Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Forklædt som træstamme og en anden art: Nyopdaget gekko er mester i at camouflere sig

Del

Et internationalt forskerhold, med en forsker fra Københavns Universitet, har opdaget en ny gekkoart fra Madagaskar, der om dagen ligner barken på et træ og i årtier blev forvekslet med en beslægtet art. Dyret er truet og forskerne kommer nu med en usædvanlig appel til kæledyrs-entusiaster: ”Hjælp os med at blive klogere på det truede dyr”.

Uroplatus Garamaso. Foto: Jörn Köhler
Uroplatus Garamaso. Foto: Jörn Köhler Foto: Jörn Köhler Jörn Köhler

Om natten vågner den for at luske rundt på de fine grene i skovbunden på udkig efter hvirvelløse byttedyr, som insekter og andet kryb. Men om dagen er den forklædningens mester. Her gemmer den sig på træstammer, som den med en fladtrykt krop, nogle særlige frynser og de samme farver går i ét med, og det gør den næsten umulig at få øje på.

Bladhalede gekkoer slår kamæleonen, som mestre i camouflage. Den nye art Uroplatus garamaso fra det nordlige Madagaskar er ingen undtagelse. Faktisk er arten så dygtig, at det har taget forskerne 23 år at give den sit eget navn og en plads på livets træ.

"Bladhalede gekkoer er fantastiske dyr. De er så mærkelige, og de ser totalt anderledes ud end alle de andre krybdyr. For mere end 23 år siden begyndte vi at mistænke, at denne Uroplatus fra det nordlige Madagaskar var en anden art. Siden da har vi gennemført mange ekspeditioner og studeret det mere detaljeret. Nu er vi endelig sikre på, at det er en ny art,” siger Ph.D. Mark D. Scherz, kurator for herpetologi ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til den artikel, der beskrev fundet i sidste måned. Han har selv fundet den nye gekko tre forskellige steder i det nordlige Madagaskar.

Forskerholdet indsamlede data om artens genetik, morfologi og udbredelse. Og den 15. august blev opdagelsen så officiel i det videnskabelige tidsskrift Salamandra.

Afsløret af sin lyserøde tunge

En udfordring for forskerne har været, at U. garamaso er bemærkelsesværdigt lig en anden bladhalet gekko, Uroplatus henkeli, som den hidtil er blevet forvekslet med. Det lykkedes dog med tiden forskerne at finde nogle kendetegn, der adskiller de to arter.

"Det afgørende spring var opdagelsen af, at spidsen af ​​tungen er lyserød på den nye art, modsat hos slægtningen U. henkelis, hvor den er sort. Det var nøglen til at bestemme U. garamaso som selvstændig art,” forklarer Mark D. Scherz.

Med en længde på 20 cm er den nye art også lidt mindre end U. henkeli og har en smallere hale.

Den nye art er den seneste i en serie af nye Uroplatus gekkoer fundet på Madagaskar i løbet af de seneste år. Men U. garamaso er en sjælden art bestående af få individer, og betragtes af forskerne som svært truet. Og så er det en art vi indtil videre ved meget lidt om.

"Vi er tæt på at færdiggøre den taksonomiske opgørelse over slægten, men det er kun begyndelsen på vores forståelse af deres evolution og økologi," siger Mark D. Scherz.

”Mundfarven, som har været så nyttig til at identificere forskellige arter, har en helt ukendt funktion. Der er meget, vi stadig ikke ved om de her gekkoer, lige fra deres bredere evolutionære forhold til deres adfærd," siger forskeren.

Beder dyreentusiaster om hjælp

Truede dyr, der eksporteres som kæledyr, er normalt noget, som enten er strengt ulovligt eller i hvert fald stærkt reguleret – og ofte en trussel for udsatte dyrearter.

Med U. garamaso, der i mere end 20 år været handlet som kæledyr i den tro, at der var tale om dens slægtning U. henkeli, forholder det sig faktisk omvendt.

Forskerne bag opdagelsen af den nye gekkoart understreger at arten er svært truet, og meget lidt vides om den. De anbefaler også at der indledes mere langvarige feltstudier af udvalgte bestande af bladgekkoerne. Ligesom det på sigt kan det blive nødvendigt med avlsprogrammer for at bevare den sjældne art.

Men i mellemtiden mener de, det er en fordel for det lille væsen, hvis private entusiaster for lov at fortsætte med at holde dyrene og blive klogere på dens levevis og behov mens de passer dem. Den viden kan nemlig blive afgørende for fremtidige forsøg på at redde arten.

Forskerne opfordrer derfor til, at der fortsat vil blive givet tilladelse til at et lille antal af gekkoerne kan blive eksporteret under det madagaskiske CITES-kvotesystem, som styrer handlen med vilde dyr.

”Det vil give private, der holder dyrene som hobby, mulighed for at bidrage til vores forståelse af ​​livshistorien og adfærden hos de her fascinerende gekkoer,” siger Mark D. Scherz, der sammen sine forskerkollegaer opfordrer private ejere af dyret til at fortsætte med at dokumentere deres oplevelser med dem.

”Det er vigtigt, at de bliver ved med at offentliggøre deres erfaringer med at holde og opdrætte gekkoerne. Også eventuelle fejl, fordi den slags data vil blive afgørende, hvis avlsprogrammer skal etableres i fremtiden,” siger Mark D. Scherz.

 
*

 

Fakta: CITES-kvoter

CITES star for Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora

En international aftale mellem en række stater, hvis formål er at sikre at den internationale handel med vilde dyr og planter ikke truer arternes overlevelse.

 

Fakta: Bag forskningen

Udover Frank Glaw fra Zoologische Staatssammlung, München, der ledte gruppen, har følgende forskere medvirket til opdagelsen:

  • Jörn Köhler fra Hessisches Landesmuseum, Darmstadt

  • Fanomezana Mihaja Ratsoavina og
  • Achille Philippe Raselimanana fra University of Antananarivo i Madagaskar

  • Angelica Crottini fra University of Porto

  • Wolfgang Böhme fra Research Museum Alexander Koenig, Bonn

  • Philip-Sebastian Gehring og
  • Miguel Vences fra Technische Universität, Braunschweig

Og altså

  • Mark D Scherz fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

 

Nøgleord

Kontakter

Kristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dk

Billeder

Mark.D.Scherz
Download
Mark. D. Scherz
Download
Mark. D. Scherz
Download
Mark. D. Scherz
Download
Mark. D. Scherz
Download
Jörn Köhler
Download

Links

Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Core samples from Greenland's seabed provide first historical overview of plastic pollution21.3.2025 10:52:58 CET | Press release

By coring the seabed at 850 m water depth in Disko Bay off Greenland's west coast, researchers from the University of Copenhagen have obtained the first historical record of plastic pollution in Greenland. The new data suggest a link to local socio-economic development and represent a step towards developing a common method for analyzing and mapping global microplastic pollution.

Kerneboringer i Grønlands havbund giver for første gang et historisk overblik over plastikforurening19.3.2025 09:41:25 CET | Pressemeddelelse

Ved bore kerneprøver fra havbunden - i Diskobugten ud fra Grønlands vestkyst - har forskere fra Københavns Universitet opnået den første historiske optegnelse af plastforurening i Grønland. De nye data fra 850 meters dybde tyder på en forbindelse til den socioøkonomiske udvikling lokalt, og er et skridt i retningen af fælles metoder til at analysere og kortlægge global mikroplastforurening.

Popular cooking cheese made with peas yields same taste and texture18.3.2025 08:47:00 CET | Press release

A significant amount of the milk used in a popular cooking cheese can be substituted with plants, all while maintaining its taste and texture. Researchers from the University of Copenhagen have demonstrated this by creating a hybrid version of paneer, a popular South Asian cheese, with twenty-five percent pea protein. The result is a solid step towards more sustainable dairy products with nutritional benefits.

Omfattende genetisk kortlægning kan få stor betydning for behandlingen af metaboliske sygdomme i Grønland14.3.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse

I den mest omfattende genetiske undersøgelse af den grønlandske befolkning lavet til dato har forskere fra Danmark og Grønland undersøgt nye dele af genomet, som aldrig tidligere er blevet undersøgt. Studiet kaster nyt lys over grønlændernes genetiske arv og sundhedstilstand og kan fremover hjælpe med at forbedre diagnosticering og behandlingen af genetiske metaboliske sygdomme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye