Mysterie om ”frigivne” afrikanere på Sankt Helena er opklaret
DNA I et nyt studie har en gruppe forskere fra Københavns Universitet analyseret gammel DNA, og de har nu svaret på, hvor de afrikanske slaver kom fra, som den engelske flåde ”befriede” og efterfølgende sejlede til øen Sankt Helena.

I perioden 1840-1867 ”reddede” den engelske flåde tusindvis af afrikanere fra slaveskibe og sejlede dem til øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Men historiebøgerne giver ingen entydig forklaring på, hvem disse mennesker var, eller hvor de kom fra.
Et nyt studie, der har analyseret gammel DNA, giver som det første svar på, hvor de ”frigivne” slavegjorte afrikanere på Sankt Helena kom fra.
”Vi havde en formodning om, at de kom fra et område syd for ækvator, men vi vidste ikke hvor præcis,” siger den ledende forfatter til det nye studie, gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco fra Globe Institute, og tilføjer:
”Ved at sekventere DNA fra disse mennesker og sammenligne det med tusindvis af nulevende personer fra landene syd for Sahara har vi kunnet klarlægge, hvilken del af Afrika de med stor sandsynlighed kom fra, og dermed være med til at kortlægge deres genetiske forbindelser.”
Optegnelser i Transatlantic Slave Trade Database har tidligere tydet på, at de fleste kom fra det vestlige Centralafrika, men det er så tæt, man hidtil har kunnet komme et svar.
I det nye studie har Marcela Sandoval-Velasco sammen med lektor Hannes Schroeder og kollegaer fra Globe Institute analyseret gammel DNA fra 20 af de tusindvis af ”frigivne” slavegjorte afrikanere, der blev sejlet til Sankt Helena. De jordiske rester af disse personer stammer fra arkæologiske udgravninger foretaget i 2007-2008 forud for et større vejarbejde og anlæggelsen af Sankt Helenas første lufthavn.
DNA-analyserne viser, at de ”frigivne” afrikanere højst sandsynligt stammer fra området mellem det nordlige Angola og Gabon i det vestlige Centralafrika. De viser endvidere, at de fleste var mænd, hvilket understøtter en veldokumenteret formodning om, at man i sidste periode af den transatlantiske slavehandel foretrak mænd.
Forskerne håber nu, at studiet kan være med til at øge kendskabet til de 27.000 ”frigivne” afrikaneres historie.
”Vores studie viser, hvordan gammel DNA kan bruges til at udfylde de manglende huller i vores historie – ikke mindst de dele af historien, som omhandler slaver og andre marginaliserede befolkningsgrupper, hvis skæbne kilderne bevidst har ignoreret eller tilsløret,” siger Hannes Schroeder.
Denne type forskning kan være vigtig, især for efterkommere, som ønsker at finde de manglende brikker i det historiske puslespil.
”Dette projekt er en del af en større indsats, der har involveret folk fra Sankt Helena og andre dele af verden, og som har haft til formål at øge vores kendskab til de ”frigivne” slaver på Sankt Helena. Vi håber, at vi ved at fortælle deres historie kan være med til at ære deres minde og sikre, at deres historie ikke bliver glemt,” siger medforfatter til studiet Helena Bennette, som bor på Sankt Helena.
Kontakt
Lektor Hannes Schroeder, Globe Institute, Københavns Universitet, hschroeder@sund.ku.dk, tlf. +45 42 52 36 14
Gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco, Globe Institute, Københavns Universitet, sandoval-velascom@si.edu, mob +45 31 33 03 08
Journalist Liva Polack, liva.polack@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
Eske Willerslev forbinder oprindeligt amerikansk folk med deres forfædre via ældgammelt DNA1.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Eske Willerslev og hans team hjælper det oprindelige amerikanske Picuris Pueblo-folk med at fastslå deres historie ved brug af ancient DNA. Det forbinder både Picuris Pueblo-folket til deres forfædre og til UNESCO-verdensarvsområdet Chaco Canyon.
Dansk forskning afslører præcis hvordan medicin virker på kræftceller28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.
Forskere skaber ’superstamceller’ og ser potentiale for bedre fertilitetsbehandling25.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
’Superstamcellerne’ præsterer bedre end almindelige stamceller og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper, finder forskere fra Københavns Universitet. Stamcellerne har mange potentielle anvendelser, herunder forbedret fertilitetsbehandling.
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum