JunkFood opruster – indgår partnerskab med Alm. Brand Group
Endnu flere af gadens folk skal have et ordentligt måltid mad. Det er ambitionen for konceptet JunkFood, der tilbereder og uddeler mad fra overskudsvarer, og som derfor ønsker at indgå flere partnerskabsaftaler med erhvervsvirksomheder. Som JunkFoods første finansielle virksomhedspartner ønsker Alm. Brand Group at være med til at understøtte den ambition til gavn for nogle af samfundets svageste.

”Det er svært at få øje på et bedre formål end at række ud til nogle af samfundets udsatte borgere og sørge for, at de får et af de mest basale behov opfyldt – nemlig et ordentligt måltid mad.”
Sådan forklarer administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen baggrunden for, at forsikringskoncernen Alm. Brand Group som den første finansielle virksomhed har valgt at indgå egentligt partnerskab med JunkFood-konceptet – et tiltag, der med stor succes allerede har sikret tusinder af gadens folk nærende måltider, og som for at imødekomme behovet ønsker at skrue op for ambitionerne og bl.a. undersøger mulighederne for at blive landsdækkende.
Junkfood, der blev stiftet i 2020 under coronanedlukningen af Michelin-kok Rasmus Munk og finansmanden Lars Seier Christensen ved bl.a. at udnytte kapaciteten i stjernerestauranten Alchemists tomme køkkener, har indtil nu primært været drevet af donationer fra en lang række fonde, virksomheder og organisationer i Danmark. Junkfood kan imidlertid langt fra imødekomme det samlede behov fra gadens folk, og man vil derfor nu i højere grad fokusere på flerårige partnerskaber med større danske virksomheder for at sikre en mere stabil og fremtidssikret drift og for at skabe fundamentet til at producere måltider nok til at dække behovet.
Derfor glæder JunkFood sig over det nye partnerskab med Alm. Brand Group.
”Med aftalen er Alm. Brand Group med til at skabe det afsæt, som – forhåbentlig sammen med andre nye samarbejdspartnere – sætter os i stand at opruste indsatsen med at forebygge frem for at symptombehandle, når det gælder gadens folk,” siger daglig leder Jeanette Koustrup Duus fra JunkFood.
Taler ind i Alm. Brand Groups værdier
Også Alm. Brand Groups administrerende direktør glæder sig over samarbejdet.
”Som et af de største forsikringsselskaber herhjemme, tager vi helt naturligt et samfundsansvar, og JunkFoods koncept taler samtidig direkte ind i vores værdier og ind i et af vores vigtigste formål som forsikringsselskab – nemlig at forebygge. Når gadens folk får et ordentligt måltid mad, løser vi ikke alle problemer for dem. Det er vi godt klar over. Men vi er med til at sikre en af de af de væsentligste livsfornødenheder, der fremmer sundheden og skaber fundament for og overskud til, at man kan komme videre med sit liv. Vi har den allerstørste respekt for det initiativ og den indsats, folkene bag JunkFood har ydet, og vi er stolte af at kunne give vores besyv med,” siger Rasmus Werner Nielsen.
Udover at indgå et økonomisk partnerskab over tre år, stiller Alm. Brand Group frivillig arbejdskraft til rådighed.
”JunkFood har brug for ekstra hænder i køkkenet, og hos os i Alm. Brand Group har medarbejderne mulighed for at bruge én dag om året på frivilligt arbejde – som oplagt kan bruges som frivillig i JunkFoods køkken i København eller til at levere JunkFoods mad ud til herberger og bosteder,” fortæller Rasmus Werner Nielsen og tilføjer, at Alm. Brand Group også vil arrangere tøjindsamlinger til gadens folk og på sigt etablere et mentorkorps blandt koncernens ansatte med henblik på at støtte nogle af de unge på kanten af arbejdsmarkedet, som arbejder for JunkFood.
Om JunkFood
- producerer 300 måltider hver eneste dag – næsten 400.000 måltider leveret til 12 væresteder i København de seneste 3 år
- har 6 ansatte i køkkenet og har +25 frivillige og sociale frijobbere som henter overskudsvarer og kører maden ud
- modtager ca. 1 ton overskudsvarer om ugen, som alle bliver brugt i måltider, eller sendes direkte ud til værestederne
- undersøger muligheder for at blive landsdækkende med Aarhus som første mulighed
Kontakter
Mikael WinklerAlm. Brand Group
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkOm Alm. Brand Group
Alm Brand Group er en fælles, toneangivende dansk forsikringskoncern, der består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Fire stærke brands, der med flere end 700.000 kunder udgør Danmarks næststørste skadesforsikringsselskab.
I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde, og vi ønsker at sætte standarden inden for skadesforsikring og have det lange blik for samfundets udvikling, ligesom vi er vores rolle og ansvar for at fremme forebyggelse og bæredygtighed bevidst.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Forsikringsselskab advarer mod store mængder regn søndag: Sender SMS’er til kunder med forebyggende råd mod skader31.5.2025 12:28:37 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret varsler kraftig regn med risiko for skybrud i særligt Øst- og Nordjylland fra søndag morgen og frem mod aftenen. Forsikringsselskabet Alm. Brand Group opfordrer derfor danskerne til at tage deres forholdsregler for at beskytte deres bolig og ejendele.
Alm. Brand Group og Greenmind giver nyt liv til tusindvis af mobiltelefoner7.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group har som del af bæredygtighedsstrategien styrket deres fokus på at reparere beskadigede elektronikprodukter fremfor at erstatte det med nyt. Siden 2024 er knap 5.000 mobiltelefoner blevet repareret til gavn for kunderne og miljøet.
50 år i dag: Fra bankelev til IR-direktør: “Du rykker dig først, når du tør slippe kontrollen"30.4.2025 09:27:59 CEST | Pressemeddelelse
Fødselsdagsportræt: Mads Thinggaard, direktør for Investor Relations & ESG i Alm. Brand Group, fylder 50 år.
Kommerciel direktør i Alm Brand Group bliver ny forperson i Børneulykkesfonden23.4.2025 14:07:23 CEST | Nyhed
Et velkendt ansigt er igen trådt ind i Børneulykkesfondens bestyrelse. Camilla Amstrup, kommerciel direktør i Alm. Brand Group, er tilbage i bestyrelsen og har netop genindtaget sin tidligere rolle som forperson i fonden.
Alm. Brand Group udpeger ny skadedirektør fra egne rækker3.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Britta Bjerregaard, der i dag er direktør for Kundecenteret i Privatforretningen i Alm. Brand Group, der fremover skal stå i spidsen som koncerndirektør for Skade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum