Mysterie om ”frigivne” afrikanere på Sankt Helena er opklaret
DNA I et nyt studie har en gruppe forskere fra Københavns Universitet analyseret gammel DNA, og de har nu svaret på, hvor de afrikanske slaver kom fra, som den engelske flåde ”befriede” og efterfølgende sejlede til øen Sankt Helena.

I perioden 1840-1867 ”reddede” den engelske flåde tusindvis af afrikanere fra slaveskibe og sejlede dem til øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Men historiebøgerne giver ingen entydig forklaring på, hvem disse mennesker var, eller hvor de kom fra.
Et nyt studie, der har analyseret gammel DNA, giver som det første svar på, hvor de ”frigivne” slavegjorte afrikanere på Sankt Helena kom fra.
”Vi havde en formodning om, at de kom fra et område syd for ækvator, men vi vidste ikke hvor præcis,” siger den ledende forfatter til det nye studie, gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco fra Globe Institute, og tilføjer:
”Ved at sekventere DNA fra disse mennesker og sammenligne det med tusindvis af nulevende personer fra landene syd for Sahara har vi kunnet klarlægge, hvilken del af Afrika de med stor sandsynlighed kom fra, og dermed være med til at kortlægge deres genetiske forbindelser.”
Optegnelser i Transatlantic Slave Trade Database har tidligere tydet på, at de fleste kom fra det vestlige Centralafrika, men det er så tæt, man hidtil har kunnet komme et svar.
I det nye studie har Marcela Sandoval-Velasco sammen med lektor Hannes Schroeder og kollegaer fra Globe Institute analyseret gammel DNA fra 20 af de tusindvis af ”frigivne” slavegjorte afrikanere, der blev sejlet til Sankt Helena. De jordiske rester af disse personer stammer fra arkæologiske udgravninger foretaget i 2007-2008 forud for et større vejarbejde og anlæggelsen af Sankt Helenas første lufthavn.
DNA-analyserne viser, at de ”frigivne” afrikanere højst sandsynligt stammer fra området mellem det nordlige Angola og Gabon i det vestlige Centralafrika. De viser endvidere, at de fleste var mænd, hvilket understøtter en veldokumenteret formodning om, at man i sidste periode af den transatlantiske slavehandel foretrak mænd.
Forskerne håber nu, at studiet kan være med til at øge kendskabet til de 27.000 ”frigivne” afrikaneres historie.
”Vores studie viser, hvordan gammel DNA kan bruges til at udfylde de manglende huller i vores historie – ikke mindst de dele af historien, som omhandler slaver og andre marginaliserede befolkningsgrupper, hvis skæbne kilderne bevidst har ignoreret eller tilsløret,” siger Hannes Schroeder.
Denne type forskning kan være vigtig, især for efterkommere, som ønsker at finde de manglende brikker i det historiske puslespil.
”Dette projekt er en del af en større indsats, der har involveret folk fra Sankt Helena og andre dele af verden, og som har haft til formål at øge vores kendskab til de ”frigivne” slaver på Sankt Helena. Vi håber, at vi ved at fortælle deres historie kan være med til at ære deres minde og sikre, at deres historie ikke bliver glemt,” siger medforfatter til studiet Helena Bennette, som bor på Sankt Helena.
Kontakt
Lektor Hannes Schroeder, Globe Institute, Københavns Universitet, hschroeder@sund.ku.dk, tlf. +45 42 52 36 14
Gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco, Globe Institute, Københavns Universitet, sandoval-velascom@si.edu, mob +45 31 33 03 08
Journalist Liva Polack, liva.polack@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
P-piller kan forringe kvinders mentale trivsel2.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Adgang til p-piller i ungdomsårene er forbundet med øget risiko for depression senere i livet. Især kan kvinder, der er genetisk disponeret for psykisk sygdom, risikere at blive ramt af bivirkningen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Psykologer: Derfor kan protester samle folk på tværs af politiske skel27.11.2025 09:18:05 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan mennesker med diametralt modsatte holdninger pludselig stå skulder ved skulder i protest? Det spørgsmål har et internationalt forskerhold undersøgt. Udgangspunktet er COVID-protesterne, som blev båret af tre samlende strategier.
Sådan bruger planter ingeniørprincipper til at trænge gennem hård jord27.11.2025 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med Københavns Universitet, Shanghai Jiao Tong University og University of Nottingham i spidsen har opdaget, hvordan planterødder er i stand til at trænge igennem hård og tæt jord ved hjælp af et velkendt ingeniørprincip. Opdagelsen kan få stor betydning for fremtidens afgrøder i en tid, hvor presset på landbrugsjorden stiger.
Forskere advarer: Klimaforandringer kan udvide levesteder for malariamyg27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis vi ikke begrænser klimaforandringerne, så risikerer vi, at malariamyg udbreder deres levesteder i Afrika betydeligt. Det vil udsætte mange hundrede millioner mennesker for en højere smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





