Udenlandske turister strømmer til Danmark
11.9.2023 13:37:01 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Selvom juli bød på store mængder regn, så er status for dansk turisme det bedste resultat nogensinde, hvis man ser fra årsskiftet til og med juli, og rekordmange udenlandske gæster lægger vejen forbi Danmark.
Det er særligt de udenlandske turister, der driver væksten. Her er overnatningerne steget med ca. 5 pct. fra årsskiftet til og med juli, når man sammenligner med samme periode sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
De rekordmange udenlandske turister taler ind i en tendens, hvor midt- og sydeuropæere tager vejen mod nord for at få lidt behageligere sommertemperaturer.
Dermed fortsætter dansk turisme de gode takter. Og på trods af en lille tilbagegang i juli på grund af bl.a. en rekordvåd juli, forskelle i valutakurser ift. vores nordiske nabolande og nedgangen i krydstogtsbranchen som følge af især krigen i Ukraine, så er antallet af overnatninger fra årsskiftet til og med juli fortsat er højere end sidste år og er dermed de højeste nogensinde.
Endelig har hovedstaden oplevet en stigning i antallet af overnattende gæster i juli sammenlignet med samme måned sidste år, hvilket bringer hovedstaden tilbage til niveauerne fra før pandemien.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
"Danmark er med god grund blevet en attraktiv rejsedestination for turister verden over. Og især ser endnu flere gæster fra vores sydlandske naboer ser mod Danmark, når de planlægger deres ferie. Dét er gode nyheder, for med turisterne kommer der kunder i den lokale købmand, i isbutikkerne og i forlystelsesparkerne eller museerne. Det er alt sammen med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. I regeringen vil vi sørge for at sætte yderligere vind under sejlene, og derfor har vi også foreslået at sætte 100 mio. kr. af på finansloven til at styrke dansk turisme.”
Turismeindustrien er en afgørende styrkeposition for dansk erhvervsliv med et stort udviklingspotentiale, som der arbejdes for at udnytte i hele landet. Regeringen har på Finanslovsforslaget for 2024 derfor lagt op til at afsætte 100 mio. kr. over 4 år til at styrke turisme, samt foreslået at afsætte ca. 80 mio. kr. til afholdelse af VM i landevejscykling og et nyt World Tour-løb i hovedstadsområdet. Med investeringerne ønsker regeringen at skabe grundlaget for store oplevelser for både danskere og turister, og styrke turismeindustrien til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark.
Læs mere om overnatningstallene her.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum