Cyklistforbundet: Roadpricing kan afløse nuværende bilafgifter
De nuværende bilafgifter er ikke tidssvarende.

Ifølge Cyklistforbundet er det på høje tid, at der sættes gang i forsøg med roadpricing.
Det sker i et nyt forsøg, der bliver gennemført af DTU og Sund og Bælt, hvor 2.200 danskere fra hele landet skal afprøve et roadpricing-projekt.
”Vi lever i den grad med trængsel i de store byer, så det er på høje tid, at der bliver sat skub i at afprøve roadpricing. Hvis vi kan dæmpe biltrafikken i byerne, er det godt for trængslen, for sundheden, for miljøet og for klimaet, så for os i Cyklistforbundet er det næsten en ’nobrainer’, at vi selvfølgelig skal have indført roadpricing visse steder,” siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.
Han mener de nuværende afgifter på biler - vægtafgift og grønne afgifter - er et forældet koncept, som bør afløses af eller suppleres med roadpricing.
"Med de nuværende afgifter betaler du et fast beløb, og så kan du køre ligeså tosset du vil, lige hvor du vil. Det koster det samme, om du kører på en tom landevej, eller du kører midt i København. Det er jo helt tosset. Du skal selvfølgelig betale mere, hvis du vælger at køre rundt i hovedstaden midt i myldretiden," siger Kenneth Øhrberg Krag, og slutter:
"Afgifter skal påvirke adfærd, og alle ønsker mindre trafik i bykernerne. Det ansporer det nuværende afgiftssystem på biler ikke til. Det er på høje tid, vi tager mere nutidige løsninger i brug."
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkKenneth Øhrberg Krag
Tlf:21 73 36 66krag@cyklistforbundet.dkFølg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Vi skal bygge meget mere cykelvenligt2.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklen bliver for ofte glemt, når der udvikles by- og stationsområder - ikke mindst uden for de store byer. En ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, hvordan vi skaber by- og stationsområder, der får flere til at cykle mere. Resultaterne kan nu bruges af byplanlæggere og politikere.
Søren er årets cykellærer14.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kollega nominerede Søren Bertelsen på Herlev Byskole til Alle Børn Cykler Prisen, fordi han er eminent til at få børn i Herlev til at cykle.
Brugte cykler skal skabe fællesskaber og trivsel for asylansøgere5.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange asylsøgere lever med et behov for meningsfulde fællesskaber og for at kunne bevæge sig til aktiviteter i lokalområdet. Med en donation på 3,5 mio. kr. fra LB Foreningen vil Cyklistforbundet nu i samarbejde med Røde Kors indsamle brugte cykler og give dem videre. På to asylcentre etablerer de frivilligt drevne cykelværksteder, hvor cyklerne sættes i stand, inden de doneres til asylsøgere.
Cyklistforbundets mand i Halsnæs bliver Årets Cykeldynamo28.10.2025 09:07:46 CET | Pressemeddelelse
En nordsjællandsk ildsjæl får Cyklistforbundets årlige hæderspris, Årets Cykeldynamo.
Skolebørn får styrket lygtesansen20.10.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra Cyklistforbundet og GF Fonden, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder mellem 30 og 39 år ved ikke, om deres børns cykellygter og reflekser er lovlige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum