Danmark og Tyskland knytter tættere bånd i en verden i forandring
Tyskland og Danmark har i mange år været vigtige samhandelspartnere og allierede i den grønne omstilling. Men på grund af forsyningskrise og energiomstilling er båndet blevet endnu tættere i de seneste år. Den 6. september 2023 blev de tætte bånd og gode samarbejdsmuligheder endnu engang slået fast, da over 200 erhvervsfolk mødtes til German Danish Business Forum i Hamborg.

Under titlen ”joining forces in a changing world” inviterede Dansk-Tysk Handelskammer, Handelskammer Hamburg og Dansk Industri til dette års German-Danish Business Forum, som er femte event i rækken, som tidligere har gået under navnet Hamburg-Copenhagen Business Forum. Konferencen giver tyske og danske virksomheder, politiske beslutningstagere og interesseorganisationer, som alle har interesse i bæredygtighed og samarbejde på tværs af grænsen, mulighed for at mødes og interagere.
- Hamborg og København har mange fælles interesser, som også går ud over bygrænserne”, siger adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer Andreas Wenzel om konferencen, som i år har et nationalt fokus, og fortsætter.
- Når vi taler med vores medlemsvirksomheder er der ingen tvivl om, at hele den nordtyske region og Danmark har mange fællesnævnere – fokus på bl.a. energi, bæredygtighed, digitalisering samt den geografiske nærhed gør os til oplagte samarbejdspartnere.
Thomas Bustrup, viceadm. direktør i Dansk Industri uddyber.
- Danmark og de nordtyske delstater deler ikke kun geografisk nærhed, men også lignende økonomiske interesser og industrielle sektorer. Bæredygtige byer, grøn teknologi, life science og innovative fødevarer, som er temaerne for årets konference, er blot nogle af områderne, hvor begge parter kan drage fordel af tættere samarbejde. At vi kan samle 280 virksomheder til German-Danish Business Forum i Hamburg er en klar indikation af, at Danmark og de nordtyske delstater har forstået, at samarbejde mellem Nordtyskland og de nordiske lande har store muligheder.
Tæt energisamarbejde på tværs af grænsen
Energi og bæredygtighed var hovedtema for konferencen, og Jens-Peter Saul, CEO i Rambøll, satte som hovedtaler sammen et panel bestående af Jörg Kubitza, Managing Director, Ørsted Tyskland, Martin Neubert, CIO, Copenhagen Infrastructure Partners, Kirsten Fust, CEO, Hamburger Energiewerke GmbH og Marco Nix, CFO, 50 Hertz Transmission GmbH scenen for det store potentiale for samarbejde mellem Danmark og Tyskland:
- Europa står midt i en klimakrise og en energiudfordring, der har et omfang, vi aldrig har set. Begge dele kræver et endnu stærkere energisamarbejde på tværs af landegrænser. Danske og tyske virksomheder skal spille en afgørende rolle i at levere på de ambitiøse politiske aftaler, der skal dekarbonisere Europa,” fortæller Jens-Peter Saul.
Både Tyskland og Danmark har ambitiøse klimamål og et tæt samarbejde i den grønne omstilling. Hamborg som vært er en af de tyske byer, som går forrest i den grønne omstilling.
- Vi har som mål at gøre Hamborgs økonomi klimaneutral inden 2040 og vil gerne vise, at bæredygtighed skal gå hånd i hånd med konkurrencedygtighed, og hvordan det kan opnås. Vi kan kun få succes med ligesindede partnere som Danmark. I en tid med mange globale udfordringer er det vigtigere end nogensinde at udbygge de økonomiske bånd. Mange tak til vores partnere og sponsorer, som har gjort den interessante udveksling i Hamborg mulig, afslutter Dr. Malte Heyne, adm. direktør i Handelskammer Hamburg.
Foto til fri afbenyttelse
Billedtekst:
Opening Panel. Fra venstre mod højre: Jens-Peter Saul, CEO, Rambøll, Jörg Kubitza, Managing Director, Ørsted Germany, Martin Neubert, CIO, Copenhagen Infrastructure Partner, Marco Nix, CFO, 50 Hertz Transmission GmbH, Kirsten Fust, CEO, Hamburger Energiewerke GmbH
Kontakter
Yderligere information og billedmateriale kan fås ved henvendelse til Louise Pretzmann Klastrup, Head of Members & Communications, Dansk-Tysk Handelskammer på e-mail: lpk@handelskammer.dk eller telefon: 33 41 10 44.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde10.4.2025 13:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.
DI: Verden er i kaos – men ja til overenskomsterne skaber ro på det danske arbejdsmarked9.4.2025 13:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af fagforeningsmedlemmerne har sagt ja til overenskomsterne, som er gældende med tilbagevirkende kraft fra d. 1. marts 2025. Den danske model har igen vist sin værdi for Danmark, mener DI.
DI: Ambitiøs EU-plan om AI skal styrke Europas konkurrencekraft9.4.2025 12:29:45 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har i dag præsenteret sin nye AI Continent Action Plan, der sigter mod at gøre Europa til en global leder inden for kunstig intelligens. Med planen følger en investering på hele 200 milliarder euro. Landets største erhvervsorganisation, DI, ser planen som et meget vigtigt skridt til at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske uafhængighed.
DI: Regeringens Erhvervsforum er vigtigt bidrag til sikkerheden9.4.2025 09:04:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et nyt Erhvervsforum for samfundssikkerhed og beredskab, som betyder, at virksomhederne i langt større omfang end hidtil bliver inddraget i arbejdet med at styrke landets sikkerhed i en historisk urolig tid. Landets største erhvervsorganisation roser regeringen for initiativet.
DI: Nu bliver fremtiden mere sikker for danske familievirksomheder og deres medarbejdere8.4.2025 14:18:40 CEST | Pressemeddelelse
En ny lovændring for generationsskiftebeskatning gør fremtiden langt lysere og mere sikker for familievirksomheder i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum