Forsøg i Furesø giver sygeplejersker lyst til at arbejde flere timer
Forsøg med ekstra arbejdstid inden for fleksible rammer giver arbejdsglæde og ekstra løn til sygeplejersker i Furesø Kommune, viser opgørelse. 13 ud af 24 sygeplejersker er gået en-tre timer op i tid, og tilbuddet er nu fast.

En prøvehandling i Furesøs Sygepleje ser ud til at øge trivslen og motivationen hos sygeplejerskerne. Hvis medarbejderne frivilligt går op i timer inden for fleksible rammer, øges arbejdsglæden for medarbejderne, og der bliver mere tid til dokumentation og den enkelte borger. Tilmed er kvaliteten i opgaveløsningen blevet bedre. Det viser den evaluering, Furesø Sygepleje har foretaget.
Tre timer op i tid
I Furesø Sygepleje er 13 sygeplejersker gået en-tre timer op i tid. Timerne kaldes fleksible timer og bruges bl.a. til at følge op på tilstande hos borgere, til at justere sygeplejefaglige udredninger, eller få et bedre overblik over besøgene hos borgerne. Timerne kan udføres hjemmefra eller hvor, medarbejderne ønsker det. Der er 24 af de i alt 34 sygeplejersker, der qua deres funktion som kontaktsygeplejerske eller specialistfunktion har mulighed for fleksible timer. Heraf har 13 takket ja til dette.
Leder af sygeplejen, Susan Læntver Kristiansen, fortæller, at ordningen er win-win for medarbejdere og borgere.
”Medarbejderne fortæller mig, at de har fået større arbejdsglæde, og jeg kan samtidig se, at vi løser opgaverne med en højere kvalitet. Sygeplejerskerne har bedre overblik over deres egne borgere, de har bedre tid til at følge op på fx undersøgelser og behandling. Samtidig giver det en stor tilfredshed hos sygeplejerskerne, at de selv kan tilrettelægge de fleksible timer og få det til at passe med deres privatliv”, fortæller Susan Læntver Kristiansen.
Lederen fortæller, at Furesø Sygepleje har venteliste på sygeplejersker, der har lyst til at arbejde i Furesø Sygepleje.
Markant ændret arbejdstid giver arbejdsglæde
Den fleksible arbejdstid er en markant ændring i sygeplejerskernes arbejdstidstilrettelæggelse. Deres arbejdstid er normalt styret helt ned til minuttet i deres køreplaner til besøg hos borgerne. De fleksible timer gør, at den enkelte sygeplejerske selv vurderer, hvor og hvornår timerne bruges og på hvilke borgere.
”Jeg har fået en langt bedre arbejdsgang og mere struktur på mit arbejde. Jeg oplever en stor tilfredshed, fordi jeg selv kan placere min arbejdstid, når det passer mig. Derudover giver borgerne også udtryk for, at vi har bedre styr på deres situation”, fortæller sygeplejerske Pernilla Hanna Therese Nilsson.
På grund af succesen i Furesø Sygepleje, er der sat en prøvehandling i gang frem til 30. november 2023 i tre dagtilbud.
2,5 mio. ekstra i løn og pension
Udover øget arbejdsglæde og en højere månedsløn giver ekstra arbejdstid en markant højere pension. En 51-årig sygeplejerske, der går fra at arbejde 32 timer til 37 timer om ugen frem til sin pensionsalder på 68 år, vil f.eks. tjene 1,6 mio. kr. mere i løn og pension, end hvis sygeplejersken holdt sit lavere timetal. Går en 41-årig sygeplejerske f.eks. fra at arbejde 32 timer om ugen til 37 timer om ugen frem til pensionsalderen på 68 år, vil sygeplejersken tjene 2,5 mio. kr. mere i løn og pension*. Den øget arbejdstid i Furesø Sygepleje bidrager dermed også til øget ligestilling og bedre muligheder, når medarbejderne går på pension.
Fakta om den fleksible arbejdstid i Sygeplejen:
- Den er frivillig.
- Prøvehandlingen løb i perioden 1. marts til 31. december 2022.
- 12 sygeplejersker ud af 24 deltog frivilligt i forøget.
- 9 ud af de 12 sygeplejersker, der deltog i prøvehandlingen, ønskede ordningen permanent. Senere har flere ønsket at være en del af ordningen, og de er nu 13 sygeplejersker.
- Ordningen er nu blevet permanent og er et tilbud.
- Timerne kan udføres hjemmefra eller hvor medarbejderne ønsker det.
- Ordningen er rammesat af en lokal arbejdstidsaftale, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR), Furesø Kommune og Sygeplejen.
- Medarbejderne, der deltog i prøvehandlingen, har alle givet ordningen tallet 10 på en skala fra 1-10 i en evaluering.
- Timerne finansieres af en stilling på 18 timer, som er konverteret til de fleksible timer.
*Alle tal forudsætter, at sygeplejersken bliver på samme timetal, til sygeplejersken når pensionsalderen. Her har der regnet med en pensionsalder på 68 år. Eksemplerne er fundet på: https://vpt.dk/hjemmepleje/arbejder-du-paa-deltid-se-hvor-mange-millioner-du-kan-tjene-ved-gaa-paa-fuldtid
Kontakter
Susan Læntver KristiansenLeder af Furesø Sygepleje
Tlf:72163877slk8@furesoe.dkSara Wiberg TorstensenUdviklingskonsulent i Furesø Kommune
Tlf:7216 4432swt3@furesoe.dkKatrine HvidtPlanlægger og sygeplejerske i Furesø Kommune
Tlf:7216 4959kah@furesoe.dkPernilla Hanna Therese NilssonSygeplejerske i Furesø Kommune
phtn@furesoe.dkKaren Nørskov TokeVelfærdsdirektør i Furesø Kommune
Tlf:24947384knt3@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Indstil kandidater til Furesøs Integrationspris15.10.2025 09:13:06 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en, som gør en særlig indsats for integrationen i Furesø Kommune? Det er nu, du kan indstille kandidater. Fristen er den 26. oktober 2025.
Nye initiativer skal hæve valgdeltagelsen10.10.2025 09:13:36 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd sendte tirsdag den 7. oktober et brev til Furesøs foreninger med en klar opfordring: Tal med medlemmerne om kommunalvalget den 18. november. Det er én af flere indsatser, der skal styrke den demokratiske deltagelse og få flere borgere til stemmeurnerne.
Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien8.10.2025 08:45:33 CEST | Pressemeddelelse
Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien. Tag familien med på skattejagt i Hareskovby i efterårsferien – og vær med til at gøre livet lidt mere besværligt for indbrudstyve! Skattejagten er lavet i samarbejde med Nordsjællands Politi og byder på både sjov, læring og præmier. De første deltagere får en lille gave, og alle er med i konkurrencen om at vinde en pølsevogn til næste vejfest.
Erfaren centerchef ansættes i Furesø Kommune1.10.2025 10:09:19 CEST | Pressemeddelelse
Tina Wahl bliver ny centerchef for social- og beskæftigelsesområdet i Furesø Kommune fra den 1. november 2025.
Enigt byråd bag budgetaftale for 202618.9.2025 13:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det er et enigt byråd, der har aftalt at justere den eksisterende 2-årige budgetaftale. De nu kendte økonomiske rammer for 2026 gør det muligt at styrke børne- og skoleområdet, ældreplejen, miljø og kultur samt sikre et budget i balance og fortsat gældsafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum