Kim Larsen-trommeslageren med signaturlyden gæster RAGNAROCK
Musikeren og produceren Jan Lysdahl har de seneste 40 år været med til at forme dansk pop og rock. Bag trommesættet og mixerpulten har han samarbejdet med dansk musiks største navne. Den 5. oktober gæster han Rockgiganter og Mikrobryg på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.

Hvad har Midt om natten, Hammerfedt eller Billy Boy tilfælles? De har alle Jan Lysdahls unikke signaturlyd!
Jan Lysdahl har som trommeslager, producer og sangskriver i de sidste fire årtier været med til at forme dansk musik og skabt en lyd, som langt de fleste danskere vil kunne nikke genkendende til – og måske få et længselsfuldt blik i øjnene af.
I næste udgave af Rockgiganter og Mikrobryg på RAGNAROCK fortæller Jan Lysdahl om en alsidig karriere som sideman og producer for artister som Kim Larsen, Birthe Kjær, Bent Fabricius, One Two, MC Einar, Sko & Torp, Sanne Salomonsen og et hav af andre kunstnere.
”Jans signaturlyd definerede 80’ernes musikscene, og han har i fire årtier trukket os alle ud på dansegulvet. Som manden bag trommelyden af ”Den bedste Tid” eller ”Jutlandia” er Jan Lysdal umulig at komme udenom i dansk pop- og rock. Jans alsidighed og store aftryk står lydende klart, når man ser på de over 200 danske kunstnere, som undervejs i hans karriere har nydt godt af hans solide musikalitet. Han har i høj grad fortjent sin plads i den danske musikhistorie,” fortæller museumsinspektør Anders Haahr.
Jan Lysdahl har som musiker og producer været med til at skabe over 200 albums og turneret land og rige rundt. Så det bliver en aften fyldt med røverhistorier om landeplager, stjernestøv og livet på landevejen, når Jan Lysdahl gæster Rockgiganter og Mikrobryg på RAGNAROCK den 5. oktober kl. 18.30.
Kontakter
Anders HaahrMuseumsinspektørRAGNAROCK
Tlf:23602788andershaahr@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Om RAGNAROCK
Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til udstillinger og arrangementer, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie.
De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE står bag RAGNAROCKS ikoniske bygning, som er placeret i Roskildes kreative bydel Musicon, hvor også Roskilde Festival, Roskilde Festival Højskole og andre stærke kulturinstitutioner har til huse.
Museet er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Bogserien ”Danske albums” bliver til spotudstillinger på Danmarks rockmuseum28.9.2023 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Redaktørerne og forfatterne Henrik Marstal og Jan Poulsen står i front, når forlaget bag ”Danske albums” indgår et langsigtet samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK. Den fælles mission er at styrke pop- og rockkulturens ofte underbelyste betydning, med det klassiske album som centrum.
Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie27.9.2023 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.
Rock- og popikonernes topmøde melder klar til 2024 – med blandt andre Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Peter Sommer og Johnny Reimar21.9.2023 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum8.9.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen7.9.2023 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum