Robusthedskommissionens anbefalinger: Sæt altid patienten først – ikke systemet
Digitale løsninger, øget brug af teknologi, senere tilbagetrækning og et opgør med faglige siloer er nogle af Robusthedskommissionens svar på, hvordan vi sikrer mere personale og bedre tid. ”Gode løsninger, også for en psykiatri, der skriger på ressourcer. Men det kræver, at vi holder fast i, at patientens behov altid kommer før systemets,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Psykiatrifonden, der er Danmarks største organisation for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, deler Robusthedskommissionens ambition om at bruge digitale løsninger, men det skal altid først og fremmest være til patientens fordel, ikke systemets.
”En videokonsultation kan fx godt være interessant for et menneske, der lider af svær angst og derfor er mest tryg derhjemme, hvor det for andre ikke vil være en god løsning – for dem vil det virke afskrækkende og måske skabe afstand eller decideret betyde, at de ikke søger hjælp. Og for en del kan digitale løsninger betyde tid sparet på transport og lettere adgang til recepter og journal,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Med andre ord er der mange ender og hensyn, der skal mødes, og her bliver det afgørende, at vi udvikler og indfører teknologiske muligheder på en klog måde, der fremmer lighed og styrker kvaliteten af behandlingen, mener Marianne Skjold.
”Det kræver, at det til enhver tid skal være patientens behov, der står først, uanset at vi har et presset sundhedsvæsen. Med ”klog” mener vi, at ønsker man at fremme lighed, skal man nogle gange behandle mennesker forskelligt. Man skal forstå og respektere deres situation, deres eventuelle sårbarhed, deres forståelse og mulighed for at deltage - i det her tilfælde i at anvende og drage nytte af digitale eller teknologiske muligheder. Det betyder så også, at alle ikke skal tvinges i den digitale retning, hvis de ikke kan,” siger hun.
Senere tilbagetrækning kan øge kvalitet og sammenhæng
Robusthedskommissionen vil også gøre det mere attraktivt for f.eks. ældre læger, sygeplejersker og psykiatere at blive på arbejdsmarkedet. Det er en lovende anbefaling, ikke mindst for psykiatrien, hvor en stor generation af speciallæger er på vej på pension, og hvor der ikke kommer nok yngre læger til i den anden ende, mener Psykiatrifonden.
”Ældre sundhedspersonale har naturligvis en kæmpestor faglig erfaring og ekspertise, som er uvurderlig i behandlingen af fx psykiske lidelser. Det er der behov for flere steder, men ikke mindst i socialpsykiatrien, hvor kun 55% af medarbejderne har en uddannelse inden for social- eller sundhedsområdet. Det har konsekvenser for patienterne. Fastholdelse af erfarne fagprofessionelle vil løfte kompetenceniveauet, hjælpe på personalemangel og give bedre mulighed for faglig sparring til gavn for patienterne på langt sigt,” siger Marianne Skjold.
Velkomment opgør med faglige siloer
Robusthedskommissionen lægger også op til et brud med silotænkning og anbefaler at fremme det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsfaggrupper.
"Vi hilser anbefalingen om mere sammenhæng og fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne velkommen. Mennesker med psykisk sygdom har ofte komplekse behov, der kræver en integreret tilgang til behandling og støtte. Ved at nedbryde de traditionelle faglige siloer og fremme tværfagligt samarbejde mellem sundhedsuddannelserne kan vi forhåbentligt styrke den helhedsorienterede behandling. Men det forudsætter ufravigelige kvalitetskrav til behandlingen, ligesom det kalder på tydelige, kliniske retningslinjer,” siger Marianne Skjold.
Når anbefalingerne skal omsættes til nye måder at tænke og arbejde på i sundhedsvæsenet fremover, vil det medføre hårde drøftelser og forhandlinger om fag, om prioriteringer, om kapacitet og kvalitet, men Psykiatrifonden håber, at alle på tværs af mødelokalerne kan blive enige om ét overordnet sigte med hele øvelsen: Sæt patienten først.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifondens mindeord om Elsebeth Stryhn2.5.2025 08:52:01 CEST | Pressemeddelelse
I den brede offentlighed var Elsebeth Stryhn mest kendt for sin mangeårige ledelse af familievirksomheden Stryhn’s og som et menneske med en mønsterbrydende erhvervskarriere på et tidspunkt, hvor blot fem procent af de kvindelige studerende på cand. merc.-uddannelse var kvinder. Men for os, Anne Lindhardt og Marianne Skjold, hhv. tidl. formand og adm. direktør for Psykiatrifonden, var Elsebeth Stryhn også et menneske, som har haft afgørende betydning for Psykiatrifonden.
Psykiatrien på rette vej – men langt fra i mål8.4.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Næste etape af 10-årsplanen for psykiatrien, som regeringen præsenterede i dag, er lovende og fortjener ros og anerkendelse, mener Psykiatrifonden. ”Men vi skal bygge fundamentet op – helt fra 0. Og vi er så langt bagud, at det formentlig slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag”, siger direktør Marianne Skjold.
Unge kæmper med at tale om psykisk sårbarhed - trygge rum hjælper24.3.2025 09:10:06 CET | Pressemeddelelse
I de senere år har debatten om unges mentale trivsel fyldt mere og mere i den offentlige samtale. Alligevel oplever mange unge stadig, at det er svært at tale åbent om psykisk sårbarhed. Det er konklusionen på projektet "Jeg er ikke den eneste”, hvor SIND Ungdom og Psykiatrifonden med støtte fra TrygFonden har produceret podcasts, udviklet gratis og frit tilgængeligt undervisningsmateriale og ikke mindst skabt trygge rum for de unge, hvor de kan dele deres tanker og erfaringer.
Psykiatrifonden efter ringe tal: Giv børn og unge ret til behandling under udredning14.3.2025 13:12:50 CET | Pressemeddelelse
I dag kom 2024-tallene for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Og for børn og unge ser det fortsat uhyre ringe ud. ”På trods af de politiske tiltag er vi ikke kommet nogen vegne”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold. Psykiatrifonden foreslår en ny ret til behandling under udredning.
Psykiatrifonden: Aftale om sammenlægning udløser ros og optimisme11.3.2025 15:59:51 CET | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen kommer til at forme sundhedsvæsenet i de fire fremtidige regioner, og set med patientens øjne er der grund til ros og stor optimisme, mener Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Hun læser det som en ambition om en fuldstændig sammenlægning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum