

”Vi ser generelt en faldende efterspørgsel efter lånefinansiering fra danske SMV’er. En helt central del af forklaringen er, at renteudviklingen har øget omkostningen på gæld, hvilket har fået flere SMV’er til at udskyde, eller helt parkere, sine investeringsbeslutninger,” siger Michael Zöllner, direktør for SMV-området i EIFO.

Derudover har finansieringsmulighederne i det tidlige stadie udvist en positiv udvikling i 2022, b.la. voksede det danske crowdfundingmarked og danske Business Angels opretholdt de seneste års høje investeringsniveau.

Dertil kommer, at der også har været fremgang for dansk eksport med en øget eksportfinansiering til danske SMVére i 2022 - især drevet af underleverandører til vindindustrien.

Kontakter

Ina Bjerregaard-CastenborgPresseansvarlig// Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Tlf:20652114ibc@eifo.dk

Links

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, giver danske virksomheder én indgang til risikovillig statslig finansiering. På den måde kan vi være med til at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye