EU løber fra dyrevelfærdsløfter
Politikere og dyreorganisation raser:
Hvis EU dropper den planlagte revision af dyrevelfærden, er det både en skandale for demokratiet, et alvorligt løftebrud fra Kommissionen, og ikke mindst et ubærligt tilbageslag for millioner af dyr.
![Frilandsgrise fra Vinfeldt Øko på Midtsjælland. (Foto: Christian Andersen)](/data/images/public/13560081/13721528/b0b0df5d-da13-416b-9866-f808cbd5d9a8-w_720.jpg)
Kilder i Bruxelles fortæller mandag til Financial Times, at EU Kommissionen overvejer at droppe - eller i bedste fald, at nedskalere de dyrevelfærdsforbedringer - som ellers er ved at udmønte sig i konkrete forslag, der skal blive til en stærkt forbedret dyrevelfærdslovgivning som Kommisionen skulle have lagt frem i dette efterår.
Bekymringen går på, at de øgede krav til dyrevelfærd i EUs stalde, vil give øgede fødevareomkostninger.
”Det er virkelig tragisk, hvis adgangen til billigt kød fra industrilandbrug ender med at være vigtigere end, at de dyr vi har ansvaret for, ikke får opfyldt deres mest basale behov og levevilkår,” siger Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection:.
“De negative signaler om dyrevelfærden fra EU er stærkt nedslående, og ligner et svigefuldt løftebrud over for de millioner af dyr, der hver dag lider under elendige forhold i det industrielle landbrug,” siger Esben Sloth, med reference til EUs to år gamle løfter om, at det helt skulle være slut med landbrugsdyr bag tremmer i EU.
Tre millioner underskrifter
Der var nemlig ingen slinger i valsen, da borgerforslaget 'End The Cage Age' blev afleveret til EUs magtfulde Kommission med mere end 1,4 millioner underskrifter på.
Den overvældende tilslutning til borgerforslaget havde gjort indtryk i magtens korridorer, og ville blive et afgørende vendepunkt, konkluderede EUs fødevarekommissær, Stella Kyriakides:
“Målet er krystalklart: Et miljø i det industrielle landbrug uden tremmer og bure. Det er ikke bare et etisk spørgsmål, men også et spørgsmål om miljø og sundhed,” sagde Kyriakides på et pressemøde efter fremlægningen.
Samme år gik daværende landbrugsminister Rasmus Prehn i alliance med ministerkolleger i Tyskland, Belgien, Holland og Sverige. De fem lande forlangte en ambitiøs revidering af dyrevelfærd, der blandt andet skulle udfase bure i landbruget.
Og utilfredsheden med EUs utidssvarende dyrevelfærd blev yderligere understreget, da borgerforslaget ‘Fur Free Europe’ blev afleveret med 1,5 millioner underskrifter, der forlangte stop for al pelsproduktion i 2022.
En demokratisk skandale
Nu ser den fælles forståelse ud til at være faldet fra hinanden, hvilket Socialdemokraternes medlem af EU Parlamentet, Niels Fuglsang, er rasende over:
“Det er en demokratisk skandale, hvis EU Kommissionen ender med at sylte den lovede revision af dyrevelfærdsloven. Vi ved, at et klart flertal i den europæiske befolkning ønsker bedre vilkår for dyr. Vi har set flere borgerforslag som har fået langt over en million underskrifter, for eksempel ‘End The Cage Age’ og ‘Fur Free Europe’.
Jeg fatter simpelthen ikke, at Kommissionen ikke er mere lydhør overfor EUs befolkninger på dette område”, siger Niels Fuglsang, der er næstformand for EU Parlamentets dyrevelfærdsgruppe.
For kort tid siden sendte gruppen et brev til Kommissionens formand Ursula Von der Leyen, med en kraftig opfordring om, at fremsætte den lovede revision af dyrevelfærdsloven:
"Lovgivningen er del af EUs Green Deal fra 2019, og en af de få elementer, som stadig mangler at blive ført ud i livet. Det er næsten ubærligt, hvis det heller ikke denne omgang bliver dyrene, som bliver prioriteret, siger Niels Fuglsang," mens Esben Sloth slutter med en seriøs opfordring til den danske regering:
"Hvis den danske regering mener noget med deres løfter til vælgerne om ordentlige forhold for dyrene, så er det nu, de skal vise, at de kan stå fast, og mobilisere alle gode kræfter til fordel for dyr, miljø og klima," siger kampagnechefen fra World Animal Protection.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
![Hvis EU Kommissionen ikke lever op til deres løfter om et tiiltrængt løft til dyrevelfærden, vil der blive endnu færre frilandsgrise som de her fra Vinfelt Øko på Midtsjælland. (Foto: Christian Andersen)](/data/images/public/13560081/13721528/d0406981-e678-4c7f-abb1-4a4b7fac0fa6-w_240.jpg)
!["De negative signaler om dyrevelfærden fra EU er stærkt nedslående, og ligner løftebrud over for de millioner af dyr, der hver dag lider under elendige forhold i det industrielle landbrug,” siger Esben Sloth](/data/images/public/13560081/13721528/576464b0-310f-4da7-8d54-8dc17043e09b-w_240.jpg)
!["Det vil være en demokratisk skandale, hvis EU-Kommissionen ender med at sylte den lovede revisionen af dyrevelfærdsloven. Vi ved, at et klart flertal i den europæiske befolkning ønsker bedre vilkår for dyr", siger Niels Fuglsang, der er næstformand for EU Parlamentets dyrevelfærdsgruppe](/data/images/public/13560081/13721528/56b5a157-2e70-4e10-9a85-ed03d8df1058-w_240.jpg)
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Dyrenes velfærd ignoreres, når milliarder deles ud til landmænd25.6.2024 12:36:41 CEST | Pressemeddelelse
Når der skal bevilges 40 milliarder til landbrugets grønne omstilling i den kommende Arealfond, skal dyrevelfærd være en central del af ligningen, og svinebestanden skal reduceres, mener World Animal Protection, der har en ægte bæredygtig løsning til forligsparterne, som de mener er "ren logik for burhøns".
Tusindvis af dyr brændt ihjel på dyremarked12.6.2024 16:59:53 CEST | Nyhed
Hunde, katte, vaskebjørne, slanger og fugle indespærret i små bure er blevet ofre i en brand på et dyremarked i Bangkok, Thailand. “Dyremarkeder udgør en sikkerheds- og sundhedstrussel for både dyr og mennesker, og handel med vilde dyr bør helt forbydes,” siger World Animal Protection DK.
Nye blodige hvaldrab på Færøerne5.6.2024 06:00:00 CEST | Nyhed
Mere end 130 hvaler blødte ihjel i den færøske bugt, Hvannasund på Færøerne efter, at have fået skåret rygraden over med hvaljægernes særlige ‘lansekniv’. Kniven paralyserer hvalerne, indtil de dør en pinefuld død i deres eget blod.
Modeugen stepper op på dyrevelfærd26.3.2024 13:24:26 CET | Pressemeddelelse
Slut med skind og fjer fra vilde dyr når designere og brands viser sidste nyt på catwalken ved Copenhagen Fashion Week. Danmark bliver første land i Europa med modeforbud mod skind og fjer fra vilde dyr.
Elefanter, bjørne og løver er en global pengemaskine19.3.2024 06:00:00 CET | Nyhed
Avl og udnyttelse af vilde dyr til kommercielle formål indtjener milliarder over hele kloden på bekostning af dyrenes liv, frihed og velfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum