Produktion af solceller afhænger i høj grad af Kina: Det vil dansk-tysk virksomhed nu gøre op med
12.9.2023 11:15:00 CEST | Bonzer | Pressemeddelelse
I dag er vi sikre på, at Kina står for 97% af verdens samlede produktion af silicium – en hovedkomponent i bl.a. solceller. Nu vil dansk-tysk virksomhed styrke forsyningssikkerhed, arbejdsvilkår og bæredygtighed ved at bringe udvindingen af silicium til Europa.

Siden solcellernes popularitet virkelig ramte det danske marked i 2012, har der med jævne mellemrum været fokus på den manglende transparens i forsyningskæderne.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Kina står for ca. 97% af verdens samlede produktion af silicium. Det medfører i sig selv nogle udfordringer, da resten af verden bliver afhængige af Kina, når der skal bruges silicium i solcellepaneler, computerchips og andre elektroniske enheder.
»En af de helt store problematikker ved kinesisk dominans på markedet er, at der er en kæmpe mangel på transparens, så vi ved ikke, om arbejdsforholdene er i orden, når silicium udvindes«, udtaler Emil Helgren, der er Chief Technical Officer hos solcellevirksomheden Viasol A/S – en del af 1KOMMA5°.
Solcellebranchens mørke skyggeside
Solcellebranchen har i mange år haft en mørk skygge liggende over sig, hvor uigennemskuelige forsyningskæder, uetiske arbejdsforhold og manglende bæredygtighed har tynget den solrige samvittighed. Den helt store synder har været silicium, der er det råstof, der benyttes, når solcellepaneler skal produceres.
Med den kinesiske dominans på silicium-markedet har der været dokumenteret direkte tråde til fabrikker i den kinesiske region Xinjiang – se fx “In Broad Daylight; Laura Murphy 2021” og Operation X/TV2 – hvor flere forskere har belyst, at der udføres tvangsarbejde under slavelignende arbejdsforhold.
Det har været et ømt punkt for mange danske solcellevirksomheder, der ikke kan stå inde for de dårlige arbejds- og produktionsforhold, men som samtidig heller ikke er stoppet med at benytte sig af leverandører med kobling til Xinjiang.
Øget forsyningssikkerhed
Silicium er nemlig essentielt i solcellepaneler, computerchips og andre elektroniske komponenter, men manglen på gennemsigtighed, beviser på slavelignende arbejdsforhold og ikke-bæredygtige produktionsmetoder har skabt debat og bekymringer ift., om solcelleindustrien overhovedet er værd at kaste sine penge efter.
I dag importerer danske solcellevirksomheder hovedsageligt solcellepaneler fra Kina, hvilket gør dem sårbare over for udfordringer i den globale forsyningskæde. Dog gør det også, at man i mange tilfælde ikke kan vide sig helt sikker på, hvilke forhold ens produkter er produceret under.
Krigen i Ukraine har også understreget risikoen ved at være afhængig af én enkelt leverandør og et produktionssted.
»Det skaber nogle bekymringer, at Kina står for ca. 97% af verdens samlede silicium-produktion. Vi har behov for at være mindre afhængige af ét land, særligt når den silicium, der udvindes, ikke kan leveres efter de etiske standarder, som vi er nødt til at sætte krav i forhold til«, udtaler Emil Helgren.
Samtidigt med at man ville få øget forsyningssikkerheden gennem en diversificeret værdi- og forsyningskæde, mener Emil Helgren, at det ville føre til forbedrede arbejdsforhold og større gennemsigtighed i solcelleindustrien.
En europæisk solstrålehistorie
Den dansk-tyske GreenTech-gigant, 1KOMMA5°, har udviklet solceller, der er baseret på tyskproduceret silicium.
»Lanceringen af solcellepanelerne markerer et skridt i retning af at løse nogle af de mest presserende udfordringer, som solcelleindustrien står over for. Særligt de betydelige emissioner, der opstår under produktionen af kinesiske solcellekomponenter, hvor 70% af energien, der bruges til fremstillingen, kommer via fossile brændstoffer«, fortsætter Emil Helgren.
1KOMMA5° ønsker at ændre dette ved at investere i en ren og lokal forsyningskæde i Europa. Herunder bruges der store mængder grøn energi under produktionen af panelerne, hvilket er med til at reducere CO2-udslippet med ca. 50% sammenlignet med produkter, der indeholder kinesisk silicium.
Udover dette, vil 1KOMMA5° også gøre det mere attraktivt for forbrugeren at blive en del af den grønne omstilling via solceller, og tilbyder derfor 25 års produkt- og 30 års ydelsesgaranti.
Nøgleord
Kontakter
Mohammed AyoubCommunications & Press OfficerViasol/1KOMMA5° Danmark
Tlf:53863062moa@viasol.dkwww.viasol.dkEmil HelgrenChief Technical OfficerViasol/1KOMMA5° Danmark
eh@viasol.dkwww.viasol.dkLinks
Om Viasol/1KOMMA5° Danmark
Vi baner vejen mod en
grøn fremtid med lave elregninger.
Vi har en vision om et CO2-neutralt Danmark, der kan være med til at sikre, at verdenstemperaturen ikke stiger med 1,5 grader.
Vi arbejder hårdt for at kunne tilbyde de bedste, mest bæredygtige og innovative produkter på markedet. Alle vores produkter skal være noget, vi kan stå inde for, så du altid kan spare mest muligt, samtidigt med at du gør en forskel for planeten.

Følg pressemeddelelser fra Bonzer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bonzer
Hver sjette dansker sover dårligt: Er du en af dem?20.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker sover dårligt, og det er kun blevet værre de seneste år, viser ny analyse af Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Problemet er vokset markant siden 2021, og der er store geografiske forskelle på tværs af landet.
Ønskeskyen/GoWish vælger Bonzer som global SEO-partner: ”Vi vil være gaveinspirationens svar på Pinterest”18.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Med over 17 millioner brugere globalt og en massiv international udrulning under navnet GoWish, har Danmarks førende ønskeplatform valgt Bonzer som deres globale SEO-partner. Ambitionen med samarbejdet er klar: Ønskeskyen skal blive "det nye Pinterest" for ønsker og dominere både klassiske søgemaskiner samt de nye AI-modeller. Ønskeskyen har de seneste år gennemgået en eksplosiv udvikling og er i dag fundamentet for danskernes gaveønsker. Under det internationale brand, GoWish, er virksomheden nu i gang med en ambitiøs global skalering. For at cementere positionen som den primære destination for inspiration og gavekoordinering på tværs af markeder, indgår de nu i et partnerskab med SEO-specialisterne fra Bonzer. Målet med samarbejdet er todelt: Ønskeskyen/GoWish skal eje de kommercielle produktsøgninger i traditionelle søgemaskiner som Google, men mindst lige så vigtigt skal platformen positioneres som den ledende vejviser for forbrugere, der søger gaveinspiration gennem Large Language
Flatpay vælger Bonzer som Global SEO-partner: Skal vinde kampen om AI Search i Europa11.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med en nylig status som Danmarks nyeste unicorn og en aggressiv ekspansionsplan i syv europæiske markeder, har fintech-kometen Flatpay valgt Bonzer som deres globale SEO-partner. Partnerskabet skal sikre, at Flatpay ikke blot kan dominere de klassiske søgemaskiner, men også blive det foretrukne valg i de AI-baserede søgemønstre. Flatpay har på rekordtid indtaget det europæiske marked for betalingsløsninger og er i dag en af Europas hurtigst voksende fintech-virksomheder. Med ambitionen om at blive markedsledende på tværs af syv lande, gearer virksomheden nu yderligere op på den digitale synlighed ved at indgå et strategisk samarbejde med SEO-specialisterne fra Bonzer. Fokus for samarbejdet er klart: Flatpay skal eje kategorien for betalingsløsninger – både i de traditionelle søgemaskiner som Google og Bing samt i den nye bølge af AI-search, hvor beslutningstagere i dag søger rådgivning og oftere starter beslutningsprocessen i Large Language Models (LLM'er). Fremtidens vinder kan potent
Postnummer afslører dit smil: Så ofte går danskerne til tandlægen4.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Færre danskere går til tandlægen, og dit postnummer kan afgøre, om du får tjekket dine tænder, viser nye tal. Økonomisk usikkerhed er en del af forklaringen, og den nye tandkonto er ikke nok, påpeger ekspert.
Kvinder bruger flest penge på sundhed - men er dobbelt så stressede som mænd3.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser markante kønsforskelle: Kvinder investerer langt mere i sundhed end mænd - men 28% af kvinderne føler sig ofte stressede mod kun 12% af mændene
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum