Dagrofa i offensiven: køber 7 butikker af REMA 1000
11.9.2023 06:05:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Dagrofa tager et syvmileskridt med udvidelsen af deres butiksnet. Med tilføjelsen af syv nye butikker får Dagrofa i alt 529 butikker i Danmark. De nye butikker kommer via en indgået handel med REMA 1000, der har købt en række butikker af Aldi Danmark. Parterne ønsker ikke at oplyse den konkrete salgspris. Dagrofa har sammen med de selvstændige købmænd de senere år investeret mere end 1 milliard kroner i nye butikker samt inventar og moderniseringer af butikker.

Danskerne vil få syv nye butikker i Dagrofa-regi at handle i fremover. Affødt af Aldi Danmarks exit fra det danske marked, vil Dagrofa købe eller overtage en række ejendomme, som før rummede Aldi- eller REMA 1000 butikker. Aftalen er betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelser.
Det drejer sig om lokationer i Grenå, Risskov, Esbjerg Ø, Esbjerg V, Tønder, Herning og Helsingør. Det betyder, at Dagrofa vil åbne butikker i SPAR- eller MENY-regi i disse byer.
“Styrkelsen af vores butiksnet er en vigtig brik i vores strategi #FremgangSammen. Vi fokuserer løbende på modernisering, ekspansioner og udvikling af butiksnettet. Derfor søger vi altid efter passende adresser til nye butikker. Så jeg er glad for i dag, at vi kan meddele, at vi har indgået en aftale med REMA 1000, om syv nye butikker,” siger Tomas Pietrangeli, koncerndirektør i Dagrofa.
Dagrofa planlægger, at lave en gennemgribende modernisering og udskiftning af inventar i de syv butikker samt muligvis også udvide af salgsarealet, hvor muligt. Med erhvervelsen bringes det totale antal butikker op på 529 i Dagrofa. Siden 2019 har Dagrofa tilføjet 19 butikker i detail, senest to MENY-butikker i Kolding og med kommende MENY-åbninger i Valby og Skovlunde.
”Vi søger fortsat vækst inden for de enkelte kæder. Der er plads til ekspansion på de rigtige adresser inden for både MENY og SPAR, og med Min Købmand er vi som bekendt parate til at støtte op om lokalsamfund, hvor borgerne involverer sig i den lokale købmand. Her oplever vi en stigende interesse og er stolte over, at vi sammen med borgerne har åbnet 9 nye borgerbutikker i år og en del flere er på vej allerede i år,” siger Tomas Pietrangeli.
Flere nye kollegaer
For de omfattede medarbejdere som i dag arbejder i butikkerne, betyder handlen, at de skal igennem en grundig oplæring i enten SPAR eller MENY. En grundig oplæring af eksisterende og nye medarbejdere, er en essentiel del af processen så butikkerne kan åbne så hurtigt som muligt.
“Jeg glæder mig til, at vi skal byde de nye medarbejdere velkommen i deres nye butikker og begynde oplæringen. Medarbejderudvikling er en essentiel del af vores virksomhed, fordi vi mener det er en af formlerne til succes i fremtidens dagligvarehandel. Vi har en fantastisk dygtig medarbejderstab, som tripper for at træde til og hjælpe, og som er klar til at tage det næste skridt i deres karriere. Det er sådan vi skaber fremgang,” fortsætter Tomas Pietrangeli.
De fem af butikkerne er beliggende i relativt nybyggede tidligere Aldi-butikker, mens de to sidste er REMA 1000 butikker, da REMA 1000 på disse to lokationer flytter sine eksisterende butikker og medarbejdere over i to af de opkøbte Aldi-butikker.
På nuværende tidspunkt står Dagrofa bag 114 MENY-butikker, 134 SPAR-butikker, 156 Min Købmand-butikker og 118 Let-Køb-butikker. Der er i alt ca. 14.500 medarbejdere i Dagrofa.
Parterne ønsker ikke at oplyse den konkrete salgspris. Aftalen er betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelser.
Butikker:
- Grenå: Søndergade 10
- Risskov: Kamma Klitgårds Gade 47
- Esbjerg Ø: Strandby Kirkevej 88
- Esbjerg V: Vandmandens Kvarter 3
- Tønder: Kongevej 1
- Herning: Lind Hovedgade 2
- Helsingør: Egevænget 3
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Arbejdsglæde kender ingen alder: Gustav fylder 80 og møder stadig på arbejde hver mandag3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 6. november fylder Gustav Krogh 80 år. Efter mange år som købmand i detailhandlen har han nu sin faste mandag i Dagrofa Foodservices Cash & Carry-butik i Aarhus. Den dag glæder han sig til hele ugen.
Forældre kan være en af nøglerne til at løse manglen på faglærte30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark på vej mod at mangle 99.000 faglærte i 2030. Tidligere har erhvervslivet peget på de unges forældre som et problem for erhvervsuddannelser. En ny undersøgelse foretaget for Dagrofa viser, at opbakningen fra forældrene dog langt fra er det problem, den ofte gøres til.
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum