Nordjysk fond hjælper udsatte børn i Barnets Blå Hus i Vesthimmerland
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland har modtaget en donation på 350.000 kroner af Spar Nord Fonden. ”Det betyder, at vi kan fortsætte med at hjælpe og være et fristed for børn og unge, som lever med misbrug i hjemmet,” lyder det fra den lokale leder, Ole Smed.

Der var store smil hos medarbejdere og frivillige i Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, da beskeden om en ny donation tikkede ind.
Spar Nord Fonden donerer 350.000 kr. til det vesthimmerlandske behandlingstilbud Barnets Blå Hus, som hjælper børn, unge og deres familier, der oplever udfordringer på grund af alkohol- og stofmisbrug i familien.
”Vi er meget glade og taknemmelige for donationen. Det betyder, at vi kan fortsætte vores arbejde og aktiviteter med børnene og være det fristed, de har brug for,” siger Ole Smed, der er leder af Barnets Blå Hus i Vesthimmerland.
Meningsfulde fællesskaber
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og er et tilbud om gratis terapi, sparring, fællesspisning og andre sociale aktiviteter til børn i alderen 0-20 år og deres forældre.
Her er der fokus på at møde børn og unge i øjenhøjde og lytte til dem. Det er samtidig et sted, hvor børnene kan møde andre i samme situation, og som giver dem oplevelsen af ikke at være alene i verden med deres tanker og udfordringer.
”Donationen skal blandt andet gå til vores aktiviteter for børn og unge, hvor vi fx tilbyder fællesspisning og udflugter,” lyder det fra Ole Smed, som fortsætter:
”Lige så vigtigt er det, at vi med donationen kan bibeholde de gode medarbejdere og frivillige, der hver dag er med til at gøre en kæmpe forskel for børnene.”
Hos Spar Nord Fonden er der stor opbakning til Barnets Blå Hus.
”Barnets Blå Hus gør et vigtigt stykke arbejde for udsatte børn og unge i vores samfund. De forstår at omsætte deres vision til konkrete initiativer og hverdagsnære arrangementer, som kan gøre en stor forskel for de pågældende familier. Det vil vi gerne bidrage til,” siger fondsdirektør i Spar Nord Fonden, Bo Uggerhøj. Han tilføjer:
”Derudover vil vi gerne bakke op om de mange frivillige kræfter, som bidrager til arbejdet. Det frivillige engagement er en vigtig drivkraft i rigtig mange foreninger rundt omkring i Danmark.”
Kædereaktion af gode idéer
Barnets Blå Hus fik den glædelige nyhed under årets sommerlejr, og det gav anledning til gode snakke med flere forældre til børnene på lejren.
”Det var helt fantastisk, og flere forældre blev virkelig tændt af det. Der var en oplevelse af at rykke sammen i bussen,” siger Ole Smed og uddyber, at det skabte en kædereaktion af gode initiativer fra forældrene.
”Vi fejrede den flotte donation med is til alle,” slutter han.
Børnene og deres forældre kommer fast i Barnets Blå Hus, mens de deltager i terapitilbud. Familierne kan komme anonymt og uden visitation fra kommunen.
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Ole Smed, leder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland, 6124 1469, ols@blaakors.dk
Pressekontakt: Mette Ankerstjerne Christiansen, Blå Kors Danmark, 2834 4319, mae@blaakors.dk
Bo Uggerhøj, fondsdirektør, Spar Nord Fonden: 2016 5850, bo@sparnordfonden.dk.
Presseservice: Katrine Løvgaard, Spar Nord Fonden: Tlf.: 9218 1510, katrine@sparnordfonden.dk
Billeder
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Om Spar Nord Fonden
Med en årlig uddelingsramme på 50-70 millioner kroner, støtter Spar Nord Fonden projekter og foreninger i hele landet. I 2022 uddelte Spar Nord Fonden donationer til cirka 800 forskellige projekter. Lokalt, regionalt og nationalt.
Spar Nord Fondens ejerskab af Spar Nord-aktier resulterer i aktieudbytte, som muliggør Fondens donationer.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Massiv vælgeropbakning til 18-års grænse12.9.2023 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
63 procent af danskerne mener, at aldersgrænsen for salg af alkohol skal hæves til 18 år. Det viser en ny Voxmeter-måling, der samtidig slår fast, at der nu er stor vælgeropbakning på tværs af alle partier.
Forældres holdning har stor betydning for børnenes alkoholforbrug: 5 gode råd fra terapeuten5.9.2023 09:13:06 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge ny dansk forskning har forældres holdning en direkte indflydelse på unges alkoholforbrug. Terapeut og leder af Barnets Blå Hus, der drives af Blå Kors, kommer her med fem råd til, hvordan du får en god dialog med dit barn om alkohol.
Nyt familienetværk åbner i Lemvig31.8.2023 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Lemvig, som holder opstartsfest torsdag den 14. september. Netværket er et partnerskab mellem Lemvig Bykirke og Blå Kors Danmark.
Nyt familienetværk åbner snart i Slagelse16.8.2023 15:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Slagelse som holder opstartsfest den 27. august. Netværket er et partnerskab mellem Menighedsplejen i Slagelse og Blå Kors Danmark.
Nyt familienetværk åbner i Viborg16.8.2023 10:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Viborg som holder opstartsfest lørdag den 26. august. Netværket er et partnerskab mellem Viborg Frikirke og Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum