Folketingsudvalg blev budt velkommen til Børnenes Hovedstad
Folketinget var bredt repræsenteret, da Børne- og Undervisningsudvalget i dag besøgte den internationale skole i Billund, hvor borgmester Stephanie Storbank bød udvalget velkommen til Børnenes Hovedstad.

Billund Kommune vil være et videncenter for børns leg og læring. Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg var derfor nysgerrige på at høre mere om, hvorfor en international skole er vigtig for området – og ikke mindst, hvilken betydning kommunes legende tilgang til læring har for Børnenes Hovedstad.
”Jeg er stolt over, at Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i dag lagde vejen forbi Børnenes Hovedstad for blandt andet at blive klogere på, hvordan vi arbejder med Playful Learning, hvor eleverne eksperimenterer og leger sig til læring. Vi tror nemlig på, at børn er mindst lige så kompetente som voksne. Derfor former vi fremtiden sammen med dem, der skal leve i den,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Ifølge borgmesteren bliver kreativitet og engagement i læringsprocessen styrket gennem leg, og hun gav udvalget et indblik i, hvordan kommunen opfatter en legende situation som én eller flere af følgende fem elementer:
- Eksperimentering
- Mening
- Begejstring
- Social Involvering
- Aktiv Deltagelse
”I Billund Kommune arbejder vi for at udvikle de bedst mulige rammer for, at børn kan vokse op og være skabende verdensborgere. Derfor samarbejder vi med organisationer, som har børns rettigheder i fokus. Vi har for eksempel et tæt samarbejde med UNICEF Danmark, der har anerkendt Billund Kommune som landets første børnevenlig kommune,” udtaler borgmester Stephanie Storbank.
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Det ses bl.a. ved, at:
- alle pædagoger i daginstitutionerne har en særlig diplomuddannelse i Leg, kreativitet og læring
- alle dagplejere er på vej til at få en uddannelse i En Legende Tilgang
- der frem mod 2026 indføres en legende tilgang til læring i alle kommunens skoler
- børn har været med til at vælge, hvad pladsen skulle kunne på de nye, store legepladser, som skyder op i bl.a. Filskov.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
Kids Tour kommer til Grindsted24.4.2025 10:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Grindsted danner igen i år rammen for Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn, når Kids Tour kigger forbi den 17. maj. Her får børn i alderen 3-10 år mulighed for at være cykelstjerner for en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum