Fødevareministeren reagerer på afrikansk svinepest i Sverige
De svenske myndigheder har konstateret afrikansk svinepest i vildsvin nordvest for Stockholm. Fødevarestyrelsen følger situationen tæt, og fødevareministeren er i dialog med den svenske landbrugsminister.
Onsdag konstaterede svenske myndigheder afrikansk svinepest i et dødt vildsvin nordvest for Stockholm, og et større område i Sverige er blevet klassificeret som en inficeret zone og underlagt restriktioner.
Fødevareministeren har modtaget en orientering fra Fødevarestyrelsen, der viser, at risikoen for at sygdommen kommer ind i Danmark via lovlige varer fra Sverige eller vildsvin er meget lav og dermed uændret. Orienteringen peger dog også på, at risikoen for, at jægere bringer sygdommen ind i Danmark er steget fra meget lav til lav.
Fødevareministeren og de danske myndigheder følger situationen tæt.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger:
”Jeg er naturligvis opmærksom på situationen med fundet af afrikansk svinepest i vildsvin i Sverige, og jeg har modtaget en orientering fra Fødevarestyrelsen, der følger situationen tæt. Styrelsen udsendte torsdag en nyhed om, hvordan man bedst muligt undgår at tage afrikansk svinepest med til Danmark, hvis man eksempelvis har været på jagt i Sverige. Jeg har derudover været i dialog med den svenske landbrugsminister, som har orienteret om, hvordan de svenske myndigheder arbejder med at inddæmme smitten. Og jeg har i den forbindelse tilbudt dansk assistance, hvis de svenske myndigheder vurderer, at der er behov herfor.”
Fødevareminister Jacob Jensen har ligeledes været i dialog med det danske Jægerforbund om situationen. På baggrund af udviklingen i sagen vil Fødevarestyrelsen overveje, om der er behov for et intensiveret samarbejde med politiet og toldvæsenet ved grænsen, hvor der eksempelvis vil kunne iværksættes en oplysningsindsats målrettet jægerne.
Her kan du læse Fødevarestyrelsens nyhed.
Yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressetelefon: +45 2018 4052 eller presse@fvm.dk
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ny dyrevelfærdsrapport offentliggjort30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
70 procent af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos grisebesætninger og kvægbesætninger har ikke givet anledning til sanktioner, viser en ny rapport. Tallet bygger på risikobaserede kontrolbesøg i 1.386 besætninger.
Minister til møde i Nordisk Ministerråd med fokus på fælles beredskab og fremtidens landbrug12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag mødes de nordiske ministre i Kuopio for blandt andet at drøfte beredskab og modstandskraft i fødevaresektoren, unges rolle i nordiske fødevaresystemer samt udbredelse af ny nordisk mad.
Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri10.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Kjærgaard er udnævnt som ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enorm stor interesse for plantebaserede projekter28.5.2025 15:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder og organisationer vil i dén grad være med til at udvikle den plantebaserede fødevaresektor. Nye tal viser nemlig, at der er søgt om tilskud fra Plantefonden for over 750 mio. kr.
Minister klar med nye tiltag: Hårdere straffe for dyremishandling og tyveri af kæledyr20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr. Ministeren vil også undersøge, om straffen for tyveri af kæledyr kan skærpes yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum