F&P: Kommissionsrapport er et godt grundlag for fremtidens sund-hedsvæsen
11.9.2023 11:40:38 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Robusthedskommissionen har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan vi løser nogle af udfordringerne i sundhedsvæsenet og sikrer kernevelfærden. Kommissionen har mange gode anbefalinger, mener forsikrings- og pensionsbranchen, der allerede understøtter et presset sundhedsvæsen og fortsat er parat til at bidrage aktivt.
Kommissionens opgave er blandt andet at komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale med mere tid til kerneopgaven i sundhedsvæsenet - ikke mindst på langt sigt.
- Det er jo helt afgørende, at både den akutte og langsigtede mangel på personale i sundhedssektoren bliver løst – at der findes nogle modeller for, hvordan ressourcerne bliver anvendt bedst muligt. Det giver kommissionen fornuftige bud på – og det hilser vi velkomment i branchen, siger Thomas Brenøe, vicedirektør, F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Han hæfter sig ved, at kommissionen giver anbefalinger, der er fordomsfri, og at det understreges, at man ikke kan tage én anbefaling ud alene. For sundhedsvæsenet har brug for ilt. Han hæfter sig positivt ved, at kommissionen har så klart fokus på vigtigheden af prioritering og på at sikre mere kvalificeret sundhedspersonale – bl.a. også ved at indfri potentialet i senere og mere fleksibel tilbagetrækning.
- Sundhedssektoren er under voldsomt pres. Det pres mærker vi i branchen, da forsikrings- og pensionsselskaber leverer supplerende ydelser på sundhedsområdet. Og særligt vanskeligt står det til i børne-og ungepsykiatrien, hvor ventetiderne er uendeligt lange, siger Thomas Brenøe og fortsætter:
- Det ligger i forsikrings- og pensionsselskabernes DNA, at de hjælper deres kunder på de områder, hvor der er behov for tryghed. Og rigtig mange kunder har i dén grad efterspurgt hjælp, fordi den offentlige kernevelfærd simpelthen ikke leverer på det her område - ligesom også andre områder halter. Derfor opfordrer vi de relevante parter til at få vedtaget og implementeret anbefalingerne hurtigst muligt. Vi bidrager gerne, siger Thomas Brenøe.
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum